Børns Vilkår: Folkeskoleudspil kan bane vejen for mere skoleglæde blandt børn og unge

Regeringens bud på fremtidens folkeskole indeholder mange gode og tiltrængte initiativer, mener Børns Vilkår.

Særligt positivt er det, at man vil give skolerne mere frihed, så undervisningen kan tage udgangspunkt i elevernes behov frem for en masse læringsmål.

At blive sat fri skaber dog ikke trivsel i sig selv. Skolerne bør fortsat have lokale planer for, hvordan de sikrer trivsel. Samtidig har vi som samfund uddannet mange lærere med målstyret undervisning som fast omdrejningspunkt. Fjerner man læringsmål, skal man derfor sikre, at de lærere får kompetencer til at tilrettelægge en anden form for undervisning.

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger
Børns Vilkårs egne undersøgelser og samtaler på BørneTelefonen viser, at lange skoledage, mange tests og megen uro presser mange børn og unges skoleglæde. Derfor er det positivt, at man nu vil afkorte skoledagene og indsætte flere lærerressourcer i klasserne i stedet.

”Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Derfor er læringsmål i princippet ligegyldige, så længe rammerne for at lære ikke er på plads – og det har haltet længe i den danske folkeskole. Inklusionsreformen har på mange måder fejlet på grund af manglende ressourcer, selvom hensigten var god. Samtidig er antallet af børn og unge i mistrivsel steget, og det mærker man selvfølgelig også på skolerne. Det har dog ikke været muligt at prioritere en tidlig, forebyggende indsats med større fokus på miljøet i klassen end på, hvad der er ’galt’ med det enkelte barn. Det håber vi, ændrer sig nu. Derudover er vi optaget af, at man politisk ikke glemmer at hjælpe alle de børn, som her og nu har brug for støtte,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Børn må ikke gå med uopdaget støttebehov i flere år
Det nye udspil fremhæver mere praktisk undervisning i udskolingen som et af svarene på, hvordan vi løser folkeskolens udfordringer. Der er ingen tvivl om, at det for nogle elever vil være et positivt tiltag – men, siger Rasmus Kjeldahl:

”Den del af udspillet kan på ingen måde stå alene. Vi ved, at fravær og mistrivsel ofte bygger sig op fra de mindste klasser, så det er her, man bør investere mest i at forebygge og iværksætte en tidlig indsats. Børn skal ikke gå frem til 7. klasse med et uopdaget støttebehov – så er det, at det netop bliver dyrt.”

Børns Vilkår er positive over for at give lærere og pædagoger flere specialpædagogiske kompetencer, for det er også noget af det, lærerne selv har efterspurgt. Lærernes kompetenceløft i specialpædagogik fjerner dog ikke behovet for PPR og nedbringelsen af ventetid – her er der stadig et særdeles vigtigt opmærksomhedspunkt.

Et sidste råd fra Børns Vilkår er at inddrage dem, det hele handler om: Lad børn og unge på alle klassetrin få indflydelse på deres skoleliv, så vi ved, hvad der skaber mening for dem - så vi får en bæredygtig løsning for folkeskolen.