Danske virksomheder har forbedret deres digitale sikkerhed
En ny analyse viser, at de små og mellemstore virksomheder har fået bedre styr på den digitale sikkerhed. De helt små virksomheder halter dog stadig efter og er derfor mere udsatte ved cyberangreb.
De danske virksomheder tager digital sikkerhed alvorligt, og markant flere virksomheder har indført de vigtigste it-sikkerhedstiltag.
Det viser den årlige analyse ’Digital sikkerhed i danske SMV’er 2023’, som Digitaliseringsstyrelsen står bag.
84 procent af de danske SMV’er har indført de to mest basale sikkerhedstiltag; backup af data og systematisk opdatering af software. Til sammenligning var det blot 75 procent sidste år. De to sikkerhedstiltag bør stort set alle virksomheder implementere for at have et minimumsniveau af cybersikkerhed.
”Jeg er glad for at se en fremgang i SMV’ernes digitale sikkerhed. Jeg tror, at det skyldes en større forståelse for den voksende cybertrussel, der kun er blevet større efter Ruslands invasion af Ukraine. Jeg tror desværre ikke, at den trussel forsvinder, og derfor vil vi fortsætte vores indsats for at løfte erhvervslivets fokus på digital sikkerhed,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Jo mindre virksomheder, jo lavere digital sikkerhed
Analysen viser en klar tendens: Jo mindre virksomheder, jo lavere digital sikkerhed. For de mindste virksomheder med 5-9 ansatte er det næsten hver tredje virksomhed, som ikke benytter de to basale it-sikkerhedstiltag. I modsætning til de øvrige SMV’er har de mindste virksomheder ikke implementeret flere it-sikkerhedstiltag siden 2019.
Derudover viser analysen, at godt hver tredje (35 pct.) af SMV’erne har et for lavt digitalt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil. Selvom denne andel også er en forbedring siden sidste år (44 pct.), er det fortsat en stor andel af SMV’erne, som er ekstra udsatte overfor cyberangreb. Og et angreb kan få store konsekvenser for virksomhederne i form af tabt omsætning, ekstra udgifter, mistet data eller i værste tilfælde, at forretningen ikke kan køre videre.
”Vi skal have den sidste tredjedel af SMV’erne op på et tilfredsstillende digitalt sikkerhedsniveau. Regeringen har allerede igangsat en række konkrete initiativer målrettet erhvervslivet, herunder videreudvikling af Sikkerdigital.dk og lanceringen af en Cyberhotline for digital sikkerhed. Men den seneste tids hackerangreb på virksomheder og myndigheder viser, at det her en opgave, vi skal have endnu mere fokus på,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Kort om analysen
Analysen 'Digital sikkerhed i danske SMV’er´ er en årlig analyse, som følger arbejdet med den digitale sikkerhed i dansk erhvervsliv.
Analyseresultaterne er baseret på Danmarks Statistiks årlige undersøgelse ’IT-anvendelse i virksomhederne’. Data er indsamlet i 2022 blandt 4.193 virksomheder med 10+ ansatte inden for de private, ikke-finansielle byerhverv.
Resultaterne for mikrovirksomheder (med 5-9 ansatte) er ligeledes indsamlet af Danmarks Statistik i deres temaanalyse ”Aktiviteter i små virksomheder” i 2022 og består af 1.537 gennemførte virksomhedsbesvarelser.
Alle data er vægtet, så resultaterne afspejler populationen af danske virksomheder.
|
Udvalgte hovedkonklusioner om SMV’ernes digitale sikkerhed |
|
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Nyt lovforslag skal gøre app til virkelighed22.10.2025 13:32:14 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeren har i dag fremsat det lovforslag, som skal bane vejen for en kommende app, der skal samle dine beviser digitalt. Appen vil bl.a. kunne bruges som legitimationsbevis, når man fx skal hente en pakke og til at bekræfte, at man lever op til aldersgrænsen, når man fx skal købe alkohol. Det hele sker med fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse.
Europæiske ministre støtter dansk erklæring om bedre beskyttelse af børn online10.10.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Ministre fra 27 europæiske lande har netop underskrevet erklæringen ’The Jutland Declaration’ om behovet for bedre beskyttelse af børn og unge online.
Regeringen: Børn og unge under 15 år skal ikke have sociale medier7.10.2025 12:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge under 15 år skal ikke være på sociale medier. Sådan lyder det i et nyt udspil, som digitaliseringsministeren præsenterer i dag. Med fem målsætninger vil regeringen skabe en tryggere barndom i en digital virkelighed.
Ny aftale skal sikre bedre brug af det digitale i skoler og fritidslivet6.10.2025 10:02:20 CEST | Pressemeddelelse
Forældre skal hjælpes til at lave kollektive aftaler om det digitale, og kommuner, skoler og fritidstilbud skal have særligt fokus på utilsigtede konsekvenser ved digitalisering. Det er blandt målsætningerne i en ny aftale mellem regeringen, KL og parterne på skoleområdet.
11 nye anbefalinger skal styrke børn og unges digitale liv25.9.2025 10:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Flere muskler til at holde øje med techgiganterne, nye myndighedsvejledninger og bedre beskyttelse af digitalt udsatte børn og unge. Det er nogle af de anbefalinger, som ’Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv’ i dag lancerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum