Sådan taler du med dit barn om den eskalerede konflikt mellem Hamas og Israel
10.10.2023 11:08:05 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Den seneste udvikling i konflikten mellem Hamas og Israel fylder massivt i medierne i disse dage. Det er vigtigt, at forældre og andre voksne omkring børn er opmærksomme på, at børn og unge læser overskrifter, nyheder og disponeres for billeder, videoer og vidnesbyrd, som kan sætte tanker i gang, der kan gøre dem bange og bekymrede, og som kan være svære at få ud af hovedet igen.

Børns Vilkår har samlet en række råd og forslag til, hvad man skal være opmærksom på, når man taler med børn om de barske ting, der foregår netop nu:
Tal med dit barn
Børn og unge vil med al sandsynlighed bliver eksponeret for billeder, videoer og historier om de seneste dages eskalering af konflikten mellem Hamas og Israel. Hvis ikke på nyhedssites – så i skolegården eller på sociale medier. Det kan efterlade dem med mange bekymringer og spekulationer – især hvis de ikke får talt med en voksen om det, de har set eller hørt.
Spørg derfor dit barn eller elev, hvad de har set og hørt, og hvad de tænker om det. Vær opmærksom på overvejende at lytte, så du ikke fodrer frygten med dine egne betragtninger.
Hjælp børn med at finde svar
Ofte har børn kun fanget brudstykker af den store historie, og det kan gøre dem unødigt bekymrede. Fx for om der kan komme mere krig i verden, eller om kampene mon også kan ramme Danmark.
Konflikten er eskaleret samtidig med, at krigen i Ukraine fortsat fylder i medierne, og børn har ikke et voksent overblik over, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Derfor kan de nemt danne sig det indtryk, at der er krig og kampe alle vegne.
Forklar, så godt du kan og afstemt med barnets alder, hvad konflikten handler om. Du kan fx fortælle, at der har været angreb mellem de to stridende parter i mange år, fordi de ikke er enige om, hvem der har ret til at bo og bestemme over et bestemt område – konflikten har altså ikke noget med Danmark at gøre. Vis fx også på et kort, at konflikten udspiller sig langt fra Danmark. Men husk også, at børn godt kan tåle, at man siger “det ved jeg ikke”, hvis de stiller meget tekniske spørgsmål.
Hvis barnet har alderen til det, kan I også se UltraNyt sammen eller læse Børneavisen, som begge formidler nyheder i børnehøjde – også de barske af slagsen.
Vær opmærksom på børn med tilknytning til områderne
Vær opmærksom på, at der kan være børn i klassen eller omgangskredsen, som er personligt berørt af kampene, og som kan have brug for ekstra støtte lige nu.
Det kan være vanskeligt for børn at sortere i de forskellige fjendebilleder, de bliver disponeret for bl.a. på sociale medier.
Hvis man fornemmer på sit barn, at der er børnefællesskaber, der er ramt af udfordringer eller hårde kommentarer i relation til konflikten, er det en god idé at vende det med de andre voksne omkring børnene fx lærerne.
Følg op
De kampe, vi ser udspille sig lige nu, er der næppe sat et punktum for i nær fremtid. Derfor er det vigtigt, at du understreger for barnet, at det er noget, I skal tale om igen.
Sørg for, at barnet ved, at han/hun kan komme til dig, hvis bekymringerne bliver ved med at fylde, eller hvis barnet ser eller hører noget nyt, der puster til bekymringen.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
BørneMobilen ruller ud til 5.000 børn og unge i Aalborg Kommune3.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra start februar vil omkring 5.000 skoleelever i Aalborg Kommune kunne møde Børns Vilkårs ”BørneMobil”, der kører ud til eleverne for at oplyse om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - døgnet rundt - har et sted at søge hjælp.
Børns Vilkår åbner nyt rådgivningstilbud til børn og unge, der er udsat for vold30.1.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Fra og med denne uge kan børn og unge, der er udsat for vold, få tilbudt et særligt rådgivningsforløb hos BørneTelefonen, hvor de taler med den samme rådgiver over en længere periode. Målet er at styrke børn og unges forudsætninger for at søge hjælp.
BørneTelefonen og HØRT har haft et travlt år med næsten 64.000 samtaler med børn og unge22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt relationen til forældre og psykisk mistrivsel fyldte meget i samtalerne med børn og unge på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT i 2025. Samtidig havde Børns Vilkårs rådgivningslinje ForældreTelefonen flere samtaler end nogensinde før.
For mere end hvert tredje barn, hvor forælderen er sigtet for vold mod dem, står barnet uden hjælp fra kommunen19.1.2026 05:10:00 CET | Pressemeddelelse
I årene 2022 og 2023 blev forældre eller stedforældre til i alt 1.214 børn og unge sigtet for vold. Mere end hvert tredje af de børn stod uden nogen former for hjælp fra kommunen i året efter voldshændelsen – særligt de yngste børn fik ingen hjælp. Det viser ny analyse fra Børns Vilkår.
BørneTelefonen og HØRT ruster sig til julen, hvor konflikter og tunge tanker præger samtalerne med børn og unge22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år havde BørneTelefonen og HØRT knap 1.200 samtaler med børn og unge i juledagene fra d. 23. til den 31. december. Det er forventningen, at der også i år vil være travlt på linjerne, og derfor skruer organisationen op for kapaciteten, så flere frivillige rådgivere har mulighed for at tage vagt i julen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum