Danmarksrekord: Kompetent midtjyde vinder på den længste Oddset-kupon nogensinde
10.10.2023 11:50:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En heldig – og dygtig - mand fra Midtjylland har netop sat ny rekord på Oddset hos Danske Spil ved at vinde på en kupon med utrolige 30 kampe. Det sikrede ham en gevinst på 58.612,50 kroner.

Det er relativt overkommeligt at gætte vinderen af en tilfældig fodboldkamp eller tenniskamp. Og med lidt god vilje kan man sagtens gentage kunststykket et par gange i træk – men at gætte rigtigt 30 gange i træk, det kræver uanset, hvordan man vender og drejer dygtigheden i den bedrift, en usandsynlig stor bunke held.
Og held, det har en midaldrende mand fra Midtjylland tilsyneladende til overflod. For nyligt satte han nemlig rekord, da han var den første nogensinde til at vinde på en kupon med 30 kampe på Oddset.
”Det er faktisk ikke så nemt. Det er svært,” siger manden og lyder overraskende beskeden.
Indtil for nyligt var det kun muligt at kombinere op til 25 kampe på Oddset, men nu kan man altså vælge helt op til 30 kampe på en og samme kupon.
Manden fra Midtjylland fortæller, at han har erfaring med ’lige ved og næsten’, når det kommer til lange kuponer med mange kampe, så han ved godt, at heldet ikke gør det alene.
”Nej. Du skal sætte dig godt ind i det, før du vælger udfaldene. Tjek, hvem der spiller, hvilket program har klubberne haft, hvilket program har de bagefter. Nogle hold sparer spillerne, hvis de har vigtige kampe forude, og så videre,” fortæller manden.
Lige ved at gå galt
Trods de gode intentioner og forberedelser, så var det allerede ved at gå galt i kuponens allerførste kamp, som blev spillet 1. oktober: Atletico Madrid skulle hjemme slå Cadíz, men udeholdet kom bagud 0-2, før Atletico vendte det hele med tre mål.
Derpå fulgte blandt andet en række tennisopgør og midtuge-fodboldkampe, som alle gik lige efter planen. Imens kunne manden så følge med på sin kupon og se, at han kom nærmere og nærmere målet.
Det krævede bare en smule held i løbet af lørdagens kampe. Og det må man sige, at han fik:
I kamp 26 skulle Manchester United slå Brentford. Det gjorde de takket været TO mål i overtiden.
I kamp 27 skulle Braga vinde hjemme over Rio Ave. Her kom udeholdet foran 0-1 og fik endda et mål til 0-2 annulleret – før Braga, ligesom Manchester United, scorede to mål i overtiden.
I kampe 28 skulle Benfica vinde ude over Estoril, men sejrsmålet faldt først i overtiden.
”Jeg var 100 procent sikker på, at Braga ville vinde kampen. Braga vinder altid til sidst,” siger manden selvsikkert.
”Men jeg må indrømme, at jeg var lidt emotionel, da jeg så, at Benfica klarede den. For så var jeg sikker på gevinsten,” siger han med henvisning til, at han havde halvgarderet kuponens to sidste kampe.
De gik også, som de skulle, og så kunne han glæde sig over en gevinst på over 58.000 kroner for et indskud på 30 kroner. Han ved endnu ikke, hvad han skal bruge pengene til, men som han selv siger med et grin:
”Det er ok, for jeg samler på penge.”
Danmarks længste vinderkupon
Samlet odds: 1.953,75
Indskud: 30 kroner
1. oktober
1 Atletico Madrid – Cadiz, 1: 3-2. 1,32 (Bagud 0-2)
2 AS Roma – Frosinone, 1: 2-0. 1,38
3 Real Betis – Valencia, under 3,5 mål: 3-0. 1,20
2. oktober
4 Lesia Tsurenko – Lin Zhu, 2: 1,53 (Ikke færdigspillet) (trak sig ved 6-0, 3-0)
5 Kateryna Baindl – Caroline Garciad, 2: 1,25
6 Sara Sorribes Tomo – Iga Swiatek, 2: 1,06
7 Xinyu Wang – Vera Zvonareva, 1: 1,28
8 Anhelina Kalinina – Daria Saville, 1: 1,44
9 Qinwen Zheng – Elena Rybakina, 2: 1,67
10 Ashlyn Krueger – Ons Jabeur, 2: 1,25
11 Mayar Sherif – Daria Kasatkina, 2: 1,22
12 Linda Noskova – Jelena Ostapenko, 2: 1,53 (Ikke spillet)
13 Yue Yan – Jasmine Paolini, 2: 1,50
14 Torina – Verona 1X: 0-0. 1,18
15 Elfsborg – Varbergs BoIS, 1: 2-1. 1,15
16 Malmø – Brommapojkarna, 1: 2-1. 1,28
17 Fiorentina – Cagliari, 1: 3-0. 1,45
3. oktober
18 Aryna Sabalenka – Katie Boulter, 1: 1,10
19 West Bromwich – Sheffield Wednesday, 1, 1-0. 1,62
20 FC København – Bayern München, 2: 1-2. 1,18
4. oktober
21 Atletico Madrid – Feyenoord, 1X: 3-2. 1,16 (Bagud 0-1 og 1-2)
22 Leeds United – Queens Park Rangers, 1: 1-0. 1,30
23 FC Porto – Barcelona, X2: 0-1. 1,25
6. oktober
24 Athletic Bilbao- Almeria, 1: 3-0. 1,48
7. oktober
25 Luton – Tottenham, 2: 0-1. 1,45
26 Manchester United – Brentford, 1: 2-1. 1,62 (Bagud, to mål i overtiden)
27 Braga – Rio Ave, 1: 2-1. 1,40 (Bagud, annulleret mål til 0-2, to mål i overtiden)
28 Estoril – Benfica, 2: 0-1. 1,27 (Scorede første i 93.)
8. oktober
29 Brommapojkarna – Elfsborg, X2: 0-3. 1,25
30 Cagliari – AS Roma, X2: 1-4. 1,23
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
Danske Spils kunder tror på overraskende engelsk mester24.8.2026 12:55:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte tror mest på Manchester United som engelsk mester – efter resultaterne i første runde tror Danske Spil kun på Arsenal.
Her lander weekendens millioner fra Lotto24.8.2026 09:29:23 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer efter lørdagens trækning i Lotto – se her, hvor de to vinderkuponer blev købt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum