F&P: Energiparker kan skabe mulighed for et grønnere investeringsklima
Regeringen tager et vigtigt skridt i en grønnere retning ved at bygge større vind- og solcelleparker på land og at opføre dem hurtigt. Det vil bedre de grønne investeringsmuligheder for danske pensionsselskaber, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der samtidig opfordrer til at tænke anlæggene endnu større og godkendelsen endnu hurtigere.
32 potentielle arealer til større vind- og solcelleparker på land med mulighed for flere, skal realisere regeringens beslutning om at firedoble grøn energi på land. Og samtidig skal smidigere godkendelsesprocedurer speede processen op. Sådan lyder det i regeringens udspil, Klimahandling – sammen om mere grøn energi på land.
Tilsammen kan det være med til mildne det grønne investeringsklima for danske pensionsselskaber til gavn for både den grønne omstilling og for danske pensionsopsparere, mener F&P.
- Det er et vigtigt skridt i en grønnere retning og regeringens intentioner er gode. Danske pensionsopsparere vil gerne investere i grøn omstilling i Danmark, men for at kunne investere, har pensionsselskaberne brug for, at energianlæggene kommer op i skala. Med regeringens forslag om store vind- og solcelleparker på land er den mulighed rykket nærmere, siger Tom Vile Jensen, underdirektør, F&P.
Han understreger samtidig, at muligheden først rykker helt tæt på, hvis energiparkerne kommer tilstrækkeligt op i skala.
Tom Vile Jensen hæfter sig også ved, at regeringen foreslår flere tiltag for at sætte tempoet op på udbygningen af vind og solceller på land. Blandt andet ønsker regeringen at fjerne bureaukratiske snubletråde, støtte til kommunerne ift. sagsbehandlingen, og at sætte kompensationen op for naboer til energianlæggene.
- Det er altafgørende, at den grønne omstilling kommer op i tempo. Så det er godt, at regeringen fokuserer på at fjerne de kringlede og ekstremt langvarige godkendelsesprocesser. Det kan bestemt være gavnligt at øge kompensation til naboer, men det bør ske uden at mindske rentabiliteten i vind og sol på land, siger Tom Vile Jensen.
I forbindelse med udspillet oplyser regeringen om de kommende års planer for den del af elnettet, der tilhører staten: Her ønsker man at investere op mod 40 mia. kroner i at udbygge via Energinet.
- Investering i udbygningen af de store elkabler, der skal sende de kæmpe mængder strøm rundt i Danmark er det oplagt at undersøge, om vi ikke kunne løse opgaven i et offentligt-privat samarbejde. Store investeringer i infrastruktur kan være fornuftige at løfte i fællesskab på tværs af det offentlige og private, siger Tom Vile Jensen.
Nøgleord
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Forsikringsdagen på søndag: Brug 5 minutter – tjek dine forsikringer9.1.2026 11:57:04 CET | Pressemeddelelse
På søndag afholdes igen Forsikringsdagen – en årlig opfordring fra den samlede danske forsikringsbranche om, at alle bør bruge 5 minutter på at tjekke, om deres forsikringsdækning stadig passer til deres livssituation.
Regeringen står med oplagt mulighed for at styrke pensionssystemet1.1.2026 18:37:45 CET | Pressemeddelelse
I sin nytårstale fremhæver statsminister Mette Frederiksen (S), at nogle danskere kan trække sig tidligt tilbage for egen opsparing, mens det store flertal arbejder frem mod folkepensionsalderen. Virkeligheden er – heldigvis, at flere og flere danskere både kan og vil blive længe på arbejdsmarkedet. Men regeringen kan oplagt forbedre pensionssystemet ved at hæve pensionsfradraget og give alle danskere ret til at starte deres pensionsudbetalinger fem år før folkepensionsalderen, mener brancheforeningen Forsikring & Pension.
Markant flere unge sparer op til pension29.12.2025 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
På bare ti år er andelen af 20-24-årige med pensionsindbetaling steget markant – fra 41 til 54 procent. Det svarer til, at omkring 50.000 flere unge nu har taget hul på at sikre deres alderdom.
F&P hilser nye klimamål velkommen18.12.2025 10:57:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop fastsat et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion i udledning af drivhusgasser. Et stærkt signal til verden, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
F&P: Det danske formandskab leverer vigtige anbefalinger om enklere finansiel regulering12.12.2025 12:40:33 CET | Pressemeddelelse
De europæiske finans- og økonomiministre har netop godkendt en række konklusioner om enklere regulering af den finansielle sektor. Forsikring & Pension håber nu, at EU-Kommissionen hurtigt fører dem ud i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum