Kriminalforsorgen

Ryk direkte i fængsel på Kulturnatten

Del

Nytorv Fængsel åbner portene på Kulturnatten fredag den 13. oktober og giver gæsterne et unikt indblik i alt det, som foregår bag murerne hos kriminalforsorgen.

Nytorv Fængsel
Nytorv Fængsel Kriminalforsorgen

Oplev narkohunde i aktion, få en smagsprøve på den mad, som de indsatte har produceret og prøv en elektronisk fodlænke. Eller mærk på egen krop, hvordan det føles, når døren smækker bag dig i en af cellerne i vores særlige cellevogne til transport af indsatte, eller hvordan det er at stå bag et skjold som fængselsbetjent.

Det er bare nogle af de oplevelser, der venter de gæster, som besøger Nytorv Fængsel i København på Kulturnatten 13. oktober fra klokken 18.00 til midnat. Og noget tyder på, at mange gerne vil opleve kriminalforsorgens ellers lukkede verden. Fængslet er nemlig et af de arrangementer på Kulturnattens hjemmeside, som mange gæster planlægger at besøge.

Kriminalforsorgen samarbejder i år med Fængselshistorisk Selskab, der tager de besøgende med på en rejse gennem straffe- og fængselshistorien. Du kan blandt andet se gamle flugt- og afstraffelsesredskaber, indsmuglede genstande og den største seriemorder i danmarkshistorien, Dagmar Overbys, celle i kælderen under fængslet – hvis du tør!

Uden for fængslet på Nytorv har vi parkeret kriminalforsorgens specialbyggede lastbil, hvor du blandt andet kan prøve de specielle VR-briller og få oplevelsen af at bevæge dig rundt i vores andre fængsler. Eller prøv fængselsbetjentenes hverdagsdilemmaer på egen krop i vores scenariespil.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye