Forskere: Der er behov for mere retvisende opgørelser af lattergas fra afgrøderester i landbruget
Der er, ifølge forskere fra bl.a. Aarhus Universitet, behov for en ændring i den nuværende måde at opgøre klimagasser fra landbruget. Den nuværende opgørelse af lattergas fra planterester inddrager kun mængden af kvælstof som tilføres jorden, mens afgørende faktorer som planteresternes omsættelighed ikke inkluderes. Det giver ifølge forskerne misvisende opgørelser, som derfor også tegner et forkert billede af mulige tiltag til emissionsreduktioner.
Afgrøderester udgør en vigtig ressource i landbruget. De bidrager nemlig med kulstof til jorden, øger jordens frugtbarhed og spiller en væsentlig rolle i landbrugets økosystem. Planterester spiller også en rolle i forhold til energiforsyning og recirkulering af næringsstoffer. Afgrøderester kan være vidt forskellige og med vidt forskellig sammensætning og egenskaber. Det kan være efterafgrøder, græs, kløvergræs, grønsager, halm osv. De kan bestå af rester fra rødder eller fra den del af afgrøden, der vokser over jorden.
“I det hele taget er der stor forskel på kvaliteten af de afgrøderester, der tilføres jorden som en del af den almindelige dyrkningspraksis,” siger professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Han har stået i spidsen for en ny videnskabelig undersøgelse, der netop fremhæver forskellene i afgrøderester, og hvordan de på forskellige måder påvirker udledningen af lattergas fra landbrugets marker.
“Afgrøderesterne er afgørende for at opretholde jordens frugtbarhed, og derudover spiller de en stor rolle for at vedligeholde eller øge indholdet af kulstof i jorden. Desværre bidrager de også til udledning af lattergas,” fortæller Jørgen E. Olesen.
Opgør med nuværende emissionsopgørelser
IPCC – The Intergovernmental Panel on Climate Change – laver retningslinjerne for, hvordan man laver nationale opgørelser over udledning af drivhusgasser, altså også lattergasudledning, når man tilbagefører afgrøderester på markerne
Faktaboks: IPCC – The Intergovernmental Panel on Climate Change (FN´s Klimapanel) IPCC er en international organisation, der blev oprettet i 1988 af Verdensmeteorologiorganisationen (WMO) og De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP). IPCC har til formål at vurdere videnskabelig viden om klimaforandringer, deres årsager, virkninger og mulige tilpasnings- og begrænsningsstrategier. IPCC spiller en central rolle i at samle og vurdere den seneste videnskabelige litteratur om klimaændringer og udarbejde rapporter, der informerer politikere og beslutningstagere på verdensplan. IPCC-rapporter bruges som grundlag for internationale klimaforhandlinger og politikudvikling. Organisationen er kendt for at udgive omfattende vurderinger af klimavidenskab, herunder rapporter om drivhusgasser, havstigninger, temperaturændringer og andre aspekter af klimaforandringer. IPCC's arbejde spiller derfor en afgørende rolle i at forstå og håndtere klimaforandringer på globalt niveau. |
IPCCs opgørelsesmetode omfatter lattergas fra afgrøderester som enårige korn- og frøafgrøder, rodfrugter, foderafgrøder og fornyelse af græsmarker.
“Der tages ikke højde for ikke-høstbare afgrøder som f.eks. efterafgrøder,” forklarer Jørgen E. Olesen, der tilføjer at afgrøderesternes biokemiske egenskaber samt omsætteligheden af kulstof og kvælstof heller ikke bliver inddraget i opgørelserne af emissionerne.
“Den nuværende metode tager kun hensyn til kvælstofindholdet i planteresterne, men vores undersøgelser viser at omsætteligheden af kulstof i planteresterne faktisk har større betydning. Der er derfor brug for en forbedret opgørelsesmetode, så opgørelserne bliver retvisende og tiltag til at reducere udledninger kan blive effektive,” siger Jørgen E. Olesen.
Forskel på modne og umodne afgrøderester
Der kan, ifølge forskerne, være store forskelle på, hvor meget lattergas afgrøderesterne udleder.
“Der er mange forskellige faktorer, som spiller ind, når man ser på, hvor meget udledning afgrøderesterne forårsager. En meget vigtig faktor er koncentrationen af nedbrydeligt kul- og kvælstof. Når koncentrationen er høj, øges også potentialet for produktion af lattergas,” siger Jørgen E. Olesen.
Man ser ofte en høj koncentration af både letomsætteligt kulstof og kvælstof i umodne afgrøderester som efterafgrøder, græs, bælgplanter og grønsager, mens modne afgrøderester som halm ikke har en så høj koncentration.
“En skelnen mellem umodne og modne afgrøderester kunne være med til at sikre en mere præcis estimering af afgrøderesternes kortsigtede effekter på emissionen af lattergas. Vil man undersøge de mere langvarige effekter, altså år og årtier, så er det eftervirkninger i jorden, man bør tage højde for. De er påvirket af lokale klimatiske forhold, ligesom jordbundsforholdene har en betydning,” siger Jørgen E. Olesen.
Målrettet afbødning af lattergasudledning
“Der er et kritisk behov for nye og målrettede strategier, når det kommer til reducere lattergas fra afgrøderesterne. Ca. 9% af landbrugets udledning af lattergas globalt set kommer fra tilførsel af afgrøderester på markerne. Det kræver imidlertid, at opgørelsen af afgrøderesternes udledning bliver mere præcise,” siger Jørgen E. Olesen.
En skelnen mellem modne og umodne afgrøderester kan være en tilgang, der ifølge forskerne vil kunne forbedre nøjagtigheden af opgørelserne. Det vil også forbedre mulighederne for at målrette og finde passende strategier til at reducere udledningerne.
“At revidere, hvordan vi beregner udledninger fra bestemte afgrøderester og bestemme den rette tid og sted at bruge dem, kræver mere forskning. Der er også vigtige spørgsmål inden for forskningen om udledninger fra afgrøderester, som vi stadig mangler at besvare,” fortæller Jørgen E. Olesen, der påpeger, at der er behov for mere forskning for at kunne:
- Udvikle og validere N2O-emissionsfaktorer for modne og umodne afgrøderester
- Vurdere udledninger fra underjordiske rester fra høstede afgrøder
- Forbedre data om håndtering af forskellige typer afgrøderester, især umodne rester
- Evaluere langsigtede virkninger af tilførsel af afgrøderester på lattergas-emissioner
Se mere information på https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/forskere-der-er-behov-for-mere-retvisende-opgoerelser-af-lattergas-fra-afgroederester-i-landbruget
Kontakt: Professor og institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 40821659 eller mail: jeo@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Mette BjerreKommunikationskonsulent, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Historisk milepæl: Aarhus Universitet kan nu tildele doktorgrad i veterinærvidenskab15.5.2025 11:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Det er en stor dag for veterinærvidenskaben i Danmark. Aarhus Universitet har netop opnået retten til at tildele doktorgraden i veterinærvidenskab – doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.). Dette markerer en milepæl for universitetet, der først etablerede sin veterinæruddannelse i 2024 - og nu, blot et år senere, kan uddele den højeste akademiske titel inden for faget.
Aarhus Universitet indgår i ny videnskabelig alliance9.5.2025 18:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
Arvesølvet i grænselandet6.5.2025 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse
Et krigsår, fire marker og en idé, der voksede frem af den sandede jord i det sydligste Jylland. I dag – mere end 80 år senere – står markforsøget i Jyndevad stadig som et monument over tålmodig videnskab. Og det er mere aktuelt end nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum