Fremtiden byder på usikker økonomi i den kollektive trafik
Grøn omstilling og nye mobilitetsløsninger kræver de kommende år både investeringer og hård prioritering.

I juni blev antallet af regionale busafgange reduceret. Det har sikret ro omkring driften af den regionale kollektive trafik. Men behovet for flere passagerer samt store udsving i priser på både el og brændstof skaber fortsat usikkerhed. Samtidig er der stort behov de kommende år for at investere i udvikling af nye og mere bæredygtige transportformer.
Sådan lyder den korte opsummering af den drøftelse, politikerne i regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling havde på deres møde i denne uge.
- Vi mangler stadig passagerer i både busser og tog. Samtidig har vi for mange potentielle passagerer, som vi i dag ikke har et tilbud til, som de kan eller vil bruge. Oven i det kommer så den grønne omstilling, som vi ikke kan ignorere. Og i en virkelighed med inflation og store prisudsving, så bliver det en kompleks øvelse at forudsige udgifter og prioritere de penge, vi har til rådighed, siger formand for udvalget, Bent Graversen (V).
Overskud i 2024
Udvalget behandlede bl.a. Midttrafiks udkast til budget for 2024, hvor der regnes med et overskud i forhold til den regionale ramme på cirka 26 mio. kroner. Det skyldes primært regionsrådets beslutning fra september 2022 om at stoppe brugen af HVO-biodiesel. Det udgør en besparelse på 17 mio. kroner. Resten af det beregnede overskud skyldes indførelsen af en ny model for at dele billet-indtægter mellem kommuner og region.
- Som udgangspunkt skal den økonomiske ramme, vi beslutter, selvfølgelig passe til de udgifter, der er. Men med den usikkerhed, der præger den kollektive trafik, kan det aktuelle overskud hurtigt blive spist. Så der er ikke tale om, at vi overordnet har reduceret for meget, og vi kører i 2024 kollektiv trafik for det største beløb nogensinde i regionens historie. Til gengæld er der et stort og stigende behov for penge til at udvikle nye løsninger, og derfor lægger vi fra udvalgets side op til, at overskuddet skal blive som en del af den økonomiske ramme til kollektiv trafik, siger Bent Graversen.
Store beslutninger forude
Regionsrådet drøfter Midttrafiks budget for 2024 på sit møde 25. oktober. Det bliver dog langt fra sidste gang i de kommende måneder, rådet skal træffe beslutninger på trafikområdet.
Som en del af regionens budgetforlig 2024 skal der således udarbejdes en langsigtet økonomisk plan for udvikling af den regionale kollektive trafik. Dertil kommer en række fremtidige udgifter som biddrager til den økonomiske usikkerhed fra 2025 og frem.
Herunder indkøb af flere tog til Aarhus Letbane, etablering af krydsningsspor ved Rude Havvej i Odder, kommende udbud af busser i Østjylland samt ladeinfrastruktur til drift af batteritog på Lemvigbanen. Samtidig samarbejder regionen i en række partnerskaber for at sikre udvikling af fremtidssikret og bæredygtig mobilitet til midtjyderne.
Fx har regionsrådet nedsat et såkaldt regionalpolitisk forum om fremtidens mobilitet. Her arbejder regionsrådspolitikere sammen med repræsentanter for passagerer, vidensinstitutioner, trafikselskaber, erhvervsorganisationer og iværksættervirksomheder på området sammen. Målet er en række anbefalinger, der skal indgå i den kommende regionale udviklingsstrategi.
- Både i regionsrådet og i udvalget for regional udvikling har vi påtaget os et ansvar for at transformere den kollektive trafik i Midtjylland. Vi skal have en mere bæredygtig mobilitet, og vi skal have nogle tilbud, som borgerne i regionen ønsker at bruge, siger næstformand i Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL).
Læs mere om udvalgets drøftelser af den kollektive trafik i referatet fra mødet i udvalget.https://dagsorden.rm.dk/vis?Referat-Udvalg-for-regional-udvikling-d.04-10-2023-kl.09.00&id=a0e8f620-f8b8-42d7-8eaf-a1ebee395e21
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dkwww.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/bent-b-graversen-v/Henrik Qvist (Ø)Næstformand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Nære Sundhedstilbud
Tlf:4049 4827hq@rr.rm.dkwww.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/henrik-qvist-o/Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Fællesbus og Landsbycentral: Midtjyske anbefalinger skal styrke fremtidens landdistrikter24.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har i samarbejde med et bredt partnerskab udviklet en række anbefalinger, der skal hjælpe med at udvikle fremtidens landdistrikter i regionen.
Region Midtjyllands klimaaftryk er steget – men på flere områder er udviklingen fortsat positiv23.4.2025 15:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands CO2-udledning steg i 2024, men der er fremgang på energi og affald. Og nye bæredygtighedsaftaler skal sikre handling bag klimamålene.
Region Midtjylland har styr på økonomien23.4.2025 14:47:58 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 viser, at regionens økonomi er i balance.
Landsby i Norddjurs Kommune løber med Landsbyprisen 202523.4.2025 14:14:55 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har tildelt to priser til landsbyer i regionen. Stærkt fællesskab og visioner for fremtiden, er noget af det som kendetegner vinderen af Landsbyprisen på 150.000 kr.
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen går på pension11.4.2025 11:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen på Hospitalsenhed Midt har valgt at gå på pension. Hun har sidste arbejdsdag 31. december 2025. Ny sygeplejefaglig direktør tiltræder 1. januar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum