Daniel fra Aarhus vil skabe en modkultur blandt unge og droppe presset
4.10.2023 14:07:44 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Daniel Rohde, der bor i Aarhus, medvirker i en ny podcast om unge og svære følelser, og hans historie handler om at føle sig bagud i forhold til vennerne. Han er 24 år og har følt sig under pres gennem det meste af sit ungdomsliv, hvor frygten for at fejle og ikke at være god nok har luret igen og igen.

Daniel Rohde føler, at han er bagud i forhold til sine venner, der er godt i gang med liv og uddannelse, og det fylder og gør ham ked af det.
”Jeg vil gerne prøve at skabe en modkultur blandt unge. Det er en styrke at kunne snakke om de svære ting. Der er utrolig mange ting, man skal være god til, og der er utrolig mange steder, man skal præstere. Jeg har følt, at det var et tog, man skulle hoppe på eller af," siger han.
I begyndelsen af 1.g begyndte Daniel at have symptomer på angst og OCD, og han fik også en depression. Han kom igennem gymnasiet trods mistrivsel, men karaktererne var ikke så høje. Frygten for ikke at være god nok har også betydet, at han endnu ikke har fundet modet til at gå til optagelsesprøve på journalistuddannelsen.
Daniel fortæller i podcasten om at opleve en identitetskrise, om at føle sig bagud i forhold til vennerne, om følelsen af at være alene med angsten, om frygten for at fejle og om at være bange for at gå efter drømmene. Afsnittet om Daniel udkommer torsdag den 5. oktober og er det tredje af ti afsnit.
Ti unge finder styrke i at tale højt om det svære
Du finder ‘Jeg er ikke den eneste’ der, hvor du normalt finder dine podcasts. Du kan også finde afsnittene uge for uge hos Psykiatrifonden, hvor du samtidig kan læse mere om hele projektsamarbejdet mellem SIND Ungdom og Psykiatrifonden.
Lyt til ’Jeg er ikke den eneste’
‘Jeg er ikke den eneste’ er en ny podcastserie til unge om psykisk sårbarhed og psykisk sygdom – fortalt af unge selv. Psykiatrifonden og SIND Ungdom står bag med støtte fra TrygFonden.
I ‘Jeg er ikke den eneste’ står ti modige unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (blandt andet kendt fra podcasten Taarekanalen).
Sammen går de i dybden med de udfordringer, de unge møder i hverdagen, som fx præstationspres og perfekthedskultur, og taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykiske diagnoser som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression.
Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene, men også at de har fundet styrke i at tale højt om det, der føles svært.
Nøgleord
Kontakter
Psykiatrifondens pressetelefon
Tlf:23712688Billeder

Links
Om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Om SIND Ungdom
SIND Ungdom er en frivillig ungdomsorganisation. Vores mission er, at ingen unge i Danmark skal stå alene med psykisk sårbarhed. Vi ved, at relationer er afgørende for den mentale sundhed, og vi har gjort det til vores kerneopgave at skabe rummelige fællesskaber for unge med psykiske udfordringer. Samtidig arbejder vi for at bryde tabu og tavshed om psykiske udfordringer og lidelser blandt unge.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker13.3.2026 12:41:14 CET | Pressemeddelelse
Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene markerer endnu et lavpunkt. Psykiatrifonden anerkender, at man forsøger at rette op, men der er lang vej endnu. “Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker,” siger direktør Marianne Skjold.
Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner5.3.2026 11:50:41 CET | Pressemeddelelse
Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden ansætter ny chef for Hjælp og Rådgivning26.2.2026 15:37:13 CET | Pressemeddelelse
Lucca Weis Kalckar er ny chef for Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning. Hun kommer med solid erfaring fra organisationer som Landsforeningen LIVSVÆRK, Dyrenes Beskyttelse og 15. Juni Fonden.
Elefanter indbragte 1,7 mio. kroner til Psykiatrifonden25.2.2026 23:31:45 CET | Pressemeddelelse
1.708.000 kroner blev det overvældende resultat, da Psykiatrifonden i aften fejrede sit 30-års jubilæum med deltagelse af H.M. Dronningen og i den sammenhæng bortauktionerede 30 elefant-kunstværker, dekoreret af en lang række dygtige kunstnere.
H.M. Dronning Mary deltager ved Psykiatrifondens 30-års jubilæum12.2.2026 13:00:00 CET | Presseinvitation
Psykiatrifonden fejrer sit 30-års jubilæum ved en reception i Moltkes Palæ i København den 25. februar. Hendes Majestæt Dronning Mary deltager. Tilmelding for presse senest den 24. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
