Lægeforeningen om aktiv dødshjælp: Regeringen bør lytte til Det Etiske Råd
Et massivt flertal af Det Etiske Råds medlemmer, 16 ud af 17, er af den overbevisning, at det er umuligt at etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp, og anbefaler derfor, at man ikke legaliserer dødshjælp i Danmark. Så krystalklar er dagens udmelding, og det bør få regeringen til alvorligt at genoverveje, hvordan drøftelserne om at sikre en værdig død skal fokuseres, lyder det fra formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke.
”Det Etiske Råd påpeger, at dødshjælp risikerer at medføre uacceptable ændringer af grundlæggende normer for samfund, sundhedsvæsen og menneskesyn. Hvis først dødshjælp bliver en mulighed, så er der for stor risiko for, at det bliver til en forventning rettet mod særlige grupper i samfundet. Lægeforeningen er helt på linje med Det Etiske Råd. Vi mener, at aktiv dødshjælp er i grundlæggende strid med lægens og sundhedsvæsnets rolle, som er at gavne patienten gennem forebyggelse, behandling og omsorg. Ikke at forårsage patientens død. Vi bør ikke indføre aktiv dødshjælp i Danmark,” siger Camilla Rathcke, der er Lægeforeningens formand, og fortsætter:
”Debatten i offentligheden om aktiv dødshjælp er desværre præget af manglende viden og mange misforståelser, men Det Etiske Råd har haft øje for nuancerne og for, at der er for meget på spil omkring vores grundlæggende menneskesyn. Aktiv dødshjælp er en glidebane. Det, der starter med kun at være målrettet myndige døende patienter med fysiske smerter, udvider sig til personer med alvorlige handikap, børn og mennesker med psykiske smerter,” siger hun.
Det Etiske Råd har i sit arbejde med emnet både gennemgået de væsentligste etiske argumenter for og imod aktiv dødshjælp og set på konkrete erfaringer fra udlandet, hvor aktiv dødshjælp er lovligt.
”Man får ikke en mere gennemarbejdet og klar udmelding end den, Det Etiske Råd nu har leveret, og det bør få regeringen til at genoverveje ad hvilke veje en værdig død kan sikres. Det er ikke gennem et tilbud om aktiv dødshjælp. Vi bør som samfund have debatten om en værdig død, men den skal dreje sig om, hvordan vi yder den bedste pleje, behandling og smertelindring for mennesker i den sidste tid. Der er behov for et meget stort løft af blandt andet det palliative område, som Rigsrevisionen har påpeget flere gange. Her bør regeringen sætte ind,” siger Camilla Rathcke.
Det Etiske Råd skriver i sin første anbefaling, at medlemmerne anser dødshjælp for at stå i et modsætningsforhold til den palliative indsats. Desuden betoner rådet, at hvis den palliative indsats er fuldt udviklet og fungerer tilfredsstillende, så vil det i høj grad være muligt at skabe anstændige rammer for en værdig død for alvorligt syge mennesker alene ved at have tilstrækkeligt fokus på den palliative omsorg.
”Jeg er meget enig, og det understreger kun nødvendigheden af at få løftet det palliative område, siger Lægeforeningens formand.
Nøgleord
Kontakter
Anders Høj EggersPressechef
Tlf:4214 4632ahe@dadl.dkAndreas HemmePresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:61 65 37 75anhe@dadl.dkLægeforeningen
Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Camilla Rathcke genvalgt som formand for Lægeforeningen24.5.2025 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
På Lægeforeningens repræsentantskabsmøde i Middelfart er foreningens formand, Camilla Rathcke, blevet genvalgt som formand for en ny etårig periode.
Mogens Vestergaard modtager Lægeforeningens Ærespris 202523.5.2025 20:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Praktiserende læge og professor i almenmedicinsk epidemiologi ved Aarhus Universitet, Mogens Vestergaard, modtager i dag Lægeforeningens Ærespris ved Lægemødet 2025.
Overlæge fra nyremedicinsk afdeling i Esbjerg modtager ’Årets Oscar’ fra Lægeforeningen Syddanmark3.12.2024 10:42:00 CET | Pressemeddelelse
Årets vinder af Lægeforeningen Syddanmarks uddannelses- og kollegialitetspris 2024 går til Julie Bryndum, overlæge på Nyremedicinsk Afdeling i Esbjerg, for hendes store faglige engagement og dedikation til uddannelse og kollegialt samarbejde.
Læger om ny sundhedsreform: God forstærkning af det nære sundhedsvæsen, men flere speciallæger er afgørende15.11.2024 11:46:31 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Praktiserende Lægers Organisation og Overlægeforeningen
Læger om regeringens sundhedsudspil: Flere speciallæger, ny struktur i Øst og solidt økonomisk fundament giver godt afsæt for nødvendige forbedringer af sundhedsvæsenet18.9.2024 11:30:36 CEST | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, FAS, PLO og Yngre Læger
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum