Region Hovedstaden

Nyt Ungeklimaråd skal inspirere til mere grøn omstilling

Del

Regionsrådet i Region Hovedstaden har nedsat et Ungeklimaråd, der skal udfordre og inspirere politikerne i arbejdet med den grønne omstilling.

Region Hovedstaden

På tværs af partier i regionsrådet er der en ambition om at gøre Region Hovedstaden til en grøn region. Derfor har et enigt regionsråd besluttet at nedsætte et Ungeklimaråd, hvor borgere og særligt unge kan få indflydelse på regionens arbejde.

”Vi har i regionen vedtaget en ambitiøs målsætning om at reducere vores klimaaftryk med 50 pct. i 2030. Skal vi lykkes, har vi brug for at gøre det i fællesskab, og netop de unge er gået foran og har vist et stort engagement på klimaområdet. Derfor vil vi gerne inspireres og udfordres af dem, og det håber vi at blive med Ungeklimarådet,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

12 organisationer i rådet
Region Hovedstadens Ungeklimaråd har afholdt sit første møde, og her valgte medlemmerne Hjalte Drejer Jørgensen fra GRØN-fonden for bæredygtig udvikling som forperson:

”Unge skal høres i Region Hovedstaden, fordi det er os som generation, der overtager det samfund som vi alle sammen lever i lige nu. Derfor er det helt centralt, at unge har medbestemmelse, siger han. 

I Ungeklimarådet sidder der yngre repræsentanter fra 12 medlemsorganisationer, der alle arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen. Og de mange forskellige baggrunde kommer til at præge den måde, rådet kommer til at arbejde på, siger den nyvalgte næstforperson i Ungeklimarådet, Sarah Vestergaard fra Polyteknisk Forening, der er en studenterorganisationen ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

”Jeg forestiller mig, at vi kommer til at beskæftige os med alt fra sundhedssektoren og biodiversitet til transport. Og så har regionen den fordel, at den arbejder på tværs af kommunegrænserne. Det tror jeg helt sikkert, er noget af det, vi skal udnytte i Ungeklimarådet,” siger hun.

Ungeklimarådet vælger selv, hvilke emner de ønsker at arbejde med, og hvem de vil inddrage. Rådet skal have en løbende dialog med de relevante udvalg i regionen, og en gang om året har Ungeklimarådet mulighed for at præsentere eventuelle anbefalinger for regionsrådet.

Følgende organisationer er med i Ungeklimarådet:

Den Grønne Ungdomsbevægelse
Danmarks Naturfredningsforenings Ung København
Spejderne.dk
GRØN - fonden for bæredygtig udvikling
Det nationale ungeklimaråd
Ungeklimaråd i Furesø Kommune
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
TEC, Technical Education Copenhagen
Polyteknisk Forening
Københavns Professionshøjskole
Læger for klimaet
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Kontakter

Region Hovedstadens presseafdeling

Tlf:70209588

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye