Grøn omstilling påvirker unges valg af studie og karriere
For 15 % af alle studerende var ønsket om at arbejde med grøn omstilling vigtigt for deres studievalg, og omkring hver fjerde vil arbejde med grøn omstilling, når de er færdiguddannede. Det viser en ny undersøgelse fra EVA.
Grøn omstilling har stigende betydning i samfundet, og for en betydelig andel af de unge har det også betydning for, hvilken uddannelse de vælger. For 15 % af alle førsteårsstuderende var ønsket om at arbejde med grøn omstilling afgørende for deres studievalg. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 5.850 studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. I undersøgelsen fremgår det, at 18 % valgte en erhvervsakademiuddannelse på grund af et ønske om at arbejde med grøn omstilling, mens 16 % valgte en professionsbacheloruddannelse og 14 % en universitetsuddannelse af samme grund.
"Det er interessant, at der er en stor grupper, der vælger uddannelse direkte på baggrund af et ønske om at arbejde med grøn omstilling. Grøn omstilling er en del af grunden til, at vi får behov for, at tiltrække flere til uddannelser der er centrale for omstillingen, men også del af løsningen, fordi ønsket om at bidrage til grøn omstilling i sig selv motiverer unge til at vælge i den retning," siger Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut - EVA.
For nogle studerende har ønsket om at arbejde med grøn omstilling ikke været afgørende for studievalget, men de har alligevel et ønske om at arbejde med grøn omstilling. Undersøgelsen viser således, at omkring hver fjerde (24 %) gerne vil arbejde med grøn omstilling efter endt uddannelse.
Tekniske uddannelser fører an
Det er særligt på de tekniske uddannelser, at ønsket om at arbejde med grøn omstilling er afgørende for de unge. På det tekniske område på erhvervsakademierne svarer 33 %, at ønsket om at arbejde med grøn omstilling var vigtigt for studievalget, mens det er 40 % på det tekniske område under professionshøjskolerne og 31 % på området Teknisk Videnskab på universiteterne. Samme mønster ses, når det handler om ønsket om at arbejde med grøn omstilling efter endt uddannelse.
"Det giver god mening, at grøn omstilling fylder mest for dem, der vælger tekniske uddannelser, fordi man her uddanner mange af de medarbejdere, der helt konkret skal arbejde i sektorer og med opgaver, der skal rykke vores samfund i retning af den grønne omstilling. Men det betyder ikke, at grøn omstilling ikke også spiller en rolle på fx humaniora og de samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi er blot ikke vant til at se disse uddannelser i det perspektiv. Men det kan fx være en statskundskaber, der skal udforme den konkrete aftale om fredning af et naturområde," siger Andreas Pihl Kjærsgård.
Der er forskel på, hvor meget undervisning i emner relateret til grøn omstilling fylder på de forskellige uddannelser. Generelt fylder det mest på de tekniske uddannelser på tværs af uddannelsessektorerne.
Hver tredje vil have mere undervisning i grøn omstilling
Mellem hver fjerde og knap halvdelen af førsteårsstuderende svarer, at de har modtaget undervisning i grøn omstilling, men der er flere, der har ønske om mere. På professionsbacheloruddannelserne vil 30 % have mere undervisning i grøn omstilling, på erhvervsakademiuddannelserne er det hver tredje studerende (34 %) og på universiteterne 28 %.
For nogle uddannelsesområder er ønsket mere udtalt. Blandt professionsbacheloruddannelserne er der flest på det medie- og kommunikationsfaglige område (44 %), efterfulgt af det tekniske område (40 %) og det pædagogiske område (35 %), mens ønsket på universiteterne er størst på samfundsvidenskab (32%) og teknisk videnskab (31%). Blandt erhvervsakademiuddannelserne skiller det økonomisk-merkantile område sig ud – her vil 40% af de førsteårsstuderende have mere undervisning i grøn omstilling.
"De studerende har en betydelig appetit på undervisning i grøn omstilling, og selvom man ikke lærer at bygge vindmøller på økonomi- eller på pædagoguddannelsen, betyder det ikke, at grøn omstilling ikke også kan have en plads her. Der er mange forskellige faglige perspektiver, som er relevante for grøn omstilling, og på baggrund af resultaterne er det oplagt at overveje, om det er relevant at styrke fokus på grøn omstilling på flere af uddannelserne," siger Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent i EVA.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Giese JakobsenKommunikationskonsulentDanmarks Evalueringsinstitut
Tlf:51208172rgj@eva.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår15.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EVA viser, at den vigtigste motivation for at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er muligheden for at gøre en forskel for andre. Samtidig er arbejdsvilkår og løn fortsat blandt de mest udbredte grunde til, at nogle unge fravælger uddannelserne.
Hver fjerde ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse – men kun en halv procent gennemfører årligt27.2.2025 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny EVA-undersøgelse viser, at hver fjerde ufaglært har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, mens to ud af tre vurderer, at det vil gavne deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men kun en halv procent af de ufaglærte bliver årligt faglærte. Til gengæld er der flere, der tager de kortere AMU-kurser.
Flere ansatte i daginstitutionerne – stadig en tredjedel medhjælpere uden pædagogisk uddannelse29.1.2025 13:24:17 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at daginstitutionerne har fået mere pædagogisk personale. En del er medhjælpere, der ser ud til at komme direkte fra gymnasiet. Derfor bør kommunerne styrke indsatserne for at opkvalificere medhjælperne sideløbende med, at de fortsat arbejder for at tiltrække mere uddannet pædagogisk personale, siger Dina Theis Madsen, chef for enheden for dagtilbud på EVA.
Ny undersøgelse: Forældre ønsker mere dialog med pædagogisk personale25.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leger Sigurd altid alene, når han er på legepladsen? Og er det en udfordring for Carla, at hun ikke har et større ordforråd? En god dialog om barnet er afgørende for et velfungerende forældresamarbejde. Sådan siger både ledere og forældre i daginstitutioner i ny undersøgelse fra EVA, der samtidigt peger på betydningen af at tænke mulighederne for en god dialog grundigt igennem.
Ny kortlægning: Hvem er lærerne i grundskolen?12.8.2024 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever i folkeskolen og fri- og privatskoler møder lærere med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, men hvem er lærerne, hvor mange af dem er 4.g’ere, der kommer direkte fra gymnasiet, og hvilken baggrund har meritlærerne? Det har EVA kortlagt i en ny rapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum