Thomas Balle Kristensen ny hospitalsdirektør på AUH
Thomas Balle Kristensen bliver ny hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital efter at have været konstitueret i samme rolle siden 15. maj 2023. Han glæder sig til at fortsætte samarbejdet med hospitalets dedikerede, kompetente og professionelle medarbejdere, tillidsfolk og ledere.

Aarhus Universitetshospitals cirka 10.000 medarbejdere skal have ny hospitalsdirektør. Valget er faldet på Thomas Balle Kristensen, der har været konstitueret i stillingen siden 15. maj. Thomas Balle Kristensen er valgt i et stærkt ansøgerfelt på 15 ansøgere, hvoraf 4 kandidater har været til samtale.
Thomas Balle Kristensen har 16 års ledererfaring fra hospitalerne i Region Midtjylland. Siden 2018 har han været hospitalsdirektør i Hospitalsenhed Midt, der består af regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Inden da var han hospitalsdirektør i Præhospitalet, som blandt andet står for beredskab, ambulancer og lægebiler i Region Midtjylland. Og før det har Thomas Balle Kristensen haft flere ledende stillinger på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens.
- Thomas Balle Kristensen har et indgående kendskab til sundhedsvæsenet og til Aarhus Universitetshospital. Han træder til i en tid præget af pres på økonomi og mangel på sundhedsfagligt personale. Det kalder både på omstilling og transformation i tæt dialog med fagligt stærke ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere, og det ved jeg, Thomas Balle Kristensen er leveringsdygtig i, siger koncerndirektør Poul Michaelsen.
Aarhus Universitetshospital er i kontakt med mere end 1,3 mio. patienter om året og hospitalets 53 kliniske afdelinger tilbyder højt specialiseret behandling på internationalt niveau. Aarhus Universitetshospital topper både nationale og internationale ranglister, er kåret som Danmarks Bedste Hospital 14 gange, indtager 24.-pladsen på verdensranglisten og en flot 10. plads blandt de europæiske hospitaler.
- AUH er et af Europas bedste hospitaler, som både rummer et komplet behandlingstilbud, succesfuld forskning og udvikling i samarbejde med Aarhus Universitet og varetager en stor uddannelsesopgave. Sådan skal det også være i fremtiden. Samtidig er vi i en tid, hvor der mangler balance mellem opgaver og ressourcer i sundhedsvæsenet. AUH skal bidrage til at skabe de forandringer, der er behov for i sundhedsvæsenet fremover, så der venter store opgaver, som jeg vil tage fat på sammen med de mange gode kolleger på AUH, siger Thomas Balle Kristensen.
Privat bor Thomas Balle Kristensen i Galten. Han er gift og far til tre børn.
Den øverste ledelse på Aarhus Universitetshospital består nu af hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen, lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt og sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth.
Den ledige stilling som hospitalsdirektør i Hospitalsenhed Midt vil blive slået op snarest.
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Poul MichaelsenKoncerndirektør
Sekretær for Poul Michaelsen: Hanne Paag, tlf. 7841 0041 / Hanne.paag@stab.rm.dk
Thomas Balle KristensenHospitalsdirektørAarhus Universitetshospital
tbk@auh.rm.dkFølg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Mindre solo og mere sammen: Nyt mobilitetsprojekt i Skejby skal få medarbejdere til at flytte sig smartere5.5.2025 09:28:52 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland og fem store arbejdspladser i Skejby går sammen om en ny kampagne, der skal få medarbejdere til at droppe solokørslen og vælge cyklen, samkørsel, letbanen eller bussen i stedet.
Ny økonomidirektør til Region Midtjylland1.5.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søren Heldgaard Olesen bliver ny økonomidirektør i Region Midtjylland fra den 1. juni 2025.
Fællesbus og Landsbycentral: Midtjyske anbefalinger skal styrke fremtidens landdistrikter24.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har i samarbejde med et bredt partnerskab udviklet en række anbefalinger, der skal hjælpe med at udvikle fremtidens landdistrikter i regionen.
Region Midtjyllands klimaaftryk er steget – men på flere områder er udviklingen fortsat positiv23.4.2025 15:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands CO2-udledning steg i 2024, men der er fremgang på energi og affald. Og nye bæredygtighedsaftaler skal sikre handling bag klimamålene.
Region Midtjylland har styr på økonomien23.4.2025 14:47:58 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 viser, at regionens økonomi er i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum