CEPOS udnævner ny direktør
Jes Brinchmann Christensen tiltræder den 1. november 2023 som ny direktør i Center for Politiske Studier (CEPOS).
Bestyrelsen i CEPOS har udnævnt Jes Brinchmann Christensen som ny direktør. Det sker som led i at styrke CEPOS’ fremtidige virke som borgerlig-liberal tænketank i den politiske debat. Om den nye direktør udtaler bestyrelsesformand i CEPOS, Per W. Hallgren:
”Det er en fornøjelse, at vi kan byde Jes Brinchmann Christensen velkommen som ny direktør. Jes kommer med en stærk ledelsesbaggrund både fra dansk erhvervsliv og centraladministrationen og har bred erfaring med at deltage i politiske dagsordener baseret på solide analyser, tal og forskning. Vi ser derfor i bestyrelsen frem til samarbejdet med Jes,” siger Per W. Hallgren og fortsætter:
”CEPOS har som uafhængig borgerlig-liberal tænketank spillet en central og afgørende rolle i den politisk-økonomiske debat gennem snart 20 år. Nu er tiden kommet til at udvikle og styrke vores virke både i den generelle politiske debat og i de bagvedliggende analyser, undersøgelser og forskning. Til at lede den indsats er valget faldet på Jes som ny direktør.”
Jes Brinchmann Christensen kommer fra en stilling som vicedirektør i Dansk Erhverv og har tidligere arbejdet som særlig rådgiver for fhv. erhvervsminister, Brian Mikkelsen. Om den nye rolle udtaler han:
“Jeg har i mange år set, hvordan CEPOS’ analyser og forskning på afgørende vis har formået at sætte dagsorden og bidrage til vigtige politiske debatter og beslutninger. Det er derfor et privilegium at blive en del af holdet i CEPOS. CEPOS er en central aktør, når der skal tænkes i nye politiske løsninger og frembringes viden. Jeg ser flere muligheder, der kan bidrage til at nå endnu bredere ud, og glæder mig meget til at tage fat i den videre udvikling af arbejdet med at udvikle vores samfund positivt med resten af organisationen.”
Ansættelsen af den nye direktør betyder også et farvel til Martin Ågerup, der samtidig fratræder stillingen som direktør.
”Jeg vil gerne takke Martin for hans store engagement siden 2004. Martin har været med til at bygge CEPOS op og sikre, at vi i dag har en betydningsfuld borgerlig-liberal tænketank i Danmark. Hvis vi ser på dansk politik igennem de sidste 19 år, er der tydelige aftryk af det gode arbejde i mange vigtige politiske beslutninger. Det kan vi ikke takke Martin nok for,” siger bestyrelsesformand i CEPOS, Per W. Hallgren.
Jes Brinchmann Christensen er 49 år og er uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet. Han tiltræder den 1. november 2023. Samtidig fratræder Martin Ågerup som direktør efter 19 år i CEPOS.
Kontakter
Per W. HallgrenBestyrelsesformand i CEPOS
Tlf:20 20 92 66pwh@jeudan.dkOm CEPOS
Center for Politiske Studier (CEPOS) er en borgerlig-liberal tænketank, der søger at deltage i og påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved:
- At frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning.
- At udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik.
- At påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse.
CEPOS blev stiftet i 2004.
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS om ’Grøn Fond’: Dyr hovsapolitik gør den grønne omstilling unødvendigt dyr15.4.2024 11:44:59 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til 'Grøn Fond', som flere partier står bag:
Ny CEPOS-analyse: Så store er forskellene i personaleudskiftningen i landets daginstitutioner3.4.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i kommunernes evne til at fastholde personalet i deres dagtilbud for børn i alderen 0-5 år, viser ny CEPOS-analyse. Det er et problem, da en for stor personaleudskiftning kan have negativ betydning for børnenes udvikling
Se ny CEPOS-liste: Så gode og dårlige er de danske gymnasier til at løfte elevernes faglige niveau29.3.2024 12:18:14 CET | Pressemeddelelse
Karakterer kan have stor betydning for, hvilke uddannelser elever kan komme ind på efter gymnasiet, og nu viser ny CEPOS-analyse, hvor gode eller dårlige alle landets gymnasier er til at løfte eleverne
Ny CEPOS-analyse: I disse kommuner er der flest sygedage blandt SOSU’er28.3.2024 08:30:02 CET | Pressemeddelelse
Der er bemærkelsesværdige store forskelle i sygefraværet pr. SOSU-medarbejder mellem kommunerne fra 16 dage om året i den bedste kommune til 27 dage i den dårligste, viser ny CEPOS-analyse
CEPOS: Så meget tjener man i forskellige jobs25.3.2024 11:54:15 CET | Pressemeddelelse
Oversigt fra CEPOS viser gennemsnitslønningerne på tværs af en lang række jobtyper. Findes dit job et sted på listen?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum