Regeringen bør snart handle på alle sine klimaløfter

”Klimaprogrammet leverer desværre ikke ny handling. Det er ret skuffende, for man mangler stadig at skære mellem 5-8 mio. tons CO2e i 2030. Det er ikke anskueliggjort endnu, at regeringen kan nå klimalovens mål. Man taler meget om at lave klimahandling, men på de tunge områder leverer regeringen stadig alt for lidt,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

”Vi befinder os i midt i en accelererende klimakrise, men indtil nu er regeringen danset uden om det, der virkelig kan fjerne noget CO2 i transporten og landbruget. Udledningerne i transporten er stigende, og i de sidste ti år er udledningerne fra landbruget slet ikke sænket. Manglen på handlekraft kan betyde, at transporten, landbruget og skovbruget står bag knap 90 pct. af Danmarks udledninger i 2030.”

Rådet for Grøn Omstilling hilser det velkomment, at regeringen – anført af statsminister Mette Frederiksen – har sagt, at man vil indføre en klimaafgift i landbruget.

”Det er rigtig positivt, at regeringen signalerer, at man vil indføre en klimafgift i landbruget, men indtil nu har man udskudt beslutningen. Det er vigtigt at få en høj og ensartet CO2-afgift, der gælder lige for alle erhverv, da det vil være det mest omkostningseffektive klimatiltag. Men der er også brug for at udtage mange flere lavbundsjorde og plante mere skov, men her går det alt for langsomt. Det er ellers noget af det, der kan gøres billigt med en stor klimaeffekt,” understreger Bjarke Møller.

Han udtrykker også bekymring over, at regeringen ikke har forslag til, hvordan man vil udfase afbrændingen af fast træbiomasse.

”Afbrændingen af fast træbiomasse står i år bag cirka 15 mio. tons CO2, og det er utroligt, at det stadig er en blind vinkel i regeringens klimapolitik. I stedet for at brænde flere skove af, burde vi plante mange flere træer og skove, så der kan blive opsuget mere CO2 fra atmosfæren. I RGO anbefaler vi, at afbrændingen af fast træbiomasse udfases helt frem mod 2035,” siger Bjarke Møller.

”Uden håndfaste tiltag i landbruget og transporten, når vi ikke i mål i forhold til 2025 og 2030 målene i klimaloven. I vejtransporten er der en lavthængende frugt, der venter på at blive plukket. Regeringen har ikke lanceret nye forslag til at fjerne fossilbiler fra vejene, selv om elbiler virkelig kunne flytte mange megatons CO2 og mindske luftforureningen kraftigt. I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man udfaser salget af nyregistrerede fossilbiler fra 2025, og på den måde kunne der spares op imod 1,8 mio. tons CO2 i 2030.”

I regeringens klimaprogram er der en indirekte erkendelse af, at CO2-fangst (CCS) er en ”umoden teknologi”, så embedsmændene er begyndt at regne på alternative teknologier i det tilfælde, at ”planen for CCS skrider,” som det fremgår af klimaprogrammet.   

”Regeringen satser over 38 mia. kr. på en umoden og dyr teknologi som CO2-fangst (CCS), og man håber, at den kan fjerne over 3 mio. tons frem mod 2030, men det er langt fra sikkert. Det er underligt, at regeringen stadig satser så hårdt på CCS, for de hidtidige internationale erfaringer er alt for ringe. Teknologien lever slet ikke op til klimalovens krav om at vælge de mest omkostningseffektive løsninger, og den vil også øge energiforbruget på anlæggene,” siger Bjarke Møller.

”I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi, at man udskyder de næste par års planlagte udbud for CO2-fangst og lagring til 2030, og i stedet investerer meget mere i energieffektiviseringer, elektrificering og at sætte turbo på opstillingen af sol- og vindenergi. På den måde kan man spare over 5 mio. tons CO2 i 2030, og det vil være samfundsøkonomisk være langt billigere. Men regeringen har sagt, at vi igen skal skrue temperaturerne op i de offentlige bygninger, og først i 2024 vil man diskutere forslag til energieffektiviseringer. Det er den forkerte retning at gå.”