Libyen: Katastrofen bliver større dag for dag
28.9.2023 18:14:27 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Antallet af omkomne efter oversvømmelserne i Libyen kan være langt større end først antaget. Nu skaber mere regn og høje temperaturer under oprydningsarbejdet risiko for udbrud af smitsomme sygdomme som kolera.

Omfanget af den humanitære katastrofe i Libyen kan være endnu større, end det foreløbigt er blevet registreret.
Ifølge WHO er lige under 4000 mennesker officielt omkommet - og der er 9000 savnede efter kollapset af de to dæmninger, der forårsagede de enorme oversvømmelser søndag 10. september.
Men Folkekirkens Nødhjælps landechef i Libyen, Graeme Ogilvie, vurderer, at antallet af savnede og omkomne kan være mange gange større.
“Oprydningsarbejdet er gået i gang – og det er tvivlsomt, om vi nogensinde finder ud af, hvor mange mennesker, der ligger begravet i murbrokker eller er skyllet ud i havet. Men antallet af døde er ganske givet flere gange større end de officielle tal,” siger Graeme Ogilvie.
Folkekirkens Nødhjælp er som en af eneste internationale organisationer til stede i Derna og de omkringliggende byer. Seks lokalt ansatte arbejder i Derna, hvor de hjælper de overlevende med basale fornødenheder som sæbe, bleer og tæpper.
“Gennem vores lokale partner Røde Halvmåne støtter vi også to overfyldte hospitaler i Derna med udstyr som ansigtsmasker, plastikhandsker og desinfektionsvæske,” siger Graeme Ogilvie og understreger, at der er mangel på alt:
“Der er også stor mangel på ligposer. Inden for de næste dage leverer vi 3.000 ligposer til Derna, og med nye store mængder regn, høje temperaturer og risiko for udbrud af smitsomme sygdomme som kolera, kan situationen hurtigt blive endnu værre.”
Folkekirkens Nødhjælps indsatser finder ikke kun sted i katastrofens epicenter Derna og de omkringliggende byer i den østlige del af landet. Folkekirkens Nødhjælp hjælper også i den FN-anerkendte hovedstad Tripoli, hvor 3.000 internt fordrevne har søgt tilflugt.
“Vi har oplevet massiv opbakning og støtte til nødhjælpsarbejdet i Libyen, fordi katastrofen er så hjerteskærende. Samtidig er vi en af de eneste internationale nødhjælpsorganisationer, der er til stede i Derna og det østlige Libyen, så vi har også samlet ind gennem vores europæiske og amerikanske søsterorganisationer i ACT-alliancen,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.
På under tre uger er omkring 13 millioner kroner indsamlet i Danmark, Storbritannien, USA og Tyskland. Blandt andet har store danske fonde som Novo Nordisk Fonden bidraget, og Danida har bevilget penge til nødhjælpsarbejdet.
Folkekirkens Nødhjælp håber at kunne indsamle op til 20 millioner kroner til indsatsen i Libyen.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Humanitær pris til forkæmper for kvinders rettigheder i Gaza8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige humanitære pris fra Folkekirkens Nødhjælp og Kirsten Borger Poulsens fond tildeles i år den palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper Amal Syam for hendes utrættelige indsats for kvinder og piger i Gaza. Prisen blev overrakt onsdag den 6. maj 2026, og markerer 10. gang, prisen uddeles.
Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdens fattigste lande29.4.2026 10:11:11 CEST | Pressemeddelelse
En ny rundspørge blandt Folkekirkens Nødhjælps landechefer viser, at forsyningskrisen allerede har katastrofale konsekvenser i fattige og konfliktramte områder.
Historisk opbakning til Folkekirkens Nødhjælp25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en hård start på 2025 med lukning af USAID lykkedes det Folkekirkens Nødhjælp at sikre historisk stor opbakning fra danske og internationale samarbejdspartnere og givere
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum