Niras A/S

Lisbeth Knudsen udpeget som ny leder af bestyrelsen for NIRAS Gruppen A/S

Del

Den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS har fået en ny bestyrelsesleder og et nyt medlem. Lisbeth Knudsen er udpeget som bestyrelsesleder for NIRAS Gruppen A/S, og Jens Harsaae er samtidig indtrådt i bestyrelsen.

Lisbeth Knudsen stiller sig i spidsen for NIRAS Gruppens bestyrelse.
Lisbeth Knudsen stiller sig i spidsen for NIRAS Gruppens bestyrelse. Foto: Keen Heick-Abildhauge

Efter den tidligere bestyrelsesformand Jens Maaløes alt for tidlige bortgang i foråret 2023 har der været en grundig proces i NIRAS ALECTIA Fonden for at supplere bestyrelsen i NIRAS og sammensætte den rette fremtidige bestyrelse for NIRAS.

Lisbeth Knudsen, der til daglig er strategidirektør hos Altinget og Mandag Morgen, er valgt som leder af bestyrelsen – en rolle hun i praksis har varetaget under og efter Jens Maaløes sygdom og bortgang.

Sikrer kontinuitet i bestyrelsesarbejdet

Lisbeth Knudsen har været medlem af NIRAS’ bestyrelse siden 2018. Som ny bestyrelsesleder sikrer hun kontinuitet i bestyrelsesarbejdet og fortsætter med at bidrage i bestyrelsen med hendes store viden om blandt andet samfundsforhold, digital udvikling og grøn omstilling.

”I NIRAS investerer vi betydelige ressourcer i at understøtte kundernes stærke behov for fokus på bæredygtighed og digital omstilling i disse år. Vi er godt på vej ind i store omstillinger af samfundet, hvis vi bare tænker på energiområdet som eksempel. En omstilling, der medfører betydelige forandringer for både producenter, distributører og forbrugere af energi. Jeg ser meget frem til, sammen med den øvrige bestyrelse og ledelsen i NIRAS, at videreføre dette arbejde. Jens Harsaae har meget stærke strategiske og digitale kompetencer, der vil skabe værdi i NIRAS, og jeg glæder mig rigtig meget til at få ham med om bord,” siger Lisbeth Knudsen.

Lisbeth Knudsen er tidligere ansvarshavende chefredaktør ved Berlingske, tidligere koncernchef for Berlingske Media og tidligere nyhedsdirektør i DR og medlem af direktionen. Hun har stor erfaring med bestyrelsesarbejde og har desuden tidligere været formand for bl.a. Det Kongelige Teater. 

I dag er hun formand for Arkitektfirmaet Rønnow, Leth og Gori, for Odense Symfoniorkester og formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Hun sidder desuden i bestyrelserne for Health Tech Hub, Kommunikationsmuseet ENIGMA og Illum Fonden.

Jens Harsaae indtræder i bestyrelsen

Derudover er Jens Harsaae valgt som medlem af bestyrelsen. Jens Harsaae har omfattende erfaring med ledelse af rådgivningsvirksomheder via en karriere i Boston Consulting Group, hvor han både har haft internationalt forretningsansvar og varetaget rollen som managing director.

Han arbejder i dag som selvstændig rådgiver og bestyrelsesleder for en række digitalt funderede selskaber – så som LanguageWire, IIH Nordic og Group Online – og har stor erfaring med internationalisering, vækst og med ledelse inden for videnservice. 

Han forventes i bestyrelsen for NIRAS ligeledes at bidrage med sin erfaring inden for digital transformation og udvikling samt kommercialisering af digitale og data-baserede forretningsmodeller.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lisbeth Knudsen stiller sig i spidsen for NIRAS Gruppens bestyrelse.
Lisbeth Knudsen stiller sig i spidsen for NIRAS Gruppens bestyrelse.
Download

Links

Om Niras

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

NIRAS byder velkommen til Lorien Engineering Solutions som en del af deres voksende ingeniørrådgivningsforretning3.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ingeniørrådgivningsvirksomheden NIRAS har d. 2. januar afsluttet opkøbet af Lorien Engineering Solutions fra GP Strategies Corporation. Med overgangen til NIRAS Gruppen bliver Lorien Engineering Solutions og dens medarbejdere del af en global virksomhed i vækst, som rådgiver de globale fødevare-, life science og advanced manufacturing-industrier.

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions og styrker sin procesindustriforretning4.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions, og sætter ekstra fart på vækstambitionerne inden for deres globale fødevare- og life science-forretning. Opkøbet styrker NIRAS’ markedsposition på det engelske marked med en bredere portefølje af ydelser til procesindustrien. Etableringen på det polske marked vil skabe et vækstcenter for kompetencer og ydelser til NIRAS’ europæiske procesindustrikunder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye