Politisk topmøde på DTU tager temperaturen på uddannelse og forskning

Del

Traditionen tro inviterer DTU til det årlige Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde onsdag den 4. oktober 2023, hvor partiernes ordførere, oplægsholdere og debattører gør status over dansk uddannelses- og forskningspolitik.

Rektor på DTU, Anders Bjarklev, står ved talerstol på DTU's Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde 2020.
Rektor Anders Bjarklev ved DTU's Topmøde 2020. Foto: Mikal Schlosser.

Til DTU’s Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde svarer partierne på, hvilke ambitioner og visioner de har for dansk uddannelses- og forskningspolitik, og sætter – med hjælp fra en række oplægsholdere - temaer som uddannelsesreformer, forskningsstrategi, mangel på arbejdskraft og meget mere på dagsordenen.

”Der er nok at tale om og tage fat på til dette års topmøde. Universiteternes uddannelser vil blive underlagt massive forandringer i de kommende år. Ikke alt er besluttet med vores gode vilje, men vi har nu et stort ansvar for at sørge for, at der fremadrettet træffes kloge beslutninger på et oplyst grundlag,” siger rektor for DTU, Anders Bjarklev.

”Mens der er lavet masser af politik inden for uddannelsesområdet, så har der ikke været tilsvarende politisk fokus på forskning de senere år. Men det er stadig vigtigt, især i forhold til den grønne omstilling. Løsningerne vil komme fra forskningen, og vi arbejder benhårdt på dem. Men endnu en sommer med varmerekorder har understreget vigtigheden af, at vi fortsat udvikler nye teknologier og sikrer, at de bliver implementeret rigtigt.”

Topmødet byder på spændende og aktuelle oplæg fra forperson Natasha Hougaard, Polyteknisk Forening, bestyrelsesformand Connie Hedegaard, Concito, direktør Peter Mogensen, Kraka og Executive Vice President Claus Crone Fuglsang, Novozymes samt interview med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

De suppleres undervejs med debatter, hvor et panel af Folketingets uddannelses- og forskningsordførere vil komme deres bud på, hvor dansk uddannelses- og forskningspolitik er på vej hen. Indtil videre har følgende ordførere bekræftet deres deltagelse: Rasmus Stoklund (S), Peter Juel-Jensen (V), Karin Liltorp (M), Sofie Lippert (SF), Sandra Skalvig (LA), Katrine Robsøe (RV) og Christina Olumeko (Å).

Dato: Onsdag den 4. oktober 2023
Tid: kl. 09.00 - 13.00 med efterfølgende let frokost
Sted: Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 1 (opgang 101A), 2800 Kgs. Lyngby (Glassalen)

Pressen er inviteret til at deltage i Topmødet. Tilmelding er nødvendig og kan ske til presse@dtu.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Rektor på DTU, Anders Bjarklev, står ved talerstol på DTU's Uddannelses- og Forskningspolitiske Topmøde 2020.
Rektor Anders Bjarklev ved DTU's Topmøde 2020.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye