Landbrugsstyrelsen har gennemført afskedigelsesrunde
Landbrugsstyrelsen har på grund af ændrede opgaver og faldende bevillinger i dag afskediget 51 medarbejdere. Derudover er der indgået frivillige fratrædelsesaftaler med 58 medarbejdere.
Landbrugsstyrelsen har i dag gennemført afskedigelse af 51 medarbejdere, heraf 6 ledere. Det sker som følge af, at vi den 5. september fortalte, at vi på grund af ændrede opgaver og faldende bevillinger skulle afskedige op mod 100 årsværk for at sikre, at styrelsens budget er i balance i 2024. Udover de 51 afskedigelser er der indgået frivillige fratrædelsesaftaler med 58 medarbejdere, heraf 2 ledere.
”Det er aldrig nemt at sige farvel til gode medarbejdere, men ændringerne i vores opgaver og bevillinger betyder desværre, at vi i dag har måtte afskedige 51 medarbejdere for at få økonomien og opgaveløsningen til at hænge sammen”, siger direktør i Landbrugsstyrelsen, Lars Gregersen.
Afskedigelserne af medarbejderne fordeler sig over alle Landbrugsstyrelsens lokationer. I København afskediges 32 medarbejdere, i Tønder 4 medarbejdere og i Augustenborg 12 medarbejdere. Derudover er der 3 afskedigelser i styrelsens regionale kontrolenheder.
De frivillige fratrædelser er nogenlunde ligeligt fordelt imellem lokationerne. I København er der indgået fratrædelsesaftaler med 29 medarbejdere, i Tønder med 5 medarbejdere og i Augustenborg med 19 medarbejdere. Derudover er der indgået aftaler med 5 medarbejdere i vores regionale kontrolenheder.
”På kort sigt kommer afskedigelsesrunden selvfølgelig til at kunne mærkes i organisationen. Da antallet af arbejdsopgaver i styrelsen reduceres, forventer vi dog, at vi snart kan få organisationen og opgaveløsningen tilbage i god gænge, og at situationen derfor ikke vil påvirke hverken sagsbehandlingstider eller udbetalingen af landbrugsstøtte”, siger Lars Gregersen.
Fakta
Landbrugsstyrelsens bevilling falder med ca. 65 mio. kr. fra 2023 til 2024 blandt andet som følge af reducerede ekstra-bevillinger til implementering af den nye landbrugsreform. I tillæg hertil har styrelsen en strukturel merudgift til it, som også medfører behov for tilpasning.
Kontakter
Presse
Tlf:41 89 25 07presse@lbst.dkFølg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum