Bauer Media

Stor aften i Operaen med de største danske artister og særlig overraskelse til Lukas Graham ved NOVAs 15-års fødselsdagsgalla

Del

NOVAs 15-års fødselsdagsgalla, afholdt i Den Kongelige Opera søndag den 1. oktober, blev en uforglemmelig aften for ikke mindst Lukas Graham. Udover en perlerække af optrædener fra Danmarks absolut største artister, blev aftenen ekstra mindeværdig, da Lukas Graham blev overrasket med prisen som den mest afspillede danske artist på NOVA gennem de sidste 15 år.

Lukas Graham blev overrasket med prisen som den mest afspillede artist på NOVA gennem de sidste 15 år. Foto: Krestine Havemann.
Lukas Graham blev overrasket med prisen som den mest afspillede artist på NOVA gennem de sidste 15 år. Foto: Krestine Havemann. Foto: Krestine Havemann. NOVA Foto: Krestine Havemann.

Operaens sal var søndag aften fyldt til bristepunktet, da stationens værter, lyttere og inviterede VIPs strømmede til for at fejre NOVAs succesfulde historie og den indflydelse, radiostationen har haft på den danske musik- og radiobranche gennem de sidste 15 år. Medina, Lukas Graham, Mads Langer, Christopher, Saint Clara og Drew Sycamore leverede alle enestående og uforglemmelige live optrædender i den smukke Kongelige Opera sal.

Højdepunktet for mange kom, da Lukas Graham, inden sin optræden, blev overrasket med en særlig prestigefyldt pris som den mest afspillede danske artist på NOVA gennem de sidste 15 år. En tydeligt bevæget Lukas Graham takkede radiostationen, lytterne og sine fans for den flotte anerkendelse.

"Det er fuldstændig vanvittigt det her. At være den mest afspillede danske artist på Nova nogensinde er sådan lidt svært at forstå. Det betyder rigtig meget for mig og holdet, at Nova, og ikke mindst Nova's lyttere har lyst til at høre til de historier, jeg fortæller. Det er en kæmpe stor anerkendelse og er ærlig talt enormt overvældet," fortæller Lukas Graham.

"NOVAs 15-års fødselsdagsgalla blev en pragtfuld aften, hvor vi i selskab med vores fantastiske lyttere fejrede både fortiden, nutiden og fremtiden for dansk radio og musik. Det at kunne præsenterer nogle af de største artister i et fantastisk line-up og samtidig hædre en artist som Lukas Graham, der har haft så stor indflydelse på vores playlister, var prikken over i'et på en allerede uforglemmelig aften," fortæller Tobias Nielsen, COO hos Bauer Media.

De seneste 15 år har NOVA formået at underholde millioner af lyttere, og radiostationen fastholder fortsat over 1 million ugentlige lyttere. Ved den årlige prisuddeling Prix Audio - Audiodays (tidl. Prix Radio - Radiodays) er NOVA blevet hædret med ikke mindre end 11 priser gennem tiden. Kanalens populære værter på morgenshowet GO'NOVA er bl.a. blevet hædret seks gange i træk med Ekstra Bladets gyldne mikrofon indtil prisen blev uddelt for sidste gang i 2019.

Lyt til NOVA lige HER

Læs mere om Bauer Media, der står bag NOVA, HER

Nøgleord

Kontakter

Links

NOVA

NOVA ejes af Bauer Media, som også står bag radiostationerne The Voice, Radio 100, myROCK, Radio Soft og Pop FM, samt den digitale platform RadioPlay (web og app). Med mere end 2 millioner lyttere hver uge er Bauer Media førende indenfor kommerciel radio.

Følg pressemeddelelser fra Bauer Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bauer Media

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye