Københavns Universitet og Region Sjælland rykker psykologiuddannelsen tæt på praksis
Fra september 2024 bliver det muligt at tage en kandidatuddannelse med fokus på klinisk psykologi i tæt parløb med psykiatriske behandlingsinstitutioner i Region Sjælland. Det sker, når Københavns Universitet og regionen etablerer et helt nyt uddannelsesspor med base i Slagelse og Roskilde.

Et nyt samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Region Sjælland skal nu sikre uddannelsen af psykologer med et endnu bedre praktisk kendskab til behandlingen af patienter på psykiatriske afdelinger og i andre kliniske sammenhænge.
Som opfølgning på det politiske mål om udflytning af uddannelsespladser, den såkaldte regionaliseringsaftale, har KU netop indgået en aftale med Region Sjælland, der årligt vil give 25 psykologistuderende mulighed for at læse klinisk psykologi på kandidatniveau. Uddannelsen får delt base i Slagelse og Roskilde.
Det nye kandidatspor vil have særligt fokus på praksis i behandlingssystemet. Under det toårige kandidatforløb bliver den enkelte studerende knyttet til et psykiatrisk ambulatorium eller sengeafsnit. Her vil de studerende få mulighed for at indgå i dagligdagen på en psykiatrisk afdeling og omsætte teori til praksis side om side med det færdiguddannede personale.
”Vi er glade for, at vi med oprettelsen af det nye kandidatspor i Region Sjælland skaber et tilbud, som vil give de studerende endnu flere praksisnære redskaber med i værktøjskassen, når de er færdiguddannede. Det har stor værdi for de studerende, men også for samfundet som helhed,” siger Henrik C. Wegener, rektor for Københavns Universitet
Hos Region Sjælland ser regionsrådsformand Heino Knudsen frem til, at det nye kandidatspor i psykologi vil give de psykologistuderende en forankring i praksis og en naturlig tilknytning til området.
”Vi kan nu i Region Sjælland være med til at uddanne psykologer, der får et unikt og kliniknært uddannelsesforløb i Psykiatrien Region Sjælland med virkeligheden helt tæt på. Det vil bidrage til både at skabe et stærkt uddannelsesmiljø og til at udvikle kommende psykologers kompetencer. Det er en vigtig udvikling for vores region, at vi nu også kan tilbyde denne universitetsuddannelse forankret hos os. Vi håber, at vi med uddannelsen kan tiltrække flere psykologer, som efterfølgende forhåbentlig vil ønske at søge job og bosætte sig her i regionen,” siger Heino Knudsen.
Institut for Psykologi er ansvarlig for det nye uddannelsestilbud og fremhæver også muligheden for at komme tæt på den behandlingssektor, som mange af de studerende også vil møde efter endt uddannelse
”Med dette nye kandidatspor får vores studerende mulighed for at koble den teori og de metoder, de lærer på studiet, endnu tættere til den komplekse praksis og de problemstillinger, de vil blive mødt med i et kommende job,” siger institutleder Vibeke Koushede.
”Vi håber, at det vil gøre de studerende endnu bedre i stand til at sætte sig ind i og vurdere relevansen af forskellige psykologiske teorier og metoder og i det hele taget styrke deres praksiskompetencer på et solidt akademisk grundlag,” siger hun.
--
Om uddannelsen
Det nye uddannelsestilbud er et toårigt kandidatforløb med et optag på 25 studerende om året. Fra 2025 forventes der at gå 50 studerende på uddannelsessporet i klinisk psykologi.
Undervisningen bliver fordelt på fire lokationer i Region Sjælland (Slagelse, Roskilde, Næstved og Holbæk). Slagelse bliver hovedlokation for det voksenpsykiatriske område, mens Roskilde skal være hovedlokation for det børne- og ungdomspsykiatriske område. Herudover vil de studerende modtage undervisning i København.
En styregruppe med to repræsentanter for KU og to repræsentanter for Region Sjælland er ansvarlig for den overordnede ledelse af uddannelsessamarbejdet.
Kontakter
Vibeke Koushede
Institutleder, Institut for Psykologi
E-mail: vjk@psy.ku.dk
Telefon: 35 32 05 11
Mobil: 23 83 98 66
Christopher E. G. Ilfeldt
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: cebi@samf.ku.dk
Mobil: 53 83 39 83
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
I dag åbner Danmarks nye AI-forskningscenter9.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udvikling af kunstig intelligens, som gavner befolkningen, kræver et tæt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder. Netop sådan et samarbejde søsættes i dag, når snoren klippes til CAISA, Danmarks nye forskningscenter for kunstig intelligens.
Forskere: Derfor kan du tvivle på egne evner, selv når du gør det godt3.4.2025 20:07:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og University College London har opklaret, hvorfor nogle mennesker føler sig usikre på deres evner – selv når de faktisk er gode til det, de laver.
Beviser på diskrimination øger ikke opbakning til politiske løsninger11.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning og oplysning sikrer et mere præcist billede af diskriminationen i samfundet, men flytter ikke holdninger til politiske initiativer, der vil imødegå problemet. Nyt studie fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved effekten af oplysningskampagner.
Eksportfremme er til stor hjælp for danske virksomheder24.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det øger danske virksomheders afsætning på internationale markeder betydeligt, når de støttes af eksportrådgivere. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Københavns Universitet står bag.
Kunstig intelligens skaber nye vindere og tabere på arbejdsmarkedet29.1.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på en række faglige kompetencer ændrede sig markant, da ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, viser nyt internationalt studie. Men billedet er sammensat. Mens der blev færre job inden for bl.a. simpel tekstskrivning og oversættelse, steg efterspørgslen efter andre kvalifikationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum