Fællesspisning med historisk vinkel
27.9.2023 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. oktober kl. 18.30-21.30 inviterer Næstved Bibliotek og Restaurant B-Spis på en historisk fællesspisning med besøg af madhistoriker Bettina Buhl.

Vi byder velkommen til en ny omgang Fællesspisning på Restaurant B-Spis. Dette arrangement handler om fortid, når vi får besøg af madhistoriker og museumsinspektør Bettina Buhl-Blæsild fra Det Grønne Museum, Madens Hus. Foredraget kommer bag om måltidets kulturhistorie i Danmark – råvarerne, tilberedningen og serveringen gennem tiderne. Vi skal i køkkenet, i haven, på marken, og selvfølgelig skal vi have et spændende kig på de ældste danske kogebøger.
Det danske måltid i 15.000 år
Bettina er forfatter til talrige artikler om den danske madhistorie og til bøgerne ”Historien om danskernes mad i 15.000 år”, ”Danskernes småkager – et småkageleksikon”, ”Sovs skal der til – opskrifter og historie”, ”Badehotellets kogebog”, ”Rug og rugbrød”, ”Æbler - klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie”, samt en madhistorisk bogserie for børn. Bettina bidrager som madhistorisk konsulent på mange projekter og til tv- og radioprogrammer om mad. Hun er idémager og kreativ udvikler til flere madhistoriske udstillinger og events og er desuden en ivrig foredragsholder. I forbindelse med tv-serien Badehotellet bidrager Bettina med køkkenhistorisk viden og ideer til menuer og tilberedninger.
3-retters menu
I samarbejde med køkkenchef Simon Langkjær er der sammensat en lækker 3-retters menu, som tager os tilbage i tiden og lader os udforske tilgangen til råvarer og mad. Simon er kreativ og lægger sit eget tvist på menuen.
Arrangementet finder sted på B-Spis på Sct. Peders Kirkeplads 9 i Næstved. Det er onsdag den 18. oktober kl. 18.30-21.30. Billetter købes på www.naesbib.dk senest den 15. oktober ved midnat. Prisen er 525,- kr. Med i prisen får man et spændende foredrag, 3 retter fra B-Spis, 1 glas vin/vand/øl og vi slutter af med en kop kaffe/te.
Der er mulighed for at tilkøbe drikkevarer undervejs. Hold øje med hjemmesiden for offentliggørelse af menuen.
Der er givet tilladelse til brug af vedhæftede billede.
Kontakter
Lars OvesenBibliotekar
Tlf:5588 4154larov@naestved.dkPinaki ThorlinKommunikationsmedarbejder
Tlf:55884142pthor@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Efterårsferie i rummet25.9.2026 10:12:28 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 inviterer Næstved Bibliotek børn og deres voksne indenfor til et kæmpe tema om rummet og universet. Vi byder på foredrag med AstroTina, workshops, hvor man kan bygge dele til en rumstation, samt film og fortællinger med fokus på universet.
Oplev kommunikationsmuseet ENIGMAS udstilling AI & Dig på Næstved Bibliotek i uge 40-41-42.24.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid på et væld af områder. Men hvad har historisk banet vej for de nuværende, teknologiske nybrud? Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig? Og hvad bør vi alle være bevidste om i vores brug af kunstig intelligens? Både i den nære dagligdag og på et større samfundsniveau?
Fransk filmdrama til Bog, Bøf & Bif i Glumsø22.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17:45-ca. kl. 22:00 kan du være med til efterårets anden og sidste omgang Bog, Bøf & Bif. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af franske Fatima Daas' roman ‘Den yngste’ i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum