Frederik fra Give: Det bedste, jeg har gjort for mig selv, var at fortælle om min angst
27.9.2023 06:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Nogle gange føles et angstanfald som at stå midt i en orkan, men man kan lære at leve med den, siger Frederik Broch fra Give. Angsten ramte ham i gymnasieårene. Nu er han 24 og i fuld gang som selvstændig fotograf – og angsten kan stadig lure. Det fortæller han i denne uges afsnit af en ny podcast fra Psykiatrifonden og SIND Ungdom, ”Jeg er ikke den eneste”.

Frederik Broch fra Give har levet med generaliseret angst i seks år, men til at begynde med var angst slet ikke noget, han kendte til. Til gengæld mærkede han tydeligt et forventningspres til sig selv i forhold til karakterer, udseende og sociale arrangementer, som hurtigt bare voksede og voksede, da han startede i gymnasiet. Efter et voldsomt angstanfald spurgte Frederiks mor, om han ikke skulle tale med nogen. Det blev starten på at lære sig selv, sine værdier og grænser at kende og arbejde på at se alt det, han frygtede, i øjnene.
Et vigtigt skridt var at tale med en psykolog og senere med en psykiater, og han indkapsler sin oplevelse af at tage hul på behandlingen og tale om angsten med et klokkeklart: ”Hold da kæft, det er jo rigtigt!” Og langsomt lærte han at acceptere, at angst ikke kun var noget, andre fik. Det ramte ham selv. Og det kan det stadig gøre i dag, men ikke længere som den orkan, det føltes som engang.
Læg forventningerne på hylden og føl friheden
”Jeg har lært meget om mig selv og om hvilket liv, jeg vil leve. Jeg er blevet meget mere positiv. Og det bedste, jeg har gjort for mig selv, var at fortælle andre om angsten,” fortæller Frederik i podcasten ”Jeg er ikke den eneste”, som er en podcastserie i ti afsnit, hvor unge fortæller åbent om at have det svært psykisk.
I denne uges afsnit af ”Jeg er ikke den eneste”, som kommer ud på torsdag, fortæller Frederik på 24 år, som er født og opvokset i Give, om at lægge sine egne og andres forventninger til, hvad et godt liv er, på hylden, og den følelse af lettelse og frihed, der følger med, når man først gør det. Han fortæller også om vigtigheden af, at unge mænd som ham selv bliver bedre til at sætte ord på deres følelser og sige det højt, når man kæmper indeni.
”At tale ud, det fjerner tankemylderet,” fortæller han. I dag er han selvstændig fotograf og har sit eget firma, Sejer Photo. Og selv om angsten stadig kan vise sig ind imellem, ved han i dag, hvad han skal gøre, når den kommer.
Om podcastserien ”Jeg er ikke den eneste”:
I ”Jeg er ikke den eneste” står ti modige unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (blandt andet kendt fra Taarekanalen).
Sammen går de i dybden med de udfordringer, de unge møder i hverdagen, som fx præstationspres og perfekthedskultur, og taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykiske diagnoser som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression.
Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene, men også at de har fundet styrke i at tale højt om det, der føles svært.
Du finder podcasten der, hvor du plejer at finde dine podcasts, eller på Psykiatrifonden.dk under "Jeg er ikke den eneste". Psykiatrifonden og SIND Ungdom står bag podcastserien, der er støttet af TrygFonden.
Til dig, der selv har angst – her får du hjælp
Kæmper du med angst, eller kender du nogen, der gør? Så ræk ud til en omkring dig, du stoler på, eller kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan også chatte med eller ringe til Psykiatrifondens gratis og anonyme rådgivning på ring-chat-skriv.dk eller på telefon 39 25 25 25. Du kan også finde en ungegruppe tæt på dig på sindungdom.dk
Nøgleord
Kontakter
Psykiatrifondens pressetelefon
Tlf:23712688Billeder

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nu giver akutplanen flere børn og unge livet tilbage25.9.2026 09:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er meget begejstret for, at akutplanen for børn og unge endelig er landet. Med aftalen på plads får flere børn og unge hurtigere hjælp. Et par punkter i aftalen kræver dog en særlig opmærksomhed.
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

