Ny forskning fra Nationalmuseet afslører, hvem der indhuggede runerne i Jellingstenen

Nu kan forskere fra blandt andet Nationalmuseet afsløre, hvem der indhuggede runerne på Jellingstenen. For lidt ligesom håndskrift er individuel og kan identificere skriftens ejermand, viser runer sig også at afspejle runeristeren, selvom de er hugget i sten.

3D-scanninger af runesten gør det muligt at komme helt tæt på huggesporene, og derfor kan forskere skelne de forskellige runeristeres huggeteknik fra hinanden. Enhver øvet stenhugger holder mejslen i en bestemt vinkel og slår med en bestemt styrke med hammeren, og det kan aflæses i den vinkel huggesporene har og afstanden mellem dem.  Den motorik, der opøves ved sådan et arbejde, er individuel. Derfor kan forskerne nu afsløre navnet på den runerister, der ristede Jellingstenen.

Navnet er Ravnunge-Tue. En runerister fra vikingetiden, hvis navn næppe er velkendt i befolkningen, men som til gengæld er ganske kendt blandt fagfolk.

Det er fra Læborg-stenen lidt uden for Vejen, vi kender hans navn. For den samme huggeteknik, som kan spores i runerne på Jellingstenen, findes også på Læborgstenen, der står cirka 30 kilometer sydvest for Jelling, og hvor runeindskriften lyder: ”Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning”.

Afslører dronning Thyras magt

Opdagelsen er i sig selv interessant, fordi det kan knytte endnu en person til Jelling-dynastiet, men det er især interessant, fordi erkendelsen bringer endnu en opsigtsvækkende afsløring med sig, forklarer Lisbeth Imer, der er runolog og seniorforsker på Nationalmuseet.

Hun står bag forskningen, der i oktober præsenteres i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Antiquity, sammen med Laila Kitzler Åhfeldt fra Riksantikvarieämbetet i Stockholm og Henrik Zedig fra Länsstyrelsen i Västergötland.

”Det er en helt utrolig opdagelse, at vi nu kender navnet på runeristeren bag Jellingstenen, men det, der gør opdagelsen endnu vildere, er, at vi kender Ravnunge-Tues chef. Det er dronning Thyra fra Jelling, altså Harald Blåtands mor, det kan der ikke længere være særlig meget tvivl om, og det sætter opdagelsen i et helt andet lys,” siger Lisbeth Imer.

Dronning Thyra er nævnt på de to Jellingsten som henholdsvis mor til Harald Blåtand, hustru til Gorm den Gamle og ’Danmarks bod’, men navnet Thyra er også nævnt på to andre runesten, Læborgstenen som Ravnunge-Tue har ristet efter Thyra, sin dronning, og Bække 1, som bærer indskriften ’Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.’.

I mange år har forskere diskuteret, om Læborgstenens dronning Thyra er den samme som Thyra fra Jelling.

Men i lyset af den nye forskning er sandsynligheden for, at det er to forskellige Thyra’er blevet meget mindre, fordi Ravnunge-Tue har ristet både Læborgstenen og Jellingstenen, mener forskerne bag analyserne. Det understreger samtidig, at dronning Thyra var usædvanlig betydningsfuld, mener Lisbeth Imer.

Det skyldes, at dronning Thyra dermed er nævnt på hele fire runesten, hvilket er mere end nogen anden person i vikingetiden, og det er især bemærkelsesværdigt, da runesten, der er rejst over kvinder, er sjældne. Til sammenligning er Harald Blåtand og Gorm den Gamle hver omtalt på to runesten, og Gorm den Gamle er kun omtalt i sammenhæng med Thyra.

”Det betyder, at Dronning Thyra var langt mere betydningsfuld, end vi hidtil har tilskrevet hende. Hun kom formentlig fra en finere og ældre familie end Gorm den Gamle, som vi ellers plejer at betegne som Danmarks første konge, og det er jo utrolig interessant i forhold til at forstå magtforholdet, og hvordan Danmark dannes som nation helt i begyndelsen,” siger Lisbeth Imer.

Alle fire runesten med Thyra er placeret i Syd- og Sønderjylland, hvilket antyder, at hun har haft sin magtbase i dette område, mens Gorm den Gamle muligvis har haft sin tilknytning andetstedsfra.

”Det er en fantastisk indsigt, som handler om vores lands dåbsattest og om grundlæggelsen af det tidlige Danmark. Endnu en gang viser vores forskere, hvorfor vi skal fortsætte med at grave i Danmarkshistorien, også i den del vi allerede kender, for vi finder hele tiden nye svar, der gør os klogere på fortiden,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.

Den spektakulære opdagelse er grundlaget for DRs nye serie ”Gåden om Thyra”, der fra i dag kan ses på DR TV.

Forskerne har baseret deres analyser på scanninger af i alt syv runesten i det midtvestjyske område. Disse er Bække 1 og 2, Læborg, Horne, Randbøl samt ældre scanninger af de to Jellingsten.

Runerne på den lille Jellingsten er for slidte til, at forskerne kunne identificere den individuelle runerister bag. Derfor kan det ikke bekræftes, om denne runesten også er ristet af Ravnunge-Tue.

Jellingstenen

Jellingstenen findes i alle danske pas og er kendt som Danmarks dåbsattest, hvor Harald Blåtand for 1000 år siden praler af, at han samlede Danmark og Norge og kristnede danerne. Runestenen var hovedårsagen til, at Jelling i 1994, som det første sted i Danmark, kom på UNESCOs verdensarvsliste. Stenen står stadig på sin oprindelige plads. Der findes kopier af Jellingstenen i hele verden, lige fra Tokyo til Los Angeles.