Sterilcentralen drifter fuldt ud under ombygning
Sterilcentralen på Regionshospitalet Viborg gennemgår i øjeblikket en omfattende ombygning. Den finder sted, mens Sterilcentralen fortsætter med at fungere på fuld kraft.

Det er en stor opgave at ombygge en sterilcentral på et hospital, samtidig med at den fortsætter med at være i fuld drift. På Regionshospitalet Viborg er Sterilcentralens medarbejdere involverede i processen. De tester blandt andet nye borde, der skal forbedre ergonomien og er undervejs i ombygningen kommet med forslag til andre mulige forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø.
En af de største udfordringer ved at ombygge Sterilcentralen, mens den er i fuld drift, er at sikre, at de høje krav til renlighed og sterilitet overholdes til enhver tid. Det indebærer omhyggelig planlægning og implementering af midlertidige foranstaltninger for at sikre, at Sterilcentralen fortsat kan levere det nødvendige udstyr til operationsgangen.
Byggeaktiviteterne har stået på siden november 2021, hvor opbygningen af en midlertidig sterilcentral i hospitalets atriumgård gik i gang. Inddragelse af Sterilcentralens egne medarbejdere og det gode samarbejde med håndværkerne har hele vejen igennem byggeforløbet haft høj prioritet for ledelsen.
- Det er komplekst at ombygge en sterilcentral på et hospital, mens den stadig er i fuld drift. Det stiller store krav til samarbejdet mellem mange forskellige faggrupper, og vi har heldigvis et tæt og godt samarbejde med håndværkerne, som vi kun har oplevet som positive og udvisende respekt for klinikernes arbejde. Det har bidraget til en god proces, særligt set i forhold til opgavens kompleksitet, siger Karina Vestergaard Jensen, som er oversygeplejerske i Sterilcentralen.
Med ombygningen renoveres Sterilcentralen, så den lever op til nutidens standarder. Den udvides desuden, så den får mere plads til at håndtere det nye sterile koncept, da størstedelen af de sterile instrumenter og engangsartikler fremover skal bo i Sterilcentralen. Herfra skal udstyret fragtes til operationsgangen i Case Carts – modsat i dag, hvor instrumenterne ligger lokalt på operationsgangen.
Sterilcentralen er på vej ind i næste byggefase, der markerer et vigtigt skridt mod færdiggørelsen af ombygningen, som forventes at være afsluttet i første kvartal af 2024. Selv om det bygges kontinuerligt på Sterilcentralen, opretholdes driften altså for at sikre, at Sterilcentralen kan levere de nødvendige sterile instrumenter og engangsartikler til operationsgangen.
Om Sterilcentralen
Sterilcentralen håndterer kirurgiske flergangsinstrumenter. De 20 specialiserede medarbejdere efterser, steriliserer og vedligeholder de 37.000 instrumenter, der er i cirkulation mellem sterilcentralen, operationsgangen og hospitalets øvrige afdelinger. Desuden servicerer de dagligt 25 klinikker og afsnit med sterile flergangsinstrumenter til undersøgelser og mindre indgreb.
Der kommer dagligt op til 250 instrumentsæt til genbehandlingsproces i Sterilcentralen. Den hurtigste genbehandling tager mindst 4 timer, hvor instrumenterne skal igennem forbehandling, vask, desinfektion, optælling, manuelt eftersyn, vedligehold, pakning, sterilisering og afkøling.
Sterilcentralen genbehandler hvert år instrumenter fra omkring 9.000 operationer.
Sterilcentralen er en central aktør på Regionshospitalet Viborg og servicerer omkring 20 afdelinger og afsnit.
Kontakter
Karina Vestergaard Jensen, oversygeplejerske, Sterilcentralen. Tlf.: 7844 5322
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder

Om Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Nyt stort studie er en milepæl for patienter i fertilitetsbehandling4.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt dansk studie med over 300 kvinder i fertilitetsbehandling fandt forskere ingen effekt af at behandle ubalance i den vaginale bakteriesammensætning forud for ægoplægning. Resultatet udfordrer en populær fortælling og styrker behovet for evidens i en branche udfordret af kommercielle løfter og usikker viden.
Regionshospitalet Viborg indvier ny sterilcentral4.6.2025 10:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Ny moderne sterilcentral er netop blevet indviet på Regionshospitalet Viborg. Den nye sterilcentral er optimeret til fremtidens arbejdsgange for, hvordan instrumenter til operation og andre indgreb bliver rengjort og sendt i cirkulation mellem læger og sygeplejersker, der bruger dem, og de ansatte i sterilcentralen, der sikrer, at instrumenternes kvalitet og hygiejne er i top.
Center for Forskning i Sundhed og Sygepleje lukker15.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FÆLLES PRESSEMEDDELELSE FRA HOSPITALSENHED MIDT OG VIA UNIVERSITY COLLEGE Hospitalsenhed Midt og VIA University College nedlægger det fælles Center for Forskning i Sundhed og Sygepleje. Begge enheder fortsætter deres egen forskning inden for sundhedsområdet og fortsætter tillige et tæt samarbejde om både forskning og uddannelse.
Mental slagside af åreforkalkning i benene skal nu undersøges4.4.2025 11:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Åreforkalkning i benene er den mest udbredte karsygdom, og den kan medføre mentale sygdomme som angst og depression. Nu skal en ny undersøgelse give mere viden om det mentale aspekt af karsygdommen.
Hurtigere adgang til hjælpemidler giver patienter større tryghed26.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæt samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg samt Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner gør, at patienter kan få udleveret rollator og andre gængse kommunale hjælpemidler allerede inden udskrivelsen fra hospitalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum