Hurtigere adgang til hjælpemidler giver patienter større tryghed
26.3.2025 10:00:00 CET | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
Tæt samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg samt Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner gør, at patienter kan få udleveret rollator og andre gængse kommunale hjælpemidler allerede inden udskrivelsen fra hospitalet.

Patienter, som bliver udskrevet på Regionshospitalet Viborg, skal ikke længere vente på at få udleveret de mest gængse kommunale hjælpemidler som for eksempel en rollator.
I et tæt samarbejde mellem en række afdelinger på Regionshospitalet Viborg samt Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner er det nemlig blevet besluttet at oprette et nyt depot med et udvalg af hjælpemidler, som regionshospitalet kan udlevere til borgerne.
- Det betyder, at patienterne kan afprøve og få udleveret et korrekt indstillet hjælpemiddel i forbindelse med deres udskrivelse fra hospitalet. Patienterne kan altså med det samme tage hjælpemidlet med hjem, og vi oplever, at det giver dem en stor tryghed, siger ledende terapeut i Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg, Gitte Johansen.
Samtidig får hospitalets terapeuter en stor faglig tilfredsstillelse ved at kunne udskrive patienterne velvidende om, at de har givet hver enkelt patient den optimale hjælp til at kunne klare sig i eget hjem.
Fri for forsinkelser
Tidligere skulle hospitalets terapeuter først bestille hjælpemidlet hos kommunen, hvorefter kommunen skulle lave en faglig vurdering af, at det lovmæssigt var i orden, at hjælpemidlet blev udleveret.
Herefter skulle en chauffør transportere hjælpemidlet ud til borgeren, hvis ikke vedkommende selv kunne aftente det på kommunens hjælpemiddeldepot.
- Det var en proces, som kunne føre til, at borgeren først fik udleveret sit hjælpemiddel dagen efter udskrivelsen fra hospitalet. Hvis det så blev vurderet, at patienten ikke kunne undvære et hjælpemiddel derhjemme, har hospitalet enten fundet en nødløsning med udlevering fra eget depot, eller alternativt kunne udskrivelsen blive forsinket til dagen efter og dermed give længere indlæggelsestid, siger Gitte Johansen.
Tid til andre opgaver
Det nye tværsektorielle samarbejde om hjælpemidler skaber også glæde hos kommunerne.
- Med det nye satellitdepot får borgerne en fagligt bedre og hurtigere hjælp til at benytte deres hjælpemidler. Samtidig sparer vi tid til andre opgaver. Dels fordi vi sparer en administrativ arbejdsgang, og fordi driften ikke skal indstille og instruere borgerne i brugen af hjælpemidlet. Det sparer også ressourcer, at vi kan aflevere en pulje hjælpemidler til depotet på hospitalet i stedet for at skulle køre ud til borgernes privatadresser, siger Leo Vejling, som er leder af Viborg Kommunes Hjælpemiddelservice.
Løsningen om hurtig udlevering af hjælpemidler begyndte som et samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Viborg Kommune. Det skyldtes, at Viborg Kommune havde status som frikommune på ældreområdet og derfor ikke var underlagt samme administrative krav som andre kommuner.
Fra januar 2025 blev Silkeborg Kommune og Skive Kommune også en del af aftalen, som har vist sig at være en succes for både patienter og medarbejdere.
Alle tre kommuner sørger løbende for, at der er hjælpemidler nok på satellitdepotet på Regionshospitalet Viborg.
Hvis borgeren ikke længere har brug for hjælpemidlet, skal det afleveres til det kommunale hjælpemiddelservice/center i den kommune, som borgeren bor i.
Kontakter
Gitte Johansen
Ledende terapeut i Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg.
Tlf: 78 44 38 01
gitte.johansen@viborg.rm.dk
Leo Vejling
Leder af Hjælpemiddelservice, Viborg Kommune
Tlf: 51 58 48 26
leve@viborg.dk
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder


Om Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
2.200 gæster til Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt6.9.2026 15:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Børn med syge bamser, unge med drømme om en fremtid i sundhedsvæsenet og voksne med interesse for livet på hospitalerne. I alt 2.200 borgere besøgte søndag Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt.
Kom til Åbent Hospital i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive26.8.2026 10:33:20 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsenhed Midt inviterer inden for på fire hospitaler til Åbent Hospital søndag den 6. september 2026 klokken 10-13.
Ny Viborg-forskning: Ultralyd kan afgøre, hvem der skal opereres for overrevet akillessene3.7.2026 10:47:04 CEST | Pressemeddelelse
En ultralydsundersøgelse kan vise, hvilke patienter med en overrevet akillessene der har brug for operation – og hvem kroppen selv kan hele. Det viser et stort dansk studie fra Regionshospitalet Viborg, der kan spare patienter for unødvendige operationer og har vakt international opsigt.
Tværfagligt udskrivelsesteam har forvandlet udskrivelserne i Ortopædkirurgi: Tilfredse patienter, bedre samarbejde og færre fejl2.7.2026 15:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Over en tredjedel af alle utilsigtede hændelser på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg var relateret til udskrivelser. Det fik afdelingen til at tænke helt nyt – og etablere et dedikeret tværfagligt udskrivelsesteam. Nu oplever patienter, pårørende og kommuner en markant forskel.
Mentorer giver nyt håb for unge “uden for kategori”29.6.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge med uforklarlige symptomer fra funktionelle lidelser fortjener en lysere ungdom, og derfor får ungementorerne på Regionshospitalet Hammel Neurocenter nu 2,5 millioner kroner fra TrygFonden – bl.a. til at styrke de unge i at indgå i meningsfulde fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum