Nyt digitalt værktøj beregner, hvornår det bedst kan betale sig at opsamle CO2

Der kan være mange faktorer, herunder strømpriser og varmeforbrug, som er afgørende for, hvornår det bedst kan betale sig at benytte et såkaldt CO2-fangstanlæg. CO2-fangst – eller carbon capture  – dækker over en række teknologier til at opsamle CO2 direkte fra skorstenen i et forbrændingsanlæg. Teknologien bliver afgørende for, at vi kan nedbringe de danske udledninger af CO2 med 70 procent frem mod 2030. 

Alexandra Instituttet har i samarbejde med Verdo, der driver et kraftvarmeværk i Randers, og Teknologisk Institut udviklet et nyt digitalt værktøj, som beregner det optimale tidspunkt for at opsamle CO2’en. Nu stiller de værktøjet til rådighed for andre kraftvarmeværker. 

Værktøjet er udviklet til at inddrage historiske data fra Verdo, herunder varmeproduktion, typen af brændsel og mængden af røggas fra skorstenen. Sidstnævnte er en sammensætning af forskellige gasser. Ud fra de beregninger kan man se, hvornår det kan betale sig at drive et CO2-fangstanlæg. Man skal nemlig bruge energi hver gang, man indfanger CO2, og det er derfor godt at vide, hvor meget strøm og varme man skal bruge per kilo CO2, samt hvor meget spildvarme man genererer. 

“Vi tager de faktiske tal fra Verdo og kombineret dem med de reelle strømpriser i samme periode. Samtidig kan man overordnet angive hvordan ens CO2-filter vil virke. Ud fra det kan vi køre en simpel simulering, som beregner, hvornår det bedst kan betale sig, og hvor meget ekstra varme der skal produceres,” fortæller Tejs Scharling, der er Principal Solutions Architect hos Alexandra Instituttet. 

Verdo er både gået med i projektet for at hjælpe med at udvikle værktøjet og for selv at blive klogere på CO2-fangst, forklarer Preben Dalsgaard Pedersen, der er Senior Specialist hos Verdo og ansvarlig for produktionsplanlægningen af kraftvarmeværket i Randers. 

“Som energi- og infrastrukturselskab er vi mange steder i processen omkring C02. Vi kan både bibringe noget om driften af vores anlæg, men vi kan også fortælle noget om, hvilke udfordringer det giver at drive et C02-fangstanlæg. Vi producerer kun el i forhold til, hvor meget varme der er. Det betyder, at vi kører med minimumslast hele sommeren.” 

“Her kan sådan et værktøj fungere todelt, idet det både kan bruges til den daglige produktionsplanlægning og som beslutningsstøtte i forhold til, om det giver mening at investere i et CO2-fangstanlæg, samt hvor stort det eventuelt skal være,” forklarer han. 

Mulighed for at teste værktøjet af 

Hvis man driver et kraftvarmeanlæg og synes, det kunne være interessant at teste værktøjet, så er det stadig muligt. Værktøjet er nemlig åbent over for nye konfigurationer, og der er stadig en del timer tilbage i projektet. Derfor stiller man gerne værktøjet til rådighed for en række kraftvarmeværker – eller andre, der udleder CO2, som dermed kan være med til at forfine værktøjet. 

“Lige nu arbejder vi med historiske data. Men hvis der nu sidder nogen, der har lyst til at teste værktøjet, så er de meget velkommen. Det eneste vi har brug for er deres CO2-tal eller information om, hvilken mængde og type brændsel de bruger. Ud fra det kunne vi lave flere varianter: fx hvor meget varme og CO2 et halmfyr genererer. Vi ville også kunne se, hvilke virkningsgrader et filter ville have, og hvilke konsekvenser det ville have økonomisk,”  forklarer Tejs Scharling. 

“Jeg tror, at det bliver super relevant og mere presserende, når fx kommunerne skal lave detaljerede CO2-regnskaber og overveje, hvordan man skal sætte ind. Lige nu ved vi, hvad CO2-kvoterne koster, og at prisen vil stige støt frem mod 2030. Hvis man som kommune eller virksomhed tænker, at regeringen er for optimistisk, så kan man med vores værktøj simulere forskellige scenarier.” 

Fakta

Værktøjet er udviklet i regi af RD-BECCUS, der er et INNO-CCUS-projekt finansieret af Innovationsfonden, som handler om carbon capture eller CO2-fangst. Alexandra Instituttet har arbejdet med økonomiske modeller for CO2-fangst i samarbejde med Verdo, der driver et kraftvarmeanlæg i Randers og Teknologisk Institut, der er ved at bygge et mindre forsøgsanlæg til CO2-fangst.