Hvem skal vinde prisen som Verdens Bedste Indkøber 2023?
Det batter for kloden, hvis virksomheder og offentlige organisationer indkøber mere bæredygtigt. Både på den grønne og sociale bundlinje. Derfor skal vi hylde de bedste indkøbere – og du kan bidrage ved at indstille en virksomhed, institution eller organisation til prisen Verdens Bedste Indkøber.
Danske virksomheder, organisationer og offentlige indkøbere har gennem deres indkøb markant indflydelse på belastning af kloden. Alene den offentlige sektor køber ind for ca. 410 mia. kroner om året – bare i Danmark. Men det er ikke kun klimaet og miljøet, som vi påvirker gennem indkøb, det er også arbejdsforhold og levevilkår i de lande, hvorfra vores varer bliver produceret og købt. Det gælder alt fra produktion af kuglepenne, computere, kontorstole til maden i kantinen.
Mulighederne for at gøre en reel indsats for at indfri verdensmålene er store, hvis erhvervslivet og offentlige organisationer indkøber mere bæredygtigt og ansvarligt. Og det skal denne pris sætte fokus på.
Etisk Handel Danmark er initiativtager til Verdens Bedste Indkøber prisen, som i 2019 blev stiftet sammen med IKA – foreningen af offentlige indkøbere og Forum for Bæredygtige Indkøb for at sætte mere fokus på ansvarlige og bæredygtige indkøb.
Vi hylder de gode og inspirerende eksempler
Prisen uddeles til dem, som har gjort et ekstra stort stykke arbejde med at bidrage til ét eller flere af Verdensmålene gennem deres indkøb.
Vi hylder dem, som også kan inspirere andre virksomheder og organisationer til at følge trop og hæve ambitionerne. Så har du gode eksempler på indkøb eller initiativer – store som små, som bidrager til ét eller flere af verdensmålene, så indstil dem til prisen Verdens Bedste Indkøber.
Det kan være tiltag som for eksempel:
- Vedtaget konkrete indkøbsmål, der understøtter verdensmålene.
- Indarbejdet krav i udbud/indkøb, der fremmer verdensmålene.
- Integreret bæredygtighed som tildelingskriterie i et eller flere udbud.
- Indkøbt efter mærknings- eller certificeringsordninger, der understøtter verdensmålene.
- Organiseret sig på en ny måde for at fremme bæredygtige indkøb.
- Eller på anden måde taget initiativ til at fremme verdensmålene gennem indkøb.
Frist den 1. november 2023
Fristen for at sende en indstilling er 1. november. Prisen uddeles på Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøbs årlige konference for bæredygtige indkøb den 16. november 2023.
Indstilling til prisen Verdens Bedste Indkøber indsendes på: www.verdensbedsteindkøber.dk
Sådan findes vinderen
Juryen vurderer indstillingerne og udvælger en vinder på baggrund kriterierne. Juryen består af:
- Nanna Callisen Bang, direktør Etisk Handel Danmark
- Charlotte Sander, sekretariatsleder IKA – foreningen af offentlige indkøbere
- Rikke Dreyer, chefkonsulent Miljømærkning Danmark, formand for Forum for bæredygtige indkøb
- Michael Terkelsen, chefkonsulent SKI, formand Forum for bæredygtige indkøb
- Karen Munch Mortensen, funktionsleder Erhverv, Miljøstyrelsen/Miljøministeriet.
Vinderen udvælges på baggrund af følgende tre kriterier:
- Fokus på bæredygtighed: I hvilken grad bidrager indkøbet/initiativet til bæredygtighed og arbejdet med at nå verdensmålene?
- Skalerbarhed og effekt: Er der tale om en betydelig effekt og kan tiltaget skaleres, fx ved at andre lader sig inspirere af det?
- Nytænkning: Adskiller tiltaget sig fra den måde, der normalt arbejdes med indkøb på?
Fakta:
- Etisk Handel Danmark er initiativtager til Verdens Bedste Indkøber prisen, som i 2019 blev stiftet sammen med IKA – foreningen af offentlige indkøbere og Forum for Bæredygtige Indkøb for at sætte mere fokus på ansvarlige og bæredygtige indkøb.
- Siden indstiftelsen i 2019 har en partnerkreds bestående af Etisk Handel Danmark, IKA, Miljøstyrelsen, Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb stået bag prisen, som er blevet uddelt på årskonferencen for Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb.
- Mere bæredygtige indkøb handler om at vælge produkter og tjenesteydelser, der tager hensyn til både miljømæssige og sociale forhold – både i Danmark og i de lande, hvor de indkøbte produkter produceres. For eksempel gennem krav til arbejdsmiljø, arbejdstagerrettigheder, produktionsmetoder og indhold af skadelige kemikalier.
- Alene den offentlige sektor køber ind for ca. 410 mia. kroner om året – bare i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Lotte Frøjk Knudsen, tlf. 29452501 eller mail lfk@etiskhandel.dk, kommunikationsansvarlig i Etisk Handel Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Etisk Handel Danmark
Hvem skal vinde prisen som Verdens Bedste Indkøber 2024?24.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det gør en betydelig forskel for planeten, når virksomheder og offentlige organisationer indkøber mere bæredygtigt – både på den grønne og sociale bundlinje. Derfor skal vi hylde de bedste, grønneste og mest initiativrige indkøbere, og du kan bidrage ved at indstille en virksomhed, institution eller organisation til prisen ’Verdens Bedste Indkøber’.
De globale værdikæder er under forandring15.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Øget pres på planetære grænser, lovgivning og stigende forventninger til ansvarlighed skaber fokus på vores aftryk på kloden. Mange virksomheder og organisationer er i gang med at omstille værdikæderne bag fx. fødevarer, mode og tekstil. Etisk Handel Danmarks nye analyse viser, at 84% af medlemmerne vil styrke samarbejdet med deres leverandører om etik og bæredygtighed. Samtidig overvejer en del virksomheder deres handel med lande og producenter i det globale syd.
Ny rapport fra Etisk Handel Danmark skal hjælpe erhvervsliv og organisationer med at navigere med respekt for menneskerettigheder i usikre lande14.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende forventninger til ansvarlig virksomhedsadfærd får nogle virksomheder til at overveje at trække sig fra usikre lande i fx Afrika og Asien. Men der er i højere grad brug for mere engagement, innovation og partnerskaber, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i det globale syd.
Region Midtjylland kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2023’16.11.2023 12:58:46 CET | Pressemeddelelse
Prisen for Verdens Bedste Indkøber er uddelt, og i år blev det Region Midtjylland, der løb med sejren og titlen ’Verdens Bedste Indkøber 2023’. Regionen har udarbejdet en helt ny scoringsmodel til brug i udbudsprocesser, som kan reducere klimaaftryk og ressourceforbrug for engangsprodukter i hospitalsvæsnet.
Sidste års prisvinder: Vi har fået åbnet flere døre til leverandører med fokus på bæredygtighed30.10.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Verdens Bedste Indkøber-prisen gik sidste år til Sinatur Hotel og Konference for at inkorporere deres mål om ansvarlighed i samarbejdet med deres leverandører. Prisen har åbnet mange døre til leverandører, som ønsker at arbejde sammen med Sinatur om bæredygtighed. Frem til den 1. november kan man nå at indstille virksomheder eller organisationer – eller sig selv - til prisen Verdens Bedste Indkøber 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum