Når 27-årige Ivalu en sjælden gang går i byen, er det aldrig sammen med sine medstuderende.

”Hvis jeg på studiet for eksempel fortæller, at jeg har været ude at drikke en øl med min mor i solen efter arbejde, bliver jeg mødt med kommentarer som ’ja selvfølgelig, gjorde du det. Du er jo grønlænder’,” fortæller Ivalu.

Hun er født og opvokset i Grønland og læser en kandidatuddannelse på et universitet i Danmark.

Ivalus oplevelse er langtfra usædvanlig. En ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder, som
baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt grønlandske studerende i Danmark, viser, at 73 procent inden for det seneste år har oplevet at blive mødt med fordomme om Grønland eller grønlændere som gruppe.

”Det er problematisk, at så mange studerende med grønlandsk baggrund oplever at blive mødt med negative og nedsættende kommentarer på grund af deres grønlandske baggrund. Grønlændere i Danmark nyder en særlig beskyttelse i kraft af ILO’s konvention om oprindelige folk. Konventionen forpligter blandt andet den danske stat til at sikre et godt og fordomsfrit uddannelsesmiljø,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Nedsættende kommentarer kommer både fra medstuderende og undervisere

Hver femte angiver, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet negativ forskels-behandling, for eksempel i forbindelse med praktik- eller jobsøgning eller ved at blive ekskluderet fra gruppearbejde.

17 procent svarer, at det er deres medstuderende, der står bag den dårlige behandling, mens 13 procent angiver, at de har oplevet dårlig behandling fra deres undervisere, for eksempel i form af nedsættende kommentarer.

”En lærer sagde i klassen, at grønlændere er alkoholikere, mens han kiggede på mig. Det skete, da vi snakkede om oprindelige folk i Amerika, Canada og Grønland,” har en af dem svaret 
i undersøgelsen.

De studerende, der angiver, at de enten bliver mødt med fordomme, dårligt behandlet af 
medstuderende eller undervisere eller mødt med nedsættende kommentarer eller forskelsbe-handling på grund af deres baggrund, oplever i højere grad stress og følelsen af at være udenfor.

Flere end en tredjedel angiver, at de sjældent eller aldrig deltager i sociale arrangementer eller
fællesskaber på deres studie.

Begrænset viden om det moderne Grønland fører til fordomme

Undersøgelsen viser endvidere, at 82 procent af de grønlandske studerende oplever, at deres 
danske medstuderende ved ’rigtig lidt’ eller ’lidt’ om det moderne Grønland.

Ifølge mange af de grønlandske studerende bidrager den begrænsede viden hos deres danske medstuderende både til at fastholde fordommene og til at skabe en ulige relation mellem de 
studerende med henholdsvis grønlandsk og dansk baggrund.

Mange af dem har opfattelsen af, at de nedladende kommentarer og fordomme, de møder i de danske studiemiljøer og andre steder i samfundet, bygger på netop uvidenhed.

”Danskere er bare generelt uvidende om Grønland, og det er skamfuldt, hvis du spørger mig. Vi er en del af rigsfællesskabet, og de burde kende deres egen historie bedre”, svarer en af dem.

En anden studerende fortæller, at det kan være opslidende at agere repræsentant for sit land:

”Det ville være rart, hvis danskere lærte mere om vores kultur og historie. Især historien under kolonitiden og kort efter kolonitiden.”

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet tager 
  initiativ til at styrke alle uddannelsessteders pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø. 
  Det indebærer, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for mobning, chikane og forskelsbehandling.
   
• Børne- og Undervisningsministeriet præciserer læringsmål vedrørende rigsfællesskabet, så de sikrer viden om nutidige forhold i Grønland, i relevante vejledninger og læseplaner for folkeskolens fag. Det gælder særligt i fagene dansk og samfundsfag.
  
  Selvom det fra skoleåret 2022/23 er gjort obligatorisk, at folkeskolerne underviser i 
  Nordatlanten og rigsfællesskabet i historiefaget, mangler eleverne fortsat undervisning om det moderne Grønland i dansk og samfundsfag.
   
• Regeringen opretter en statslig enhed, som kan sikre koordinering af statens indsats for ligebehandling af grønlændere i Danmark.