Ny plan skal sikre mere omsorg for patienterne
Når borgerne møder sundhedsvæsenet, skal de føle sig velkomne: Tryghed, inddragelse og klar information skal kendetegne møderne.

Med det formål har regionerne iværksat en stribe forskellige initiativer, og de bedste bør udbredes, så de kan komme flere patienter til gavn.
Bestyrelsen i Danske Regioner har derfor netop vedtaget planen, ”Borgernes møde med sundhedsvæsenet”.
- Overalt i sundhedsvæsenet er der gang i projekter, der har fokus på at højne kvaliteten i patienternes møde med sundhedsvæsenet. Og med planen vil vi udbrede de tiltag, der virker bedst, og som kan være til gavn for flere patienter, siger formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach.
- Vores ambitionsniveau er højt, og dét kan vi tillade os, fordi vi har så mange dedikerede medarbejdere, der dybest set har valgt sundhedsvæsenet, fordi de vil yde god behandling og drage omsorg for patienterne, tilføjer Karin Friis Bach.
Det gælder om at lære af de bedste
Planen indeholder mange eksempler på, hvordan borgernes møde med sundhedsvæsenet kan styrkes, herunder f.eks. følgende tiltag, der kan udbredes:
- Kommunikationskurser til medarbejdere med patientkontakt
- Patienter får frit valg, så de kan vælge mellem en fysisk eller en elektronisk konsultation, når det er muligt, og ved fysiske konsultationer tilbydes pårørende at deltage online, hvis ikke de har mulighed for at møde op.
- En mere opsøgende indsats overfor særligt sårbare borgere og oprettelse af særlige lægeklinikker uden tidsbestilling til hjemløse, patienter med misbrug og andre med særlige behov.
- Mere inddragelse af døende og deres pårørende, så den sidste tid i højere grad bliver på patientens præmisser
(se flere eksempler i link nederst i artikel)
Omsorg skal i fokus
Både Danske Patienter og Etisk Råd har peget på, at en del patienter efterlyser mere omsorg.
- Det ønske vil vi imødekomme med dén her plan. Den belyser ”patientoplevelsens DNA”, og er første step til et langt sejt træk. Vi vil skubbe en kultur i retning af, at der kommer mere fokus på, at patienter er hele mennesker og ikke blot ”cpr-numre eller diagnosekoder”, der skal behandles, lyder det fra Karin Friis Bach. Hun tilføjer, at et ekstra fokus på omsorg også skal hjælpe bl.a. multisyge, som har mange aftaler med sundhedsvæsenet og ikke skal føle, at de skal være projektledere i deres egne forløb.
- Vi skal 360 grader rundt om dét, der har betydning for vellykkede møder mellem borgerne og sundhedsvæsenet. Lige fra første indkaldelse til udskrivelse, opfølgende hjælp i hjemmet og de klager, der kan komme, når behandlinger ikke går som forventet, siger Karin Friis Bach.
- Der er en udbredt tendens til at tænke i strukturer og organisering, når vi taler om indretningen af sundhedsvæsenet. Det samme sker i dén strukturkommission, som regeringen har nedsat. Men en ændret organisering skyder forbi målet, hvis ikke det menneskelige element er en ledetråd i arbejdet for fremtidens sundhedsvæsen, konkluderer Karin Friis Bach.
Læs mere om planen -med målsætninger og case-eksempler:
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Cheflæge Birgitte Klindt Poulsen udnævnt til ny næstformand i Medicinrådet29.9.2023 10:47:37 CEST | Pressemeddelelse
Da den ene af de to formænd for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, som led i et rotationsprincip fratræder ved årsskiftet, ændres der i formandskabet, så der frem over vil være en formand og en næstformand frem for to formænd. Nuværende medlem af rådet, Birgitte Klindt Poulsen, er i dag af Danske Regioners bestyrelse er blevet udnævnt til ny næstformand. Jørgen Schøler Kristensen fortsætter som formand.
Helene Probst ny lægefaglig direktør i Danske Regioner28.9.2023 15:55:12 CEST | Pressemeddelelse
En enig bestyrelse for Danske Regioner har i dag besluttet, at Helene Probst pr. 1. november ansættes som ny lægefaglig direktør i Danske Regioner.
To ud af fem sygeplejersker vil gerne vende tilbage20.9.2023 07:40:18 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at undersøge, hvad der skal til, for at få nogle af sygeplejerskerne til at vende tilbage.
Regionernes budgetaftaler er i hus20.9.2023 06:13:44 CEST | Pressemeddelelse
Alle fem regioner har nu budgetaftale på plads for 2024. Regionerne holder rammen som er aftalt med regeringen.
Rekordmange offentlige patienter bliver henvist til privathospitaler14.9.2023 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 170.000 patienter er i de første otte måneder af 2023 blevet henvist til udredning og behandling på private hospitaler og klinikker. Det er 12 procent flere henvisninger end i samme periode 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum