Aalborg Kongres & Kultur Center

Aalborg bliver et globalt samlingspunkt til oktober

Del

Om knap en måned vender fiskerimessen DanFish International tilbage for fuld styrke. Tusindvis af besøgende fra hele verden er endnu en gang klar til at gå på opdagelse i de 11.000 kvadratmeter udstillingsareal og udveksle viden i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 10.-12. oktober 2023, hvor messen for 28. gang skaber et væsentligt, internationalt samlingspunkt.

Der er en næsten halvtreds år lang tradition bag DanFish International, der gennem årene er vokset og har etableret sig som en af verdens mest betydningsfulde messer
Der er en næsten halvtreds år lang tradition bag DanFish International, der gennem årene er vokset og har etableret sig som en af verdens mest betydningsfulde messer

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) summer altid af liv og aktivitet i løbet af de tre messedage, og i år bliver det endnu en gang business as usual, nu hvor COVID-19 ikke længere har indflydelse på DanFish International. Det glæder de mange internationale udstillere, der ser frem til at vende tilbage til Aalborg.

  • DanFish er en vigtig global messe, der tiltrækker partnere, kunder og kolleger fra hele verden. På trods af at den for nyligt er kommet ud af pandemien, var den forrige DanFish-begivenhed en bemærkelsesværdig succes. Vi ser frem til vores tilbagevenden til Aalborg i år og fremover, fortæller Francis Parrott fra det canadiske elektronikfirma Notus, der er en mangeårig udstiller hos DanFish International.

Det er dog ikke kun de udenlandske udstillere, der glæder sig.

  • For os, Thyborøn Trawldoor, er DanFish en stor ting. Det er den største internationale udstilling, godt besøgt af beslutningstagere fra hele verden, og endnu bedre er det, at det er lige her i Danmark. Hos DanFish får vi virkelig muligheden for at vise verden, hvad dansk håndværk, kvalitet og udvikling handler om, fortæller Henrik Andreassen fra den danske trawldørsproducent Thyborøn Trawldoor.

Velkommen til verden
DanFish International bliver i år officielt åbnet af AKKC’s CEO Nicolaj Holm, der sammen med Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO, som er hovedorganisation for de danske fiskere, og Henrik Mørkholt, bestyrelsesformand for Danish Export, vil byde velkommen til de mere end 400 udstillere og tusindvis af gæster fra intet mindre end 50 forskellige lande, der forventes at deltage i messen.

  • Vi er stolte af, at vi endnu en gang kan invitere verden til Aalborg. DanFish International er en stor begivenhed for fiskerisektoren, da messen skaber en fantastisk lejlighed til at møde fagfæller, kunder og leverandører fra hele verden, udveksle erfaring og viden, og se de nyeste innovationer inden for fiskeriudstyr og teknologi. I år ser vi også frem til i det fyldige sceneprogram at dykke ned i fiskeriets udvikling, og hvordan der kan bidrages til den grønne omstilling, fortæller Nicolaj Holm, CEO i AKKC.

Der er en næsten halvtreds år lang tradition bag DanFish International, der gennem årene er vokset og har etableret sig som en af verdens mest betydningsfulde og internationale messer for udstyr til fiskeriet, da messen konsekvent tiltrækker besøgende og udstillere fra hele verden.

I år byder messen på et spændende og varieret program, som inkluderer seminarer, netværksmøder og foredrag, der omhandler alt fra AI-styret fiskeriteknologi til grøn omstilling og energieffektivisering af fiskefartøjer, og meget mere, der vil give deltagerne en givende og inspirerende oplevelse til DanFish International 2023.

DanFish International finder sted tirsdag 10. oktober til og med torsdag 12. oktober 2023 i Aalborg Kongres & Kultur Center. For yderligere information om messen kontakt Head of Sales & Expos, Else Herfort, på tlf. +45 9935 5518. Læs mere på www.danfish.com

Kontakter

Billeder

Der er en næsten halvtreds år lang tradition bag DanFish International, der gennem årene er vokset og har etableret sig som en af verdens mest betydningsfulde messer
Der er en næsten halvtreds år lang tradition bag DanFish International, der gennem årene er vokset og har etableret sig som en af verdens mest betydningsfulde messer
Download
Henrik Mørkholt, bestyrelsesformand for Danish Export
Henrik Mørkholt, bestyrelsesformand for Danish Export
Download
Nicolaj Holm, CEO i AKKC
Nicolaj Holm, CEO i AKKC
Download
Download
Messen byder på et spændende og varieret program, som inkluderer seminarer, netværksmøder og foredrag, der omhandler alt fra AI-styret fiskeriteknologi til grøn omstilling
Messen byder på et spændende og varieret program, som inkluderer seminarer, netværksmøder og foredrag, der omhandler alt fra AI-styret fiskeriteknologi til grøn omstilling
Download

Aalborg Kongres & Kultur Center

Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye