Jo mere vi motionerer, jo mere ligger vi på sofaen
27.9.2023 06:22:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Når vi dyrker mere motionstræning, har vi en tendens til at skære ned på vores almindelige fysiske aktivitet i det daglige og tage bilen i stedet for cyklen og elevatoren frem for trappen. Det viser et metastudie fra Københavns Universitet. Og det er vigtigt at tage højde for, når man gerne vil tabe sig, pointerer forfatteren bag studiet.

Måske kender du det selv. Efter en lang løbetur eller en omgang træning, synes du, at du har fortjent en ekstra lang slapper på sofaen eller at tage elevatoren i stedet for trappen.
Du er ikke alene. En lang række forskellige forskningsstudier viser, at når folk øger deres motionstræning, har de en tendens til at ’dovne den’ mere, når det gælder de daglige fysiske aktiviteter, som ikke er decideret motion.
”Vi kan se, at folk i 67% af studierne skærer ned på de fysiske aktiviteter i deres dagligdag som kompensation for mere motionstræning. Det kan fx være at gå mindre, cykle mindre og at tage elevatoren i stedet for trappen,” siger Julie Marvel Mansfeldt, kandidatstuderende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Hun er førsteforfatter til en systematisk gennemgang af 24 forskningsstudier, som alle beskriver niveauet af folks fysiske aktiviteter i dagligdagen før og under forsøg med forskellige træningsprogrammer. Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Nutrition Reports.
Og niveauet af den almindelige fysiske aktivitet ser ud til at kunne spille en væsentlig rolle for, om man har succes med at tabe sig eller ej.
”At tabe sig handler om at ændre balancen mellem den mængde energi, man indtager, og den mængde man forbruger. Man kan enten ændre sin diæt, så man spiser mindre, eller øge sin fysiske aktivitet,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:
”I teorien burde det føre til et vægttab, hvis du er i energiunderskud som resultat af mere motion, men i praksis ser vi, at det meget sjældent hænger sammen, og at vægttabet fra motion ofte er lavere end forventet. Det indikerer, at der må eksistere en form for kompenserende mekanisme. Modsat hvad mange tror, øger vi typisk ikke vores indtag af kalorier, når vi begynder at motionere. Dette peger i retning af, at vi i stedet reducerer den fysiske aktivitet i vores dagligdag, som ikke har noget med træning at gøre”
Et af studierne konkluderer netop, at denne nedgang førte til, at forsøgspersonerne tabte sig 22% mindre end forventet ud fra deres træningsprogram.
Vi synes, at vi fortjener det
Ifølge Julie Marvel Mansfeldt er vores tendens til at bevæge os mindre resten af tiden, når vi træner mere, formentlig en blanding af fysiologiske og psykologiske mekanismer i os.
”Kompensationen kan for det første komme af, at du simpelthen føler dig mere træt efter en tur i træningscentret. Men der er sandsynligvis også en psykologisk faktor i spil, som er en form for belønningssystem, der går i gang, og som gør at vi synes, at vi har fortjent at ligge på sofaen og droppe den lange gåtur med hunden eller at tage bilen ned i supermarkedet i stedet for at cykle,” forklarer Julie Marvel Mansfeldt.
Selv om mange af os sikkert kan genkende det at føle os mere sultne og spise ekstra, når vi har dyrket sport og motion, viser forskningen på området faktisk, at den form for kompensation ikke er lige så almindelig som at kompensere ved at skrue ned for den øvrige fysiske aktivitet.
Studierne viste samtidig, at den kompenserende neddrosling i de almindelige fysiske aktiviteter er en udbredt respons både blandt kvinder og mænd og blandt normalvægtige personer såvel som blandt overvægtige.
Forskerne håber nu, at den ny viden vil blive brugt i praksis både af den enkelte og af fagpersoner:
”Der bliver hele tiden flere og flere overvægtige. Derfor er det vigtigt at se på, hvad vi kan gøre for at fremme en energibalance i folk, hvor mængden af energi, man indtager, ikke er større end den mængde energi, man forbruger,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:
”I dag bliver det jo altid nævnt i vægttabsprogrammer, der indebærer motionstræning, at man skal passe på, at man ikke spiser mere. Men når nu det lader til, at denne her anden mekanisme også spiller en vigtig rolle, håber jeg, at det fremover bliver nævnt for folk, der starter på et motionsbaseret vægttabsforløb. At de skal huske at være ligeså aktive i det daglige, som de plejer, og være opmærksomme på ikke at droppe cyklen, gåturene, trappen og så videre.”
Julie Marvel Mansfeldt har udført metastudiet under vejledning af professor Faidon Magkos fra Institut for Idræt og Ernæring.
[FAKTABOKS:] ER DET SJOVT AT TRÆNE, SPISER DU MINDRE
Forskningen viste også, at personer, der havde en positiv følelse forbundet med fysisk bevægelse – som altså fx følte glæde og interesse ved at træne - også spiste mindre og derfor opnåede et større vægttab end dem, der havde en negativ følelse – som syntes det var hårdt og ikke særlig sjovt.
”Dette viser, at det psykologiske er vigtigt for, hvorvidt man har succes eller ej med sit træningsprogram. Det peger også i retning af, at man skal finde den type motion, som er den rette for en,” siger Julie Marvel Mansfeldt.
Nøgleord
Kontakter
Julie Marvel Mansfeldt
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
ntv628@alumni.ku.dk
30 20 49 55
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83
Billeder


Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
Her er Københavns Universitets valgeksperter4.3.2026 16:14:11 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er i gang. Der er stor efterspørgsel på ekspertkilderne. Her er Københavns Universitets liste med et udpluk af forskere, der kan agere eksperter i valgkampen.
Ny rapport: Unge frygter drugging i nattelivet – men anmelder stort set aldrig4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge – især kvinder – frygter i stigende grad at blive drugget, og fænomenet er mere omfattende og nuanceret end hidtil antaget. Det viser en ny rapport fra Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet.
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum