Jo mere vi motionerer, jo mere ligger vi på sofaen
27.9.2023 06:22:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Når vi dyrker mere motionstræning, har vi en tendens til at skære ned på vores almindelige fysiske aktivitet i det daglige og tage bilen i stedet for cyklen og elevatoren frem for trappen. Det viser et metastudie fra Københavns Universitet. Og det er vigtigt at tage højde for, når man gerne vil tabe sig, pointerer forfatteren bag studiet.

Måske kender du det selv. Efter en lang løbetur eller en omgang træning, synes du, at du har fortjent en ekstra lang slapper på sofaen eller at tage elevatoren i stedet for trappen.
Du er ikke alene. En lang række forskellige forskningsstudier viser, at når folk øger deres motionstræning, har de en tendens til at ’dovne den’ mere, når det gælder de daglige fysiske aktiviteter, som ikke er decideret motion.
”Vi kan se, at folk i 67% af studierne skærer ned på de fysiske aktiviteter i deres dagligdag som kompensation for mere motionstræning. Det kan fx være at gå mindre, cykle mindre og at tage elevatoren i stedet for trappen,” siger Julie Marvel Mansfeldt, kandidatstuderende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Hun er førsteforfatter til en systematisk gennemgang af 24 forskningsstudier, som alle beskriver niveauet af folks fysiske aktiviteter i dagligdagen før og under forsøg med forskellige træningsprogrammer. Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Nutrition Reports.
Og niveauet af den almindelige fysiske aktivitet ser ud til at kunne spille en væsentlig rolle for, om man har succes med at tabe sig eller ej.
”At tabe sig handler om at ændre balancen mellem den mængde energi, man indtager, og den mængde man forbruger. Man kan enten ændre sin diæt, så man spiser mindre, eller øge sin fysiske aktivitet,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:
”I teorien burde det føre til et vægttab, hvis du er i energiunderskud som resultat af mere motion, men i praksis ser vi, at det meget sjældent hænger sammen, og at vægttabet fra motion ofte er lavere end forventet. Det indikerer, at der må eksistere en form for kompenserende mekanisme. Modsat hvad mange tror, øger vi typisk ikke vores indtag af kalorier, når vi begynder at motionere. Dette peger i retning af, at vi i stedet reducerer den fysiske aktivitet i vores dagligdag, som ikke har noget med træning at gøre”
Et af studierne konkluderer netop, at denne nedgang førte til, at forsøgspersonerne tabte sig 22% mindre end forventet ud fra deres træningsprogram.
Vi synes, at vi fortjener det
Ifølge Julie Marvel Mansfeldt er vores tendens til at bevæge os mindre resten af tiden, når vi træner mere, formentlig en blanding af fysiologiske og psykologiske mekanismer i os.
”Kompensationen kan for det første komme af, at du simpelthen føler dig mere træt efter en tur i træningscentret. Men der er sandsynligvis også en psykologisk faktor i spil, som er en form for belønningssystem, der går i gang, og som gør at vi synes, at vi har fortjent at ligge på sofaen og droppe den lange gåtur med hunden eller at tage bilen ned i supermarkedet i stedet for at cykle,” forklarer Julie Marvel Mansfeldt.
Selv om mange af os sikkert kan genkende det at føle os mere sultne og spise ekstra, når vi har dyrket sport og motion, viser forskningen på området faktisk, at den form for kompensation ikke er lige så almindelig som at kompensere ved at skrue ned for den øvrige fysiske aktivitet.
Studierne viste samtidig, at den kompenserende neddrosling i de almindelige fysiske aktiviteter er en udbredt respons både blandt kvinder og mænd og blandt normalvægtige personer såvel som blandt overvægtige.
Forskerne håber nu, at den ny viden vil blive brugt i praksis både af den enkelte og af fagpersoner:
”Der bliver hele tiden flere og flere overvægtige. Derfor er det vigtigt at se på, hvad vi kan gøre for at fremme en energibalance i folk, hvor mængden af energi, man indtager, ikke er større end den mængde energi, man forbruger,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:
”I dag bliver det jo altid nævnt i vægttabsprogrammer, der indebærer motionstræning, at man skal passe på, at man ikke spiser mere. Men når nu det lader til, at denne her anden mekanisme også spiller en vigtig rolle, håber jeg, at det fremover bliver nævnt for folk, der starter på et motionsbaseret vægttabsforløb. At de skal huske at være ligeså aktive i det daglige, som de plejer, og være opmærksomme på ikke at droppe cyklen, gåturene, trappen og så videre.”
Julie Marvel Mansfeldt har udført metastudiet under vejledning af professor Faidon Magkos fra Institut for Idræt og Ernæring.
[FAKTABOKS:] ER DET SJOVT AT TRÆNE, SPISER DU MINDRE
Forskningen viste også, at personer, der havde en positiv følelse forbundet med fysisk bevægelse – som altså fx følte glæde og interesse ved at træne - også spiste mindre og derfor opnåede et større vægttab end dem, der havde en negativ følelse – som syntes det var hårdt og ikke særlig sjovt.
”Dette viser, at det psykologiske er vigtigt for, hvorvidt man har succes eller ej med sit træningsprogram. Det peger også i retning af, at man skal finde den type motion, som er den rette for en,” siger Julie Marvel Mansfeldt.
Nøgleord
Kontakter
Julie Marvel Mansfeldt
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
ntv628@alumni.ku.dk
30 20 49 55
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83
Billeder


Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
Elephant genomes reveal a past of continental connectivity and a future of increasing isolation16.4.2026 11:11:37 CEST | Press release
In the largest genomic mapping of Africa's elephants, an international team of researchers shows that elephant history is defined by the ability to move across large distances and exchange genes throughout the African continent. But as the elephants’ living space is becoming increasingly patchy, the study documents the visible genetic consequences of isolation – and points to approaches that help to incorporate genomics into current and future elephant conservation.
Engang var Afrikas elefanter forbundne – stort studie afslører hvordan isolation har skadet de grå kæmper16.4.2026 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I den største genetiske kortlægning af Afrikas elefanter viser et internationalt forskerhold, at elefanternes historie er præget af evnen til at bevæge sig over store afstande og udveksle gener på tværs af det afrikanske kontinent. Men da elefanternes levesteder bliver stadig mere fragmenterede, dokumenterer undersøgelsen de synlige genetiske konsekvenser af isolationen og peger på måder, der kan bidrage til den fremtidige bevarelse af elefanter.
Hjernescanning kan afsløre risikoen for psykiatrisk indlæggelse14.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjernens reaktion på negative følelser kan være med til at forudsige, hvilke personer med depression og bipolar lidelse, der har størst risiko for at blive indlagt, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Religiøs lovgivning øger religiøsitet og konservatisme i USA13.4.2026 14:40:34 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i amerikanske stater, der indfører lovgivning til fordel for religiøse organisationer, begynder at gå mere i kirke, og deres holdninger til spørgsmål om abort og homoseksuelles rettigheder bliver mere konservative. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum