Ældste kendte molekyle overrasker. Det kan føre til nye vigtige behandlinger
12.9.2023 15:06:08 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Forskere har hidtil troet, at ribosomet, der er en af kroppens vigtigste molekylære maskiner, bare var en hjælper, når der skal laves nye celler. Men ny forskning viser, at ribosomet har meget større betydning, og det kan være afgørende for nye behandlinger af sygdomme som kræft.

Menneskekroppen består af mange billioner celler. 60 procent af den energi, der bliver brugt i en celle, går til en helt bestemt molekylær maskine i kroppen, der sørger for at lave proteiner, som er en af kroppens vigtigste byggesten.
Den molekylære maskine hedder et ribosom. Ribosomets opgave er at lave proteiner ud fra en kopi af den genetiske kode i arvemassen. Denne kopi kaldes mRNA. Indtil nu har forskerne troet, at ribosomet udførte den samme slags arbejde med alle mRNA, en form for bestillingsarbejde, som den ikke selv regulerede. Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at det faktisk slet ikke er tilfældet.
”Man har længe vidst, at der findes forskellige slags ribosomer. Men man er gået ud fra, at uanset hvilket mRNA man giver ribosomet, laver de et protein. Men vores resultater tyder på, at forskellige typer af ribosomer laver bestemte proteiner,” siger Anders H. Lund, der er professor på Biotech Research and Innovation Centre ved Københavns Universitet.
Hele udgangspunktet for den nye opdagelse var, da Anders H. Lund og hans kolleger fandt ud af, at kræftceller har andre ribosomer end andre celler.
”Hvorfor har de det? Måske er det, fordi de skal bruge nogle andre proteiner for at kunne vokse, lave metastaser eller anden udvikling. Det fik os til at spekulere i, hvorfor der findes forskellige typer ribosomer, og hvorfor det er vigtigt for kroppens almindelige udvikling,” siger Anders H. Lund.
Studiet, der blev udført i et internationalt samarbejde med adjunkt Sophia Häfner som førsteforfatter, er lavet i både musehjerner og stamceller fra mennesker. Ifølge Anders H. Lund er der derfor god mulighed for, at resultaterne gør sig gældende i mange former for liv.
En lille ændring med stor betydning
Forskerne startede med at undersøge hjerner fra mus helt fra fosterstadiet og frem. De fandt, at hjernens ribosomer ændrede sig gennem udviklingen, hvilket tyder på, at ribosomændringer er nødvendige for den almindelige udvikling.
For at undersøge om det også gælder for mennesker, brugte forskerne menneske-stamceller, der kan differentieres til mange af de forskellige celletyper et menneske indeholder.
”Vi fik cellerne til at differencerne sig til forskellige celletyper af og fulgte dem i udviklingen. Så undersøgte vi, om ribosomerne havde ændret sig, og det kunne vi se, at de gjorde,” siger Anders H. Lund.
Ribosomerne har et bestemt mønster med 114 små kemiske modifikationer. Det er de modifikationer, som ændrer sig under celledifferentiering, og som forskerne mener, kan danne en slags kode, der afgør hvilke proteiner ribosomet laver.
”Hvis vi fjerner en enkelt modifikation og differentierer stamceller til nerveceller, så laver ribosomet i stedet andre typer af nerveceller end normalt. Så hvordan ribosomet ser ud, har betydning for, hvad cellerne kan blive til over tid,” siger Anders H. Lund og tilføjer:
”På den måde har vi vist, at ribosomet ikke bare er en passiv ”oversætter” af mRNA til protein, men har en aktiv, regulerende funktion.”
Bedre behandlinger i fremtiden
Lige nu er der allerede meget forskning i stamceller, der handler om, hvordan man laver bestemte typer af celler, for eksempel nerveceller. Derfor er den nye viden vigtig for at forstå, hvordan kroppens celler udvikles. Og så kan det tilmed gøre, at vi i fremtiden kan blive bedre til at lave nye behandlinger.
”Vores resultater tyder på, at vi måske kan komme ind og styre den proces bedre, fordi vi nu ved mere om, hvad der regulerer, hvilke proteiner der bliver lavet. Men også hvilke biologiske processer, der er vigtige for udviklingen af specifikke celletyper. Det kan måske bruges til regenerativ medicin,” siger Anders H. Lund.
Regenerativ medicin er behandlinger, hvor der indsættes raske celler i patienter, der kan hjælpe med at genskabe en normal funktion i kroppen. Det kan være medicin mod sygdomme som diabetes eller Parkinsons sygdom.
I fremtiden kan resultaterne måske også give bedre behandlinger mod kræft.
”Det hele startede jo ved at vi så, at ribosomerne så anderledes ud i kræftceller, end i raske celler. Når ribosomerne er anderledes, kan vi måske få et stof til at binde sig til og måske inhibere, altså lamme, nogle af de ribosomer, der er mange af i kræftceller. Det kunne give nogle nye behandlingsmuligheder,” siger Anders H. Lund.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum