DHI modtager Google-bevilling til at fremme FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
12.9.2023 13:24:49 CEST | DHI A/S | Pressemeddelelse
Projektet Global Wetland Watch skal afbøde klimaforandringer ved at kortlægge globale vådområder med satellitbilleder og kunstig intelligens.

DHI A/S er en global, digital rådgivningsvirksomhed, som nu modtager 2 millioner dollar fra Googles filantropiske enhed, Google.org, til at fremme verdens forståelse af vådområder. Ved hjælp af global satellitovervågning og analyse af ’big data’ skal projektet Global Wetland Watch udvikle nye måder at kortlægge økosystemer i vådområder. Det skal ske ved hjælp af kunstig intelligens.
Vådområder er meget vigtige økosystemer, og alligevel er de stadig dårligt kortlagt og beskrevet. Faktisk har de fleste lande i verden ikke et godt overblik over deres vådområder, og vådområder bliver fortsat undervurderet og forvaltet forkert på globalt plan. Det er derfor, DHI i samarbejde med FN’s miljøorganisation UNEP og andre partnere ønsker at etablere Global Wetland Watch-projektet som en vigtig ressource til i fremtiden at kunne måle status og omfang af vådområdernes økosystemer. DHI har som mission at muliggøre en bæredygtig fremtid for vand, og virksomheden bidrager til at skabe fremskridt i FN’s Verdensmål gennem videnskabelige og databaserede kundeprojekter over hele verden.
"DHI er allerede involveret i flere projekter, hvor satellitbilleder og kunstig intelligens indgår i vores arbejde for en bæredygtig fremtid for vand, og vi vil trække på denne viden og erfaring i Global Wetland Watch. Det er en global udfordring at sikre fremskridt i arbejdet med verdensmålene, reducere tabet af biodiversitet og modvirke klimaforandringer. Det kræver globalt samarbejde og partnerskaber, og i DHI ser vi frem til at bidrage med vores ekspertise og teknologier til Googles globale Impact Challenge," siger Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI.
Google.org's AI for the Global Goals Impact Challenge er en del af Googles indsats for at støtte fremskridt mod FN's Verdensmål. DHI er en af 15 organisationer på verdensplan, der modtager støtte gennem det filantropiske program med en pulje på 25 millioner dollar til projekter, der bruger kunstig intelligens til at sikre fremskridt mod disse mål. 15 projekter er udvalgt til finansiering ud af mange indsendte forslag. Alle projekterne bliver såkaldt ’open source’, så andre organisationer kan bygge videre på arbejdet. Læs mere her.
"Hver af de 15 udvalgte organisationer deler vores vision om at bruge kunstig intelligens til at accelerere fremskridtene mod FN's Verdensmål, og hver organisation bidrager med sin ekspertise til at flytte nålen," siger James Manyika, Googles Senior Vice President of Research, Technology & Society. "Vi er inspireret af de muligheder, de ser for, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at hjælpe mennesker med at løse samfundsmæssige problemer, og vi er spændte på den kollektive indflydelse, de vil få i løbet af de næste tre år.”
Nøgleord
Kontakter
Annette MystekDHI
Tlf:+4520887770acmy@dhigroup.comKatherine Williams
Google.org-specifikke spørgsmål bedes rettes til Katherine Williams.
Om DHI
DHI A/S udvikler, anvender og formidler forskning, teknologi og digitalisering inden for vand og vandmiljø. DHI blev grundlagt i 1964 og er aktiv i 115 lande. Vores 1.100 medarbejdere rådgiver virksomheder og offentlige institutioner i at fremme bæredygtig udvikling af jordens mest dyrebare ressource – vand. DHI A/S er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.
For yderligere oplysninger om DHI kontakt venligst Annette Mystek, DHI Corporate Communication på +45 2088 7770.
Følg pressemeddelelser fra DHI A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DHI A/S
DHI udnævner ny administrerende direktør: Birgit Guhse overtager ledelsen efter Mette Vestergaard15.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år med DHI, de seneste seks år som administrerende direktør, giver Mette Vestergaard nu stafetten videre. Bestyrelsen har udnævnt tyske Birgit Guhse som ny administrerende direktør. Hun tiltræder den 1. august 2026 og skal sammen med DHI’s øvrige ledelse og medarbejdere stå for det næste løft af vækst, relevans, vidensudvikling og profitabilitet. Birgit Guhse har mere end 20 års international ledelseserfaring inden for rådgivning, infrastruktur og det byggede miljø. Senest kommer hun fra en stilling som Managing Director i Arcadis Tyskland, en global rådgivningsvirksomhed. Tidligere har hun haft ledende stillinger hos blandt andre AECOM og Drees & Sommer. Hun er uddannet ingeniør og har en ph.d. (Dr.-Ing.) fra University of Kaiserslautern og Paris-Lodron University of Salzburg. Thomas G. Schmidt, formand for bestyrelsen i DHI, siger: ”Birgit kombinerer en stærk kommerciel forståelse med solid operationel ledelse og en teknisk baggrund. Hun har dokumenteret erfaring med at sk
DHI Fonden udnævner Thomas G. Schmidt som ny bestyrelsesformand i DHI A/S20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han efterfølger Jakob Thomasen, der siden 2014 har spillet en central rolle i DHI’s strategiske udvikling. Thomas G. Schmidt bringer mangeårig erfaring med strategi, forretningsudvikling og innovation med sig.
Voksende udfordringer med vand øger behovet for vandteknologi og know-how19.5.2026 13:45:15 CEST | Pressemeddelelse
Store dele af verden rammes i stigende grad af tørke, oversvømmelser og forurening, og det øger behovet for robuste løsninger. Det mærker man hos teknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI, der har offentliggjort sin årsrapport for 2025. Med over 2.500 projekter på verdensplan bidrager DHI til at løse de voksende udfordringer med vand.
Samler 40 års data fra Nordsøen: Digital portal sætter fart på forskning og miljøvurdering af havmiljø29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere har opnået nye indsigter om det danske havmiljø efter lanceringen af North Sea Environment Portal for et år siden. Portalen drives af vandteknologi- og rådgivningsvirksomheden DHI og giver adgang til årtiers miljødata, og den er allerede i brug i nye analyser af havbund, biodiversitet og klimaeffekter.
DHI indgår nyt globalt samarbejde for at styrke beskyttelsen af dybhavet16.6.2025 11:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab mellem DHI og den internationale organisation ISA, der regulerer aktiviteter på havbunden uden for de nationale landegrænser, skal sikre bedre forvaltning af dybhavet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum