Forklædt som træstamme og en anden art: Nyopdaget gekko er mester i at camouflere sig
11.9.2023 09:16:19 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold, med en forsker fra Københavns Universitet, har opdaget en ny gekkoart fra Madagaskar, der om dagen ligner barken på et træ og i årtier blev forvekslet med en beslægtet art. Dyret er truet og forskerne kommer nu med en usædvanlig appel til kæledyrs-entusiaster: ”Hjælp os med at blive klogere på det truede dyr”.

Om natten vågner den for at luske rundt på de fine grene i skovbunden på udkig efter hvirvelløse byttedyr, som insekter og andet kryb. Men om dagen er den forklædningens mester. Her gemmer den sig på træstammer, som den med en fladtrykt krop, nogle særlige frynser og de samme farver går i ét med, og det gør den næsten umulig at få øje på.
Bladhalede gekkoer slår kamæleonen, som mestre i camouflage. Den nye art Uroplatus garamaso fra det nordlige Madagaskar er ingen undtagelse. Faktisk er arten så dygtig, at det har taget forskerne 23 år at give den sit eget navn og en plads på livets træ.
"Bladhalede gekkoer er fantastiske dyr. De er så mærkelige, og de ser totalt anderledes ud end alle de andre krybdyr. For mere end 23 år siden begyndte vi at mistænke, at denne Uroplatus fra det nordlige Madagaskar var en anden art. Siden da har vi gennemført mange ekspeditioner og studeret det mere detaljeret. Nu er vi endelig sikre på, at det er en ny art,” siger Ph.D. Mark D. Scherz, kurator for herpetologi ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til den artikel, der beskrev fundet i sidste måned. Han har selv fundet den nye gekko tre forskellige steder i det nordlige Madagaskar.
Forskerholdet indsamlede data om artens genetik, morfologi og udbredelse. Og den 15. august blev opdagelsen så officiel i det videnskabelige tidsskrift Salamandra.
Afsløret af sin lyserøde tunge
En udfordring for forskerne har været, at U. garamaso er bemærkelsesværdigt lig en anden bladhalet gekko, Uroplatus henkeli, som den hidtil er blevet forvekslet med. Det lykkedes dog med tiden forskerne at finde nogle kendetegn, der adskiller de to arter.
"Det afgørende spring var opdagelsen af, at spidsen af tungen er lyserød på den nye art, modsat hos slægtningen U. henkelis, hvor den er sort. Det var nøglen til at bestemme U. garamaso som selvstændig art,” forklarer Mark D. Scherz.
Med en længde på 20 cm er den nye art også lidt mindre end U. henkeli og har en smallere hale.
Den nye art er den seneste i en serie af nye Uroplatus gekkoer fundet på Madagaskar i løbet af de seneste år. Men U. garamaso er en sjælden art bestående af få individer, og betragtes af forskerne som svært truet. Og så er det en art vi indtil videre ved meget lidt om.
"Vi er tæt på at færdiggøre den taksonomiske opgørelse over slægten, men det er kun begyndelsen på vores forståelse af deres evolution og økologi," siger Mark D. Scherz.
”Mundfarven, som har været så nyttig til at identificere forskellige arter, har en helt ukendt funktion. Der er meget, vi stadig ikke ved om de her gekkoer, lige fra deres bredere evolutionære forhold til deres adfærd," siger forskeren.
Beder dyreentusiaster om hjælp
Truede dyr, der eksporteres som kæledyr, er normalt noget, som enten er strengt ulovligt eller i hvert fald stærkt reguleret – og ofte en trussel for udsatte dyrearter.
Med U. garamaso, der i mere end 20 år været handlet som kæledyr i den tro, at der var tale om dens slægtning U. henkeli, forholder det sig faktisk omvendt.
Forskerne bag opdagelsen af den nye gekkoart understreger at arten er svært truet, og meget lidt vides om den. De anbefaler også at der indledes mere langvarige feltstudier af udvalgte bestande af bladgekkoerne. Ligesom det på sigt kan det blive nødvendigt med avlsprogrammer for at bevare den sjældne art.
Men i mellemtiden mener de, det er en fordel for det lille væsen, hvis private entusiaster for lov at fortsætte med at holde dyrene og blive klogere på dens levevis og behov mens de passer dem. Den viden kan nemlig blive afgørende for fremtidige forsøg på at redde arten.
Forskerne opfordrer derfor til, at der fortsat vil blive givet tilladelse til at et lille antal af gekkoerne kan blive eksporteret under det madagaskiske CITES-kvotesystem, som styrer handlen med vilde dyr.
”Det vil give private, der holder dyrene som hobby, mulighed for at bidrage til vores forståelse af livshistorien og adfærden hos de her fascinerende gekkoer,” siger Mark D. Scherz, der sammen sine forskerkollegaer opfordrer private ejere af dyret til at fortsætte med at dokumentere deres oplevelser med dem.
”Det er vigtigt, at de bliver ved med at offentliggøre deres erfaringer med at holde og opdrætte gekkoerne. Også eventuelle fejl, fordi den slags data vil blive afgørende, hvis avlsprogrammer skal etableres i fremtiden,” siger Mark D. Scherz.
*
Fakta: CITES-kvoter
CITES star for Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora
En international aftale mellem en række stater, hvis formål er at sikre at den internationale handel med vilde dyr og planter ikke truer arternes overlevelse.
Fakta: Bag forskningen
Udover Frank Glaw fra Zoologische Staatssammlung, München, der ledte gruppen, har følgende forskere medvirket til opdagelsen:
- Jörn Köhler fra Hessisches Landesmuseum, Darmstadt
- Fanomezana Mihaja Ratsoavina og
- Achille Philippe Raselimanana fra University of Antananarivo i Madagaskar
- Angelica Crottini fra University of Porto
- Wolfgang Böhme fra Research Museum Alexander Koenig, Bonn
- Philip-Sebastian Gehring og
- Miguel Vences fra Technische Universität, Braunschweig
Og altså
- Mark D Scherz fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Nøgleord
Kontakter
Kristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dkMark D. ScherzPh.d.Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Tlf:35324655Tlf:42559588mark.scherz@snm.ku.dkBilleder
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





