Hvem skal med mig til fest på slottet?
H.K.H Prins Christian fylder 18 år, og du har mulighed for at komme til fest på slottet i selskab med et medlem af Ungerådet i København

Ungeråd KBH har fået til opgave at udpege en 18-årig københavner, som skal deltage i H.K.H Prins Christians fødselsdag på Christiansborg Slot i København d. 15. oktober 2023.
Den udvalgte københavner ledsages af Shabnam fra Ungeråd KBH og har mulighed for at blive klogere på ungerådets arbejde for at sætte et ungt aftryk på København.
Om Ungeråd KBH:
Ungeråd KBH er de unge københavneres demokratiske råd. Ungerådet har til formål at sikre, at unge har medindflydelse på udviklingen i Københavns Kommune, får indblik i den demokratiske proces og er med til at kvalificere de politiske beslutninger, der træffes. Dette sker bl.a. gennem et direkte samarbejde mellem ungerådet og politikerne, hvor de unges viden, idéer og behov aktivt bliver bragt i spil. Ungerådet består af 35 medlemmer og 15 suppleanter i alderen 12-20 år med bopæl i Københavns Kommune eller under uddannelse i Københavns Kommune. Er du selv interesseret i at blive medlem af Ungeråd KBH har du mulighed for at stille op til Ungerådsvalget frem til d. 1. oktober.
Valget finder sted fra d. 3. oktober til d. 31. oktober.
Sådan ansøger du om at komme med til H.K.H Prins Christians fødselsdag:
- Send en motiveret ansøgning på maks 150 ord med dit navn, fødselsdag og kontaktinformation, hvor du fortæller om, hvad du har gjort for unge fællesskaber i Københavns Kommune.
- Du skal være fyldt 18 år på dagen, festen afholdes.
- Send din ansøgning inden den 10. september kl. 23:59 til mailadresse: ungeraad@buf.kk.dk
En jury bestående af medlemmer fra Ungeråd KBH vil læse ansøgningerne igennem og udpege den heldige 18-årige, som efterfølgende vil få besked på mail.
For yderligere spørgsmål kontakt Ingrid Bo Rahbek på telefon: 21276673
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73wj5k@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Ny undersøgelse viser høj trivsel blandt medarbejderne i de københavnske skoler og dagtilbud – men særligt to forhold kalder på fokus6.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens seneste trivselsundersøgelse viser, at der fortsat er høj trivsel i arbejdet blandt de ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Samtidig peger undersøgelsen på to områder, hvor der er behov for nysgerrighed og handling.
Tryghed til nye forældre: Nu tilbyder København vuggestueplads tre måneder før barslen slutter29.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældre i København får nu tilbudt en plads i dagtilbud til deres børn i langt bedre tid. Det viser nye tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Forbedringen kommer efter en ny pladsanvisningsmodel blev vedtaget i 2022.
Flere københavnske forældre vælger blandede barselsgrupper frem for klassiske mødregrupper23.4.2025 14:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Sundhedsplejen i Københavns Kommune viser, at blandede barselsgrupper er i vækst.
Regionens bedste skolepatrulje 2025: Tove Ditlevsens Skole løber med sejren22.4.2025 10:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Med smil, sammenhold og stort ansvar i morgentrafikken har skolepatruljen på Tove Ditlevsens Skole sikret sig sejren som Årets Skolepatrulje 2025 i Region Hovedstaden – og nu går de efter den nationale titel.
Skolen ved Dybbølsbro åbner efter påske28.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I en splinterny bygning i Kødbyen åbner Skolen ved Dybbølsbro efter påske. Indvielsen finder sted den 25. april med deltagelse af borgmestre, elever, forældre og medarbejdere. Skolen, der viderefører traditionerne fra Gasværksvejens Skole, har plads til 840 elever og rummer faciliteter, der også kan benyttes af lokalsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum