Små, larmende motorbåde presser danske marsvin

Marsvinene har det svært i de danske farvande.

Den lille hval, som til forveksling ligner en mini-delfin, plejede at svømme rundt overalt i havet i Danmark. Langs kysterne, inde i fjordene og ude på dybere vand. Men ikke længere. 

Bestanden ser ud til at falde i disse år, og det skyldes, at dyret har svært ved at finde nok føde, forklarer Jacob Nabe-Nielsen, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Her forsker han i marsvinets adfærd og populationsudvikling.

- Iltsvind i fjordene gør, at der ikke længere er nogen fisk at spise. På dybt vand har fiskeskibene trawlet havbunden helt i smadder, så her kan marsvinene heller ikke leve længere, siger han og fortsætter:

- Det gør, at dyrene nu mest findes på lavere vand ved kysterne. Herinde har de det også svært, for netop her er bådtrafikken størst. Larmen fra små motorbåde har en frekvens, der forstyrrer marsvinets ekkolokalisering, og det gør det svært for dem at fange føde.

Sammen med en række kolleger har Jacob Nabe-Nielsen kortlagt både bådtrafikken og marsvinenes bevægelser - og tallene viser, at der er allerflest små både lige der, hvor marsvinene har mest brug for fred og ro.

Talte bådene på satellitbilleder
At marsvin bliver forstyrret af larmen fra os mennesker er ikke ny viden. Forskerne har længe vidst, at motorbåde generer dyrene. 

Indtil nu er der dog ingen, der har kortlagt, hvor mange både, det egentlig drejer sig om. Heller ikke i hvilke områder bådene forstyrrer marsvinene mest.

Derfor satte Jacob Nabe-Nielsen og en række kolleger sig for at få styr på bådtrafikken i Danmark. Der fandtes dog ingen tilgængelig data, og derfor måtte de selv opfinde en måde at gøre det på.

- Vi købte 18 satellitbilleder i meget høj opløsning af havet omkring Danmark. En af mine ph.d-studerende kiggede billederne nøje igennem og noterede, hvor alle både under 20 meter befandt sig, og hvilken type båd det var, siger han og fortsætter:

- Da vi havde fået plottet det ind på et kort, sammenkørte vi båd-dataen med tal fra en tidligere undersøgelse af marsvinenes udbredelse. Her blev det tydeligt, at trafikken er størst lige der, hvor marsvinene lever.

MÅTTE UD OG MÅLE MOTORBÅDENES FART

Motorbåde påvirker marsvinenes adfærd - selv når de sejler relativt langsomt (omkring 10 knob). Jacob Nabe-Nielsen og kollegerne kunne dog ikke udregne bådenes hastighed på satellitbillederne. De var derfor nødt til at tage ud og måle hastigheden selv. Forskerne stillede sig derfor op ved kysten i en række af de områder, hvor de vidste, at der var et sammenfald mellem motorbåde og marsvin. Her målte de ved hjælp af et laserinstrument skibenes hastighed.  Dataene viste, at jo vandscootere sejlede hurtigst. Dernæst kom de små motorbåde og til sidst sejlbådene.

Områder bør holdes fri for motorbåde
Tallene taler sit tydelige sprog. Der drøner for mange motorbåde rundt lige der, hvor marsvinene lever - og det presser bestanden. 

Heldigvis er der en ret enkel løsning, fortæller Jacob Nabe-Nielsen.

- Det handler i bund og grund om, at motorbådene skal holde sig væk fra eller reducere hastigheden dramatisk i de områder, hvor vi vil beskytte marsvinene. Det behøver ikke at være store områder. Syd for Aarhus kunne man eksempelvis vedtage, at motorbådene ikke må sejle tættere end to kilometer på kysten, siger han.

Især forårs- og sommermånederne er kritiske. Her får marsvinene nemlig kalve.

- I de perioder, hvor marsvinene har kalve, er det helt afgørende, at de ikke bliver presset af støjen fra motorbåde. De skal nemlig give kalvene mælk, men det kan de ikke, hvis de ikke fanger nok fisk. Så risikerer kalvene at dø - og det betyder, at bestanden på sigt skrumper, siger han.

Han er - sammen med sine kolleger - løbende i dialog med Miljøministeriet. Og han håber på, at politikerne vil tage en beslutning baseret på de konkrete zoner rundt om i landet, som studiet har udpeget. 

- Godt nok er mange af områderne beskyttet som Natura-2000 områder, men indtil videre har det ikke betydet, at der er kommet begrænsninger på, om man må sejle der, siger han.

Studier af marsvin afspejler direkte havets tilstand
Det er dyrt at studere marsvin. For at forskerne kan følge deres adfærd, er de nødt til at montere GPS-trackere på dyrene - og de er dyre. Faktisk er de fleste af dem, der tidligere er blevet påsat dyrene, løbet tør for batteri.

- Jeg tror ikke, at vi får mere data ind. Det betyder, at vores tal er lidt gamle, men vi har simpelthen ikke penge til at købe og påsætte nye trackere. Og det er en skam, for når vi studerer marsvin, får vi nemlig en viden om hele havets tilstand, siger Jacob Nabe-Nielsen.

Marsvinene reagerer hurtigt på ændringer i havmiljøet. De flytter sig, så snart fiskene forsvinder, og på den måde er deres adfærd et pejlemærke for den generelle tilstand i havet.

- Om det er iltsvind, overfiskeri eller forurening, så reagerer marsvinene med det samme. Fordi de skal spise hele tiden, er de afhængige af, at der er mad. De flytter sig derfor med det samme, hvis fiskene forsvinder, siger han og fortsætter:

- På den måde er studiet af marsvin faktisk med til at give et overblik over, hvor der er problemer med havmiljøet. Det er et helt unikt redskab - og vi har svært ved at få det overblik på andre måder. Derfor håber jeg, at vi kan få råd til at sætte nogle nye trackere på marsvinene igen. 

	BAG OM FORSKNINGEN
Studietype	Feltstudie
Interessekonflikt	Forskerne erklærer, at der ingen interessekonflikter er i forbindelse med denne forskning.
Link til videnskabelig artikel	Distribution and speed of recreational boats in Danish waters based on coastal observations and satellite images: Predicting where boats may affect harbour porpoises
Kontaktdata	Jacob Nabe-Nielsen Professor ved Institut for Ecoscience - Havpattedyrforskning Mail: ​​jnn@ecos.au.dk Tlf.: +45 22 48 12 10  Jeppe Kyhne Knudsen Journalist og videnskabsformidler Mail: jkk@au.dk Tlf.: +45 93 50 81 48