Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Transitionen af Datafordeleren er gennemført

Del

Netcompany har den 4. september overtaget driften af Datafordeleren. Nu starter arbejdet med at modernisere den fællesoffentlige distributionsplatform

I juni 2022 indgik Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) kontrakt med Netcompany om drift og modernisering af Datafordeleren. Siden da har SDFI, KMD og Netcompany sammen arbejdet på at gennemføre en transition af Datafordeleren fra KMD til Netcompany.

Den transition blev gennemført tidligt mandag morgen, hvor Netcompany satte Datafordeler-miljøerne i drift. Transitionen mandag vil ikke have betydning for brugerne, der kan hente og anvende data som hidtil.

”Jeg vil gerne takke KMD for vores mangeårige samarbejde om Datafordeleren. Samtidig ser jeg frem til at godt samarbejde med Netcompany, hvor vi sammen skal modernisere Datafordeleren,” siger Morten Hvidberg, vicedirektør i SDFI.

Modernisering starter med det samme

Udover at overtage driften af Datafordeleren, har Netcompany også fået opgaven med, sammen med SDFI, at modernisere Datafordeleren.

Det arbejde starter op umiddelbart efter transitionen, parallelt med den stabile drift af den nuværende Datafordeler forsættes. Datafordeleren skal gøres mere fleksibel for anvenderne, og udstillingen af data skal videreudvikles. Derudover skal It-arkitekturen moderniseres, og det skal sikres, at Datafordeleren også fremadrettet kan levere en stabil og skalerbar drift.

SDFI vil løbende kommunikere om, når der sker ændringer på Datafordeleren.

Distribution af grunddata

Datafordeleren er en fællesoffentlig distributionsplatform, der udstiller en lang række grunddata.

Datafordeleren giver let og sikker adgang til sammenhængende grunddata fra offentlige registre til gavn for myndigheder, virksomheder og borgere. Datafordeleren har en lang række tjenester, som blandt andet bliver udstillet i form af cirka 175 webservices på vegne af over tyve forskellige registre. Datafordeleren besvarer i snit cirka 1.4 milliarder kald til de webbaserede tjenester om måneden.

Grunddata er en række af de vigtigste og mest anvendte data i Danmark, som fx Adresser, CPR og CVR-data.

Grunddata distribueres i en ensartet kvalitet, med høj sikkerhed og stor driftsstabilitet fra Datafordeleren, og derved bliver det muligt for de mange især offentlige anvendere at kombinere de forskellige datasæt med hinanden.

Kontakter

Billeder

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Vi skaber grundlaget for det moderne Danmark

Vi bruger data og digital infrastruktur til at skabe et bedre Danmark. Vores data er helt afgørende for, at vi kan løse mange af de store opgaver, som Danmark står over for. Med en god digital infrastruktur gør vi det muligt for både offentlige og private aktører at skabe løsninger på små og store problemer i samfundet.

Den grønne dagsorden er vores dagsorden. For hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, har vi brug for både et sammenhængende datagrundlag og en digital infrastruktur, så vi kan gøre tingene klogere i morgen, end vi gjorde i går.

Vi er eksperter inden for geografi, data og digital infrastruktur. Ikke bare eksperter, men de førende eksperter i Danmark, ja sågar i Europa og verden. Vi gør os umage, når vi udvikler nye løsninger til gavn for samfundet. Men vi har ikke kun ansigtet begravet i kort, datasæt og frekvensplaner. Vi løfter også blikket og forsøger at løse de store udfordringer i Danmark.

Vi omfavner data og ny teknologi, for på vores felt kommer der hele tiden nye muligheder. Vi ser mulighederne, og vi hjælper vores samarbejdspartnere med at se dem. På den måde får vi det optimale ud af vores data, som stilles frit til rådighed for hele Danmark.

Vi er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye