Morsø Kommune er fortsat på toppen af Lokal Erhvervsvenlighed
Thisted Kommune falder lidt tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden, men grundlæggende er samarbejdet mellem begge kommuner og erhvervslivet godt, understreger formanden for DI Thy/Mors
Spændingen har været stor, om hvorvidt Morsø Kommune kunne følge op på sidste års imponerende andenplads i Dansk Industris (DI) landsdækkende undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Nu er det netop blevet offentliggjort, at Mors lander på en samlet 7. plads i år.
- Det er fantastisk at se Morsø Kommune bide sig godt og grundigt fast i toppen. Jeg ser det som en kombination af dels et politisk fokus, der er forankret i kommunens ledelse, og dels nogle enormt dygtige medarbejdere i forvaltningen, som altid er venlige og løsningsorienteret. Vi føler os godt behandlet simpelthen, lyder det fra DI Thy/Mors-formanden, Tage Odgaard Nielsen, som selv driver virksomheden Frontego A/S på Mors.
Det er 14. år i træk, at DI tager temperaturen på den lokale erhvervsvenlighed i hele Danmark. De seneste år har været kendetegnet af gode resultater i Thy og på Mors. Mens Morsø Kommune holder fast toppen, falder Thisted Kommune en smule tilbage fra en samlet placering som nummer 19 til en placering som nummer 37.
Tilbagegangen hos Thisted Kommune skyldes blandt andet, at kategorien ”overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden” er faldet til et niveau, som for første gang siden 2018 ligger under landsgennemsnittet. Konkret ift. til dialogen mellem kommunen og erhvervslivet går Thisted Kommune fra en flot 19. plads sidste år til en plads midt i feltet som nummer 55.
- Vi skal have kigget på, hvad der ligger til grund for dalende tilfredshed blandt virksomhederne i Thy. Men omvendt ser det jo stadig fornuftigt ud, og kommunen klarer sig godt på de fleste områder. Det gælder også vigtige områder som arbejdskraft, kommunal sagsbehandling og uddannelse. Så der er masser at bygge en fortsat god dialog på, lyder det anerkendende fra Tage Odgaard Nielsen.
I kategorien arbejdskraft er Thisted Kommune nummer 26 blandt de 92 kommuner, som indgår i undersøgelsen. I kommunal sagsbehandling ligger kommunen nummer 29, mens de på uddannelsesområdet indtager en flot 13. plads.
Morsø Kommune ligger samlet nummer to i kategorierne uddannelse og digitale rammer, mens de ligger nummer fire i sagsbehandling. Tre kategorier, som alle – på imponerende vis – blev vundet af morsingboerne sidste år.
- Jeg er meget fortrøstningsfuld, når vi kigger ind i fremtiden. Der vil altid være noget, der kan gøres bedre, det er klart. Men med den fællesskabsfølelse og samarbejdsånd, vi har her i vores område, er jeg ikke tvivl om, at vi kan styrke samarbejdet endnu mere og i fællesskab håndtere de udfordringer, vi møder, slutter DI-formanden.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.950 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Dragør, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke har været muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information - Nis Peder Kolby, presserådgiver, tlf. 4032 3400, mail: NIPK@DI.DK - Henrik Marcher Larsen, seniorchefkonsulent, tlf. 4015 8858, mail: HEML@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Morsø Kommune er Nordjyllands mest erhvervsvenlige4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Morsø har endnu en gang bevist, at kommunen hører til blandt Danmarks mest erhvervsvenlige. I Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed har kommunen løftet sig fra en 7. plads sidste år til en imponerende 4. plads i 2024.
Thisted Kommune dykker igen i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra at have været en af landets mest erhvervsvenlige kommuner i 2019, går det igen i år den forkerte vej for Thisted Kommune. I Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed falder kommunen fra en samlet 37. plads i 2023 til en 50. plads i 2024.
Niklas fra Snedsted er kåret som årets lærling på Thy og Mors31.5.2024 11:47:33 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro uddelte DI Thy-Mors' bestyrelsesleder, Tage Odgaard Nielsen, sammen med borgmester Niels Jørgen Pedersen årets lærlingepris. Prisen blev i år uddelt hos BV Trappen, hvor Niklas Nørgaard Kristensen blev hyldet af sine kolleger, da han blev kåret som årets lærling på Thy og Mors.
Lokal prisvinder: ”Vi har altid en flok lærlinge i gang”25.10.2022 14:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Gode lærepladser og succesfulde lærlingeforløb er en central del af forretningen hos Møllers Værktøjsfremstilling i Thisted. For sin vedholdende og inspirerende indsats har virksomheden i dag modtaget DI Thy/Mors’ Lærepladspris.
Morsø Kommune er flyvende i DI-undersøgelse6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks næstbedste erhvervskommune. Det er en titel, som Morsø Kommune kan pryde sig med det næste års tid. Det er nemlig kun Vejen Kommune, som lige er et mulehår foran. Ikast-Brande Kommune, som har taget førstepladsen hele 11 gange tidligere, ligger nummer tre i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum