Danmarks førende formidler af byggeopgaver får ny direktør
1. september 2023 er Jessie Krogsgård ny administrerende direktør hos 3byggetilbud.dk. Jessie Krogsgård har i 18 år været ansat hos 3byggetilbud.dk og har i de seneste syv år været vicedirektør i virksomheden. Udskiftningen på direktørposten sker halvandet år efter, at 3byggetilbud.dk blev solgt til Schibsted.
Jessie Krogsgård har haft ansvar for både salg, service, økonomi, kundeudvikling og strategi. Hun startede i sin tid selv som salgskonsulent hos 3byggetilbud.dk, hvor hun har rådgivet egen portefølje af håndværkere med bygge- og renoveringsopgaver.
Håvard Bungum, administrerende direktør i Schibsted Norge SMB og bestyrelsesformand i 3byggetilbud.dk, udtaler:
”Det har hele tiden været planen, at Jessie skulle blive CEO hos 3byggetilbud.dk. Hun har været med til at forme 3byggetilbud.dk i mange år og har bidraget til en meget glidende og ukompliceret overdragelse. Hun er passioneret, skarp, overbevisende og så har hun en strategisk foretningsforståelse, der fremmer imponerende resultater og udvikling.”
Styrker kvaliteten og sætter barren højere
Jessie Krogsgård bliver topchef i en veldrevet forretning, der årligt formidler mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver til et landsækkende netværk af 1.800 håndværkerfirmaer.
”3byggetilbud.dk er landets førende formidler af byggeopgaver og har været det længe. Det er en markedsposition, der forpligter. Vi skal blive ved med at sætte barren højere og udvikle både vores koncept, organisation og netværk,” siger den nye direktør, Jessie Krogsgård.
Det betyder ifølge Jessie Krogsgård, at 3byggetilbud.dk skal styrke kvaliteten yderligere over for både de 70.000 boligejere, der årligt indhenter tilbud på 3byggetilbud.dks platform – og over for 3byggetilbud.dks netværk af håndværkerfirmaer.
”Vi leverer i dag en service af høj kvalitet og har et meget kompetent håndværkernetværk i ryggen. Vi skal fremover blive ved med at udvælge de rigtige håndværkere og blive endnu skarpere på, hvordan vi kan dygtiggøre dem yderligere,” siger hun.
Med Jessie Krogsgård i front kommer 3byggetilbud.dk inden for kort tid til at lancere et nyt koncept, og så byder efteråret hos 3byggetilbud.dk også på nye digitale løsninger.
Martin Borgstrøm indtræder i bestyrelsen
Tidligere ejer og direktør, Martin Borgstrøm, der stiftede 3byggetilbud.dk i 2000, indtræder i bestyrelsen:
”Lige nu er det den helt rigtige timing, at 3byggetilbud.dk skifter direktør. Virksomheden står stærkere end nogensinde før. Schibsted og 3byggetilbud.dk er det helt rigtige match. Vi kan se, hvordan det nye ejerskab betyder, at en masse projekter bliver søsat og resultater bliver skabt,” siger nu forhenværende CEO hos 3byggetilbud.dk, Martin Borgstrøm.
”Jeg vil gerne takke de mange medarbejdere og partnere, og så glæder jeg mig meget til at følge 3byggetilbud.dk fremover,” udtaler han.
-
Om 3byggetilbud.dk A/S
3byggetilbud.dk håndterer årligt omkring 70.000 byggeopgaver i Danmark og har 70 ansatte fordelt i København og Århus. 3byggetilbud.dks netværk består af ca. 1.800 håndværkerfirmaer.
3byggetilbud.dk blev i foråret 2022 en del af den norske koncern Schibsted, der også står bag DBA, Bilbasen, Mybanker og Lendo i Danmark. I Norden har Schibsted også Mittanbud, Servicefinder og Remppatori, som er Norges, Sveriges og Finlands største håndværkerportaler.
Nøgleord
Kontakter
Maria CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S
Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk
Jessie KrogsgårdCEO3byggetilbud.dk A/S
Tlf:27151756jm@3byggetilbud.dkBilleder
3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.800 håndværkerfirmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Nye asbestregler tørlægger Danmark for eternitplader25.7.2024 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der ønsker at renovere tage med eternitplader, skal væbne sig med tålmodighed. Nye regler for asbesthåndtering har støvsuget landet for eternitplader.
Stigende efterspørgsel på kloakmestre på Fyn som følge af klimaforandringer24.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge kloakmestre, som kan hjælpe med omfangsdræn, højvandslukke, pumpebrønde og andre former for klimatilpasning. Håndværkerportalen 3byggetilbud.dk rapporterer, at efterspørgslen på kloakmestre er særlig stor på Fyn – og søger flere kloakmestre, der kan varetage de mange henvendelser, der tikker ind fra området.
Klimaforandringer medfører stigende efterspørgsel på kloakmestre28.6.2024 09:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge kloakmestre, som kan hjælpe med omfangsdræn, højvandslukke, pumpebrønde og andre former for klimatilpasning, der kan hjælpe med at holde vandet ude af de private boliger.
Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge omfangsdræn27.6.2024 10:27:11 CEST | Pressemeddelelse
Fremtiden byder på vildere og vådere vejr, og det betyder, at behovet og interessen for klimasikring af de danske boliger aldrig har været større. Nye tal fra Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk viser massiv efterspørgsel på omfangsdræn hos private boligejere. For at imødekomme danskernes behov for at beskytte boligen mod vind og vejr, lancerer Energihjem.dk et nyt univers i samarbejde med Danske Bank, som skal hjælpe boligejere med at klimatilpasse boligen.
Pilen peger opad: Byggelysten buldrer derudad14.5.2024 11:24:06 CEST | Pressemeddelelse
2024 ser ud til at blive et godt år for de danske håndværkere. I hvert fald hvis du spørger landets førende formidler af renoveringsopgaver, 3byggetilbud.dk, som melder om stor efterspørgsel på håndværkere. Flere igangsætter en renoveringsopgave – og størrelsen på de projekter, der igangsættes, har aldrig været større.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum