CEPOS: Finansloven er stort set støvsuget for reformer, der øger arbejdsudbuddet
CEPOS' fungerende cheføkonom Jørgen Sloth har følgende kommentarer til regeringens nye finanslovsudspil

”Dansk økonomi står med et godt udgangspunkt efter mange års reformer. Beskæftigelsen er rekordhøj, inflationen er på vej ned, og der er ingen voldsomme ubalancer i økonomien. Derfor er der også begrundet håb om, at vi ikke havner i en større økonomisk nedtur, selvom man må forvente en afdæmpet udvikling de kommende år - blandt andet som følge af rentestigninger,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Regeringen har selv fremført, at øget arbejdsudbud er den nye tids valuta. Alligevel er finansloven stort set støvsuget for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det havde været oplagt at gå i gang med reformer i SVM-regeringens første rigtige finanslov,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Arbejdsmarkedet er fortsat meget stramt. Faktisk vurderer Finansministeriet, at der er lige så meget tryk på arbejdsmarkedet nu som op til Finanskrisen i 2008. Derfor er det også dybt kritisabelt, at regeringen nu forventer ca. 6.000 flere offentligt ansatte i 2024, end hvad man skønnede tilbage i maj. Det medfører et endnu strammere arbejdsmarked. Siden Mette Frederiksen tiltrådte i 2019, er den offentlige beskæftigelse vokset med mere end 40.000,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Væksten i det offentlige forbrug på 2,1 procent er tårnhøj og svarer til ca. 13 milliarder kroner. Det er fem gange så meget som det demografiske træk. Det afspejler en finanslov, hvor der bliver delt ret rundhåndet ud, herunder 1 milliard kroner ekstra til kommuner og regioner. Den høje offentlige forbrugsvækst skyldes dog også udmøntninger fra Ukraine-fonden. Omvendt er der ikke udsigt til nævneværdige skattelettelser på finansloven,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”De offentlige finanser bliver ved med at overraske positivt, og råderummet i 2030 opjusteres med 4 milliarder kroner - blandt andet på grund af højere strukturel beskæftigelse. Det sætter en tyk streg under, at de offentlige finanser er kernesunde, og at der frem til 2030 er god plads til at gennemføre en større skattereform end den reform på 5 milliarder kroner, som SVM-regeringen vil gennemføre,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Jørgen Sloth kan kontaktes på 61 66 27 98 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SlothFungerende cheføkonomCEPOS
Tlf:61662798jorgen@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Her er kommunerne, der passer bedst på skatteborgernes penge – og dem, der ikke gør15.10.2025 10:23:50 CEST | Pressemeddelelse
Op til kommunalvalget viser ny CEPOS-analyse, at kommunerne kan hente milliarder på øget sparsommelighed og effektiv drift, uden at bunden går ud af velfærden. Se listen her
Ny CEPOS-analyse: Så gode eller dårlige er danske skoler til at løfte elevernes faglige niveau - se dit barns skole her14.10.2025 13:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny CEPOS-analyse afslører store forskelle i skolernes evne til at løfte eleverne fagligt
CEPOS: Kan din kommune holde på ansatte i ældreplejen? Se listen her9.10.2025 13:29:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på personaleudskiftningen på ældreområdet – i nogle kommuner skifter mere end hver fjerde medarbejder job hvert år, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Minimumsnormeringer løser ikke daginstitutionernes problemer2.10.2025 09:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Minimumsnormeringer i daginstitutionerne er ikke et mirakelmiddel – kvaliteten afhænger i højere grad af medarbejdernes kompetencer, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Danmark er på rette kurs – klimahastepolitik skader mere end den gavner30.9.2025 15:09:10 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til regeringens Klimaprogram 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum