CEPOS: Danmark er på rette kurs – klimahastepolitik skader mere end den gavner
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til regeringens Klimaprogram 2025

Regeringens Klimaprogram 2025 dokumenterer, at Danmark er på vej til at opfylde både sine klimaforpligtelser over for EU og det selvstændige danske mål om en 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030.
Også Klimarådets seneste opgørelse bekræfter, at målene er inden for rækkevidde.
"Det understreger, at der ikke er behov for at forcere klimapolitikken med kortsigtede og ofte ineffektive tiltag. Det er hverken nødvendigt eller økonomisk ansvarligt at give yderligere statsstøtte til vedvarende energi eller at fremskynde udfasningen af fossile teknologier. Politikerne bør i stedet bruge momentum til at fokusere på effektive, langsigtede løsninger — sådan som det var tilfældet med Grøn Trepart," siger," Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
CEPOS peger desuden på, at næsten alle Danmarks drivhusgasudledninger efter 2030 vil være dækket af EU’s kvotesystemer. De resterende udledninger er underlagt EU’s byrdefordelingskrav. Det rejser spørgsmål om nødvendigheden af at fastsætte selvstændige danske klimamål efter 2030.
"Selvstændige danske mål efter 2030 vil have næsten ingen global klimaeffekt og risikerer at flytte fokus væk fra de bindende internationale forpligtelser," siger Otto Brøns-Petersen.
CEPOS kritiserer også regeringens plan om at anvende kvotesalg til at finansiere Grøn Trepart i stedet for at annullere kvoter.
"Det er dybt ironisk, at regeringen vil øge de globale drivhusgasudledninger for at forfølge isolerede danske mål. Ved ikke at bruge muligheden for at annullere kvoter ifølge EU-reglerne, udnytter regeringen ikke et vigtigt redskab til faktisk at reducere udledninger. I stedet skaber kvotesalget større nettoudledninger," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Han opfordrer politikerne til at fokusere på politik, der er både effektiv og langsigtet, og til at undgå kortsigtede tiltag, som ikke bidrager væsentligt til at reducere globale drivhusgasudledninger.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS lancerer ny bilreform: Bilister skal betale de reelle samfundsøkonomiske omkostninger29.9.2025 10:55:33 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS foreslår at fjerne registreringsafgiften for alle biler, sænke brændstofafgifterne og på sigt indføre trængselsafgifter – så bilister betaler de reelle samfundsøkonomiske eksterne omkostninger
Ny CEPOS-analyse: SVM-regeringens opgør med bureaukratiet er gået i stå25.9.2025 11:55:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har lovet at reducere antallet af administrative stillinger i staten med 1.000 inden udgangen af 2025. Men en ny analyse fra CEPOS viser, at udviklingen går den modsatte vej
CEPOS: Største vækst i offentligt forbrug siden 197829.8.2025 10:28:33 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til regeringens udspil til finanslov 2025
Ny CEPOS-analyse: Hvordan er trivslen på dit barns gymnasium? Se listen her26.8.2025 14:52:16 CEST | Pressemeddelelse
Gymnasieeleverne trives i høj grad både i forhold til det faglige arbejde og deres kammerater. Alligevel er de unges trivsel relativt lav i forhold til oplevelsen af pres og bekymringer, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Stor forskel på årskarakterer og prøvekarakterer i gymnasiet. Se forskellen på dit lokale gymnasium her5.8.2025 07:25:26 CEST | Pressemeddelelse
Årskaraktererne ligger i stigende grad markant over prøvekaraktererne for danske gymnasieelever. Der er dog stor forskel på, hvor gavmilde skolerne er med årskaraktererne, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum