Finanslovsforslag med gode initiativer løser stadig ikke mangel på arbejdskraft
Manglen på hænder, hoveder og de rette kompetencer på arbejdsmarkedet er en af de største udfordringer, vi som samfund står overfor. Derfor glæder det Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, at regeringen har fundet plads til vigtige tiltag, der adresserer behovet for flere kvalificerede medarbejdere. Men hun understreger samtidig, at der skal meget mere til.
Regeringen har i sit finanslovsforslag flere initiativer, der kan bidrage til at sikre mere arbejdskraft. Det drejer sig ikke mindst om en årlig økonomisk indsprøjtning til at løfte erhvervsuddannelserne. Derudover ønsker regeringen, at muligheden for, at visse ledige kan opkvalificere sig på 110 pct. dagpengesats indenfor de brancher, som mangler arbejdskraft, gøres permanent.
”Der er vigtige tiltag i finanslovforslaget, som kan bane vejen for flere hænder og hoveder. Vi står allerede nu med store rekrutteringsudfordringer på en række områder, og det ser desværre kun ud til at blive mere udtalt de kommende år, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør hos Lederne.
”Vi har brug for, at flere søger mod erhvervsuddannelserne. Flere faglærte er afgørende for, at vi kan sikre høj kvalitet i vores velfærd og komme i mål med den grønne omstilling. Derfor er der også stor ros herfra til regeringen for den økonomiske indsprøjtning, som kan være med til at give erhvervsuddannelserne et tiltrængt kvalitetsløft og derigennem gøre uddannelserne mere attraktive,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, som desuden glæder sig over, at regeringen samtidig afsætter flere midler målrettet den grønne omstilling.
Finanslovforslaget rummer også en indsats for de børn og unge, som i folkeskolen har brug for et mere skræddersyet læringstilbud for at kunne være parat til uddannelse og jobmarkedet.
”Det er meget glædeligt, at vi allerede i folkeskolen sætter ind overfor de børn og unge, der har særlige behov. Vi ved, at sådan en indsats kan have stor effekt senere i livet. Vi ser det som et vigtigt skridt i forhold til at hjælpe de alt for mange unge, der i dag hverken er i job eller uddannelse. Og det taler også ind i Ledernes initiativ, Lederalliancen, der arbejder med at matche unge og virksomheder. De er potentialer, og vi har brug for dem – både nu og i fremtiden,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Lederne savner dog flere initiativer i regeringens finanslovforslag, der er direkte rettet mod at sikre mere arbejdskraft og give bedre muligheder for at hente flere internationale medarbejdere til Danmark.
”Det er vigtigt, at vi arbejder med, hvordan vi får flere hænder her og nu. Og der må vi også se uden for landets grænser. Det skal blive nemmere og hurtigere for virksomheder og ledere at skaffe flere internationale medarbejdere. Her kan regeringen jo blandt andet finde inspiration i Moderaternes udspil fra tidligere på ugen, der rummer flere gode elementer. Vi ser desuden frem til, at der bliver taget andre vigtige skridt for at løse manglen på medarbejdere, når regeringen senere i efteråret kommer med sit udspil til en 2030-plan,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Lise Møller Aarup, pressekonsulent hos Lederne – mail: lma@lho.dk / mo.: 24 23 51 50
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Stort skridt mod ligelig fordeling af barselsorlov18.4.2024 08:23:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 65 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Kvinder oplever, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere8.3.2024 07:24:07 CET | Pressemeddelelse
Vejen til et lederjob opleves forskelligt. Kvindelige ledere peger på, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere og topledere. Det svarer størstedelen af kvindelige ledere i en ny undersøgelse fra Lederne.
Kvindelige ledere tjener mindre end deres mandlige kolleger7.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser uforklarede lønforskelle mellem mandlige og kvindelige ledere på 7,9 procent.
Ny rapport bekræfter behovet for Lederalliancen29.2.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport ser Beskæftigelsesministeriet nærmere på, hvem de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde er. Analysen bekræfter behovet for en håndholdt indsats, præcis som Lederalliancen har succes med. Projektet er godt på vej mod 100 match mellem unge og virksomheder – og partnerne bag arbejder nu for at gøre initiativet permanent.
To år efter invasionen: Danske ledere roser ukrainske flygtninge24.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
To år efter Ruslands invasion af Ukraine viser en ny undersøgelse fra Lederne, at de ukrainske flygtninge stadig er meget værdsatte medarbejdere blandt et markant flertal af de danske ledere, som har erfaring med at ansætte dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum