Tilbagegang til Herlev Kommune i DI’s erhvervsvenlighedsmåling
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner. Herlev Kommune er i årets erhvervsvenlighedsmåling placeret som nr. 86, hvilket er en markant tilbagegang på 19 pladser i forhold til sidste års måling.
Herlev Kommune går 19. pladser tilbage i dette års erhvervsvenlighedsmåling. DI Byggeri Hovedstaden kalder udviklingen ærgerlig.
- Det er bekymrende, at Herlev Kommune er faldet så meget tilbage og befinder sig langt nede i rækken over erhvervsvenlige kommuner. Særligt er jeg ærgerlig over, at så få af de lokale virksomheder vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. Herlev har brug for at komme endnu tættere på de lokale virksomheder og styrke dialogen med dem, så de kan blive en styrket erhvervskommune. For lokale, private arbejdspladser er en forudsætning for velstand og velfærd, siger formand for DI Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou.
Herlev Kommune går tilbage på en lang række indikatorer i erhvervsvenlighedsmålingen. Tilbagegangen kommer bl.a. til udtryk på sagsbehandling af byggesager, hvor de lokale virksomheder er langt mindre tilfredse med byggesagsbehandlingen end sidste år.
- En kompetent og effektiv byggesagsbehandling er særlig vigtig for byggerivirksomhederne, da det sikrer en smidigere og mere effektiv planlægning for virksomhederne. Derfor er det ærgerligt, at mange virksomheder i Herlev er mere utilfredse med sagsbehandlingen i forbindelse med byggesager. Her er der brug for, at der bliver strammet op, siger Mads Raaschou.
Flest lokale virksomheder i Herlev Kommune peger på, at infrastruktur og transport er den udfordring, som de mener, at kommunen bør prioritere højest. På trods af det er Herlev Kommune blot placeret som nr. 60 i kategorien infrastruktur og transport i årets måling, en tilbagegang på 20 pladser.
- Det er svært at komme frem i Herlev for tiden, bl.a. på grund af byggeriet af letbanen. Så der er også en naturlig forklaring på, hvorfor Herlev er gået tilbage på dette område. Det ændrer ikke ved, at der bliver behov for investeringer i det kommunale vejnet i de kommende år, siger Mads Raaschou.
Et lyspunkt i erhvervsvenlighedsmålingen for Herlev Kommune er, at andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen er steget 15,2 procent til 16,6 procent.
- Virksomhederne har brug for flere faglærte, både håndværkere og til industrien. Derfor er jeg glad for at se, at flere unge i Herlev vælger den faglærte vej. Dem bliver der rift om i fremtiden, siger Mads Raaschou.
OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 23 ud af de 27 hovedstadskommuner der indgår i analysen vurderer, at infrastruktur bør være kommunernes topprioritet når det kommer til rammebetingelserne. Resultatet repræsenterer en væsentlig ændring fra 2022, hvor det var arbejdskraften der stod øverst på ønskelisten. Skiftet skyldes bl.a. at virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats for at sikre adgangen til kvalificeret arbejdskraft er generelt steget.
Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 92 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Høje-Taastrup med en placering som nr. 20, mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 91. pladsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk, DI udarbejder en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.950 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Dragør, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke har været muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information
• Ben Ron, presserådgiver i DI tlf. 2830 5452
• Ron Amir, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
• Mads Raaschou, formand i DI Byggeri Hovedstaden, tlf. 2844 0088
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Nødvendigt med flere busser i fremtiden17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Gladsaxe, Dragør, Ishøj og Hvidovre, så kører der færre busser i Ballerup, i København og på Frederiksberg, selvom mellem 25 og 70 procent af familierne ikke har bil. Busforbindelser er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Innovativ lokal vækstvirksomhed hædres med DI-pris13.12.2024 10:26:55 CET | Pressemeddelelse
Alle mennesker og virksomheder er afhængige af rent vand. Det sørger virksomheden Alumichem i Birkerød for – både i ind- og udland. Virksomheden har specialiseret sig i at rense genstridigt spildevand med et meget lavt CO2-aftryk. Alumichem gør Danmark og verden renere og grønnere, og derfor modtager virksomheden DI Hovedstadens Initiativpris 2024.
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Nordsjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Nordsjælland. Men hvis det skal lykkes de nordsjællandske skoler allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Hovedstaden
Omkring hver tredje virksomhed i hovedstadsområdet samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I hovedstadsområdet samarbejder kun 40 procent af virksomhederne med en lokal skole om f.eks. erhvervspraktik eller klassebesøg. Men det er alt for få, mener DI Hovedstaden, der opfordrer skolerne til at skrue op for samarbejdet med virksomhederne, hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at finde en uges erhvervspraktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum