Nu begynder forhandlingerne i EU om grønne krav til boliger

Det skal være slut med de mest energiforbrugende og klimaskadelige boliger i EU. Sådan lyder det samstemmende fra Europa-Kommissionen og -Parlamentet, der i dag indleder forhandlingerne med Ministerrådet om, hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

Helt konkret foreslår Kommissionen og Parlamentet gradvist at forbedre bygninger med de allerdårligste energimærker. Det kan fx ske ved at energirenovere eller udskifte sort varmeforsyning som olie- eller gasfyr i de mindst klimavenlige bygninger.

Det er et ambitiøst og fornuftigt forslag, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen, der var chefforhandler for Parlamentet, da Bygningsdirektivet sidst blev ændret i 2018:

”Den europæiske bygningsmasse kører i alt for høj grad på klimafrihjul i dag. Det er skidt - for der bliver ingen grøn omstilling uden grønne bygninger. Det er nødvendigt at stille krav om at forbedre de mest utætte og gas- og olieforbrugende huse, så vi kan mindske det fossile energiforbrug og få det maksimale ud af den sparsomme grønne energi. Selvom energirenovering meget ofte er en god investering for boligejerne - både i form af lavere energiregninger og forbedret indeklima – matcher renoveringstempoet ikke behovet. Det skal det nye bygningsdirektiv gøre noget ved.”

Langt det meste af EU’s energiforbrug stammer fra fossile energikilder. En bygning med energimærke G bruger ca. 10 gange så meget energi som en tilsvarende med energimærke A, og der er derfor store klimagevinster at hente ved at gøre bygningsmassen mere energieffektiv. Samtidig kan energirenoveringer også nedbringe energiregningen og forbedre sundheden i bygninger.

Alligevel har dele af finansbranchen udtrykt bekymring om at stille krav om energirenoveringer. Bendt Bendtsen deler ikke pessimismen.

”Der er enormt store potentialer i det her forslag. Det er en håndsrækning til de boligejere, der har været hårdest ramt af energikrisen og de høje energipriser til at få gjort noget ved deres energiforbrug og gasfyr. Det er ofte danskere, der bor i landdistrikterne, har lav indkomst og friværdi og derfor har sværest ved at finansiere forbedringer af boligen. Derfor kan forslaget også være med til at udligne noget af ubalancen mellem land og by. Det er klart, at det kræver statslige investeringer at gøre sorte bygninger grønne, men i det store billede mener jeg, det er den rigtige vej at gå,” siger Bendt Bendtsen.

Mens forhandlingerne om den endelige udformning af det nye bygningsdirektiv går i gang i Bruxelles, diskuteres direktivet også i Middelfart. Det sker, når SYNERGI inviterer til debat på Klimafolkemødet. Foruden Bendt Bendtsen består panelet af debattører fra Landdistrikternes Fællesråd, Finans Danmark, Venstre og Radikale Venstre. Debatten modereres af Anders Overvad fra Tænketanken Europa.

Læs mere om debatten på Klimafolkemødet her.

Se udspillet ”Boligoffensiv i landdistrikterne: Grønne og sunde boliger i hele landet”, der leverer et bud på, hvordan staten kan støtte den grønne omstilling af boliger i landdistrikterne.

Fakta om Bygningsdirektivet
Energy Performance of Buildings Directive (EPBD eller Bygningsdirektivet) regulerer krav og rammer for energiforbruget i bygninger. Potentialet er stort. For 40 % af EU’s energiforbrug og ca. en tredjedel af CO2-udledningen herfra forbruges i en europæisk bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger ikke er energieffektive og derfor udleder langt mere drivhusgas end nødvendigt. Der er ca. 260 millioner bygninger i Europa. Op mod 95 % af dem vil fortsat stå i 2050.

En stor del af de danske bygninger, der bliver berørte af det nye direktiv, vil automatisk opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Fakta om energimærker og energirenoveringer i Danmark
Mange kommuner i landdistrikterne døjer med lave energimærker blandt boliger. Det gælder særligt for øer som Ærø og Læsø Kommune, hvor over 80 % af boligerne har et dårligt energimærke (D-G). På landsplan er gennemsnittet 52 % (Energistyrelsen 2022).

Samtidig er ejendomspriserne også lavest i yderkommuner. I Skive Kommune er den gennemsnitlige kvadratmeterpris blot en tiendedel af prisen i Gentofte.

Der renoveres allerede for op mod 100 mia. kr. i Danmark hvert år. Mere end hver fjerde danske boligejer har energiforbedret boligen det seneste år. Hver tredje overvejer at energiforbedre boligen i løbet af det kommende år.

De boliger, der har mest brug for renoveringer, ligger i de kommuner, der typisk har den laveste indkomst. Den laveste indkomst gennemsnitsindkomst er at finde i yderkommuner som Langeland, Lolland og Læsø (Danmarks Statistik)

Foruden lavere energiforbrug og CO2-udledning kan energirenoveringer også medføre lavere energiudgifter.  Energirenoveringer er derfor et godt værn mod energikriser og markant forhøjede energipriser, da bygninger med energimærke G bruger 10 gange så meget energi som tilsvarende med energimærke A.

Energirenoveringer skaber desuden et bedre indeklima, som er en stor, overset velfærdsudfordring. Indeklima måles på luftens kvalitet, temperaturer samt lys- og lydniveau. 1/3 af alle børn i Danmark lever i usunde hjem, på trods af at det påvirker både helbred, udvikling og trivsel.