SYNERGI om ØA26: Løft i anlægsrammen er positivt – ærgerligt at udskyde grønne renoveringer
SYNERGI roser regeringen og KL for at hæve anlægsrammen i økonomiaftalen for 2026 og dermed bane vejen for grønne og sundhedsfremmende investeringer i kommunernes bygninger. Men det er ærgerligt, at Danmark udskyder håndteringen af vigtige EU-krav om energirenovering af offentlige bygninger.

Den nye økonomiaftale for 2026 mellem regeringen og KL indeholder et løft i kommunernes anlægsramme til 22,3 mia. kr. fra 20,3 mia. i år. Det betyder bedre rammer for, at kommunerne kan sætte gang i grønne investeringer og energirenoveringer i den kommunale bygningsmasse. Det er positivt og helt nødvendigt, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.
"Vi glæder os over, at kommunerne nu får større råderum til grønne investeringer efter år med anlægsloft, der var for lave til at investere tilstrækkeligt i bl.a. grøn omstilling, lavere energiregninger og indeklima. Det er helt afgørende med en bedre ramme, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling i den offentlige sektor. Vi havde gerne set en særskilt grøn anlægsramme, så midler var øremærket klima, men en generelt højere anlægsramme er det næstbedste," siger Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI.
Det vækker dog ærgrelse, at regeringen udskyder implementeringen af de nye EU-krav om energirenovering af offentlige bygninger, som er en del af Energieffektivitetsdirektivet.
Konkret indebærer kravene, at offentlige bygninger skal energirenoveres med en 3 pct. årlig renoveringsrate. Regeringen har dog valgt en alternativ metode, der betyder, at staten, kommuner og regioner giver sig selv frem til 2040 til at nå renoveringsmålet frem for at renovere en fast procentdel hvert år.
"Det er ærgerligt, at man vælger at udskyde implementeringen af de EU-krav, som på tværs af Europa skal reducere energiforbruget og CO₂-udledningerne markant. Det er ikke bare vigtigt for klimaet, men også for konkurrenceevnen og uafhængigheden fra Rusland, at vi bruger energien klogere. Der er et enormt efterslæb i de kommunale bygninger, der udfordrer borgernes velfærd og sundhed, og som kunne få gavn af en højere renoveringsrate. Det sender derfor et forkert signal at udskyde kravene,” mener Katrine Bjerre. Hun henviser til en analyse fra FRI, der viser, at kommunernes bygningsmasse har et renoveringsefterslæb på hele 60 mia. kr. og generelt er i dårligere stand end andre offentlige bygninger.
For nylig argumenterede 37 borgmestre i et indlæg i Avisen Danmark for, at ”der er brug for, at kommunerne kan få lov til at gennemføre de nødvendige investeringer i grøn omstilling af bygningsmassen (…) Derfor bør afgrænsede typer af grønne investeringer undtages fra anlægsloftet.”
SYNERGI er helt enige og mener derfor fortsat, at et grønt anlægsloft bør være en del af næste økonomiaftale.
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkOm Synergi
SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i energisystemet, i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne. SYNERGI består af en række toneangivende store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
Ny undersøgelse: Dårligt indeklima har betydning for, hvor forældre sætter deres kryds ved kommunalvalget13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 8 ud af 10 forældre lægger vægt på kandidaternes prioritering af et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner, når de skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, viser nye tal. SYNERGI opfordrer kandidaterne til at lytte til forældrene og sikre bedre rammer for børnene.
SYNERGI skal have ny direktør12.11.2025 11:06:35 CET | Pressemeddelelse
Efter knap syv år i spidsen for den grønne interesseorganisation SYNERGI takker Katrine Bjerre af – rekrutteringen af hendes efterfølger går nu i gang.
København er vært for stor europæisk konference om billigere boliger og stærkere konkurrenceevne21.10.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. november samler SYNERGI, Renovate Europe og nogle af Europas førende virksomheder centrale beslutningstagere i København til en konference, der sætter fokus på, hvordan energieffektive renoveringer kan være en gamechanger for EU’s konkurrenceevne, klimakamp og energiuafhængighed. EU-kommissær Dan Jørgensen holder hovedtalen og vil være til rådighed for pressen. Det samme vil bl.a. CEO’s i ROCKWOOL, VELUX og Hansgrohe. På konferencen får kommissæren også præsenteret 'Copenhagen Commitment' – en erklæring, hvori europæiske producenter af energieffektive produkter og teknologier melder sig parate til at investere yderligere i medarbejdere og produktion for at nedbringe omkostningerne i bygninger og styrke konkurrenceevnen.
VELUX og SYNERGI om nyt SF-forslag: En klog investering i børns læring og trivsel18.9.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringer med og konsekvenser af dårligt indeklima i folkeskolen er veldokumenterede. En ny undersøgelse bekræfter, at også flertallet af forældre oplever problemet i deres barns institution. Derfor er det meget positivt, at SF nu vil investere stort for at komme problemet til livs, mener VELUX og SYNERGI.
Forældre slår alarm: Dårligt indeklima i skoler og daginstitutioner bekymrer11.8.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at tre ud af fem forældre oplever problemer med dårligt indeklima i deres barns skole eller daginstitution. SYNERGI og Skole og Forældre opfordrer kommunalpolitikerne til at tage forældrenes bekymringer alvorligt og prioritere indeklimaet højere i den kommende valgperiode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum