Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING

Eg er tilbage i køkkenet

Del
 
Træ er atter på vej til at blive et af danskernes foretrukne materialer i boligen - ikke mindst i køkkenet, hvor det særligt er egetræet, der er populært. Træet giver varme i indretningen og skaber en rolig stemning, som vil gøre dit køkken til et indbydende rum for hele familien. Se med her, hvor Danske BoligArkitekter viser inspirerende køkkener i egetræ.

Af: Katja Holm
Foto: Danske BoligArkitekter m.fl.

 

Rumskulptur i 60'er villaen

I denne villa fra 60'erne har arkitekt Line Frier skabt mere opbevaring og gode løsninger til familien. Resultatet er et køkken, der indbyder til madlavning og samvær omkring madlavningen for børn og voksne. Køkkenet er udført af snedker i egetræ med beton bordplade. I køkkenet er der også blevet specialdesignet et møbel med siddeplads og en skænk. Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter her.

For at se dette indhold fra andliving.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Opdateret 80'er køkken

Huset her levede ikke op til familiens rum- og funktionsbehov. Efter en gennemgribende renovering lavet af arkitekt Per Hartwig er der blevet etableret et stort ovenlysparti, som ligger over den nye, store arbejdsø i køkkenet. Øen består af en smuk bordplade i marmor og underskabe i lys eg, som spiller op til indretningen i resten af rummet. Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter her.

For at se dette indhold fra andliving.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Modspil fra marmor og stål

Arkitekt Uffe Topsøe-Jensen har skabt mere plads, flere rum og bedre dagslys i denne klassiske murmestervilla. I husets køkkenalrum er der smuk udsigt over haven fra det store gulvvindue og køkkenmodulerne står som møbler i rummet. Elementerne er snedkerfremstillet i eg har vægpanel i jura marmor samt bordplade i stål. Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter her.

For at se dette indhold fra andliving.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Glat finér i funkislejligheden

I denne smukke funkisejendom har arkitekt Thomas Hjort lavet en ny planløsning, så der blev plads til et ekstra værelse. Samtidig har lejlighedens køkken fået en makeover. Køkkenet er blevet specialdesignet, så alle kvadratmeter, nicher og indhak er udnyttet optimalt. Ved at bygge det rundt om alle ”hakker og kanter” har lejlighedens ejer fået ekstra opbevaringsplads i køkkenet og rummet fremstår harmonisk og smukt. Der er lagt nyt køkkengulv, og beboeren har valgt nye smukke køkkenelementer i bejdset egetræ. Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter her.

For at se dette indhold fra andliving.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Enkle linjer i landhuset

Familien i denne landejendom ønskede en ny indretning, der i højere grad passer til en moderne børnefamilie, hvor meget af livet foregår i og omkring køkkenet. De havde dog ikke mulighed for at gennemføre hele renoveringen på en gang. Derfor har arkitekt Erik Nord Nielsen tegnet forslaget til en designlinje, der over tid kan implementeres i hele huset, så det fremstår sammenhængende i materialer og farver. I køkkenalrummet er der lagt op til, at det bliver holdt i sort og træ, og rummet dermed bliver lyst og med masser af kig til natur. Se flere billeder hos danske BoligArkiteter her.

Fakta om Danske BoligArkitekter
Danske BoligArkitekters primære opgave er at oplyse om, hvad arkitekter kan bidrage med i forbindelse med større byggeprojekter. Vi skaber kontakt mellem boligejere og kompetente arkitekter, der kan give rådgivning både før og under byggeprocessen.
Arkitekterne er ikke ansat hos Danske BoligArkitekter, men driver deres egne selvstændige virksomheder over hele Danmark. Fælles for dem alle er, at de er medlem af brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder, som siden 2012 har drevet Danske BoligArkitekter som en non-profit-ordning sammen med Videncentret Bolius.
Danske BoligArkitekters ’Trendguide 2020’ kan downloades på www.dbark.dk

Billeder

Information om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING

Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300

Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.

Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.

Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.

&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye