Snart kan du blive klogere på din endelige ejendomsvurdering
Er du boligejer? Så bør du holde øje med din digitale postkasse. Vurderingsstyrelsen er nemlig gået i gang med at sende deklarationer ud til boligejerne forud for de endelige 2022-vurderinger. Her vil det fremgå hvilke oplysninger, der kommer til at danne grundlag for din endelige vurdering.

Den offentlige ejendomsvurdering danner grundlag for den løbende ejendomsbeskatning i form af ejendomsværdiskatten og grundskylden, og har på den måde stor betydning for din samlede boligøkonomi.
Vurderingsstyrelsen har nu taget hul på næste udsendelse af de offentlige ejendomsvurderinger. Landets boligejere modtager først deres deklarationer og derefter deres endelige 2022-ejendomsvurderinger. Sidstnævnte erstatter de foreløbige vurderinger, som boligejerne har betalt skat af i 2024.
Du får besked, når det er din tur
Du får direkte besked fra Vurderingsstyrelsen, når din deklaration ligger klar. Deklarationen viser, hvilke oplysninger, Vurderingsstyrelsen planlægger at lægge til grund for din endelige 2022-ejendomsvurdering.
Deklarationen er dermed din mulighed for at tjekke, om Vurderingsstyrelsen har de rigtige oplysninger om din ejendom. Du har i alt 4 uger til at gennemgå oplysningerne, hvorefter Vurderingsstyrelsen danner din endelige vurdering.
Hvis du er enig i oplysningerne, skal du ikke foretage dig noget. Finder du derimod fejl eller mangler i deklarationen, har du mulighed for at sende en indsigelse. Det kan du læse mere om her: Har du ændringer til din deklaration? Send en indsigelse
Din boligskat for 2025 genberegnes
I 2025 betaler du en foreløbig boligskat af en foreløbig 2024-vurdering. Når de endelige 2022-vurderinger er udsendt, vil du senere modtage din endelige 2024-vurdering, som er en fremskrivning af 2022-vurderingen.
Herefter vil boligskatten for 2025 blive genberegnet. Det kan betyde, at du skal betale mere i boligskat eller have penge tilbage. Uanset hvad får du automatisk en ny årsopgørelse, når din boligskat er genberegnet.
Hvad er næste skridt?
Som udgangspunkt modtager du den endelige 2022-vurdering inden for 10 uger efter du har modtaget deklarationen – medmindre du i mellemtiden har sendt en indsigelse.
Når den endelige vurdering er klar, får du igen besked. Er du uenig i vurderingen, kan du klage inden for 90 dage. Her kan du læse nærmere om, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at klage over ejendomsvurderingen eller har fundet fejl i deklarationen: Klage over ejendomsvurdering
GÅR DU MED KØBS- ELLER SALGSTANKER? |
Overvejer du at købe eller sælge bolig, er du altid meget velkommen til at kontakte din lokale &LIVING-mægler for en uforpligtende snak om boligmarkedet og dine muligheder. Du kan også følge &LIVING på Instagram, hvor du finder inpsiration om boligliv samt nogle af de mange spændende boliger, vi har til salg i øjeblikket: &LIVING I Instagram |
Nøgleord
Kontakter
Presse (Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING)Nykredit Mægler
Tlf:+45 4455 1504Tlf:+45 5123 8432Billeder

Om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
&LIVING får din bolig til at skinne inden salg24.2.2025 14:22:24 CET | Pressemeddelelse
Når du sætter din bolig til salg gennem &LIVING, kan du få hjælp af professionelle boligstylister til at indrette dit hjem, så det fremstår ekstra indbydende over for potentielle købere.
Boligsalget og boligpriserne steg markant i 202417.1.2025 10:55:33 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 85.000 bolighandler, endte boligsalget i 2024 væsentligt højere end i både 2022 og 2023. Samtidig steg boligpriserne over hele landet for både huse og ejerlejligheder – flere steder markant.
Savner du overblik over din boligskat i 2025?16.12.2024 14:08:38 CET | Pressemeddelelse
Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner gør det nu muligt for dig at få en indikation af din boligskat i 2025. Er du blandt de mange boligejere, som har fået en for høj skatterabat, kan du samtidig se, hvor meget du risikerer at skylde.
Pæn fremgang i salgspriserne landet over9.5.2024 14:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Salgspriserne for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse steg fra marts til april. Udviklingen gør sig gældende i stort set alle dele af landet.
Se de nye boligskatter i dit nabolag21.12.2023 14:50:54 CET | Pressemeddelelse
Om lidt træder de nye regler for boligskat i kraft. Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING, gør det nu muligt for boligejerne at se boligskatten i deres nabolag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum