&LIVING får din bolig til at skinne inden salg
Når du sætter din bolig til salg gennem &LIVING, kan du få hjælp af professionelle boligstylister til at indrette dit hjem, så det fremstår ekstra indbydende over for potentielle købere.

Du elsker lyset i stuen. Fra sofaen kan du se himlen. Og rundt om bordet i køkkenet har der været holdt familiemiddage og fester. Men beslutningen er truffet. Du skal sælge og videre til et nyt hjem.
Der er store følelser på spil, når der skal findes et nyt hjem. Derfor gør &LIVING meget ud af, hvordan kædens boliger bliver præsenteret, når de skal fotograferes og vises frem for potentielle købere. Det er nemlig helt afgørende for et effektivt salg, at boligerne bliver vist frem fra deres bedste side.
Simple greb kan gøre en stor forskel
En måde at gøre noget ekstra på, er at få boligen stylet, inden fotografen kommer forbi og interesserede kunder bliver vist rundt. &LIVING samarbejder i den forbindelse med firmaet SalesStyling, som har specialiseret sig i at indrette boliger med henblik på at øge chancerne for et effektivt salg.
Louise Holm er ejer og grundlægger af SalesStyling. Hun og teamet kan med relativt få greb ændre en boligs udtryk, så den ender med at tiltale en større målgruppe end den ellers ville have gjort.
»Hjemmet er vores oase, men når det er tid til at sælge, skal man understrege de ting, der taler til flest mulige potentielle købere. Vores salgsstyling skal få køberne til at føle sig hjemme. De skal mærke at det er et rart sted at være, og at det er et hjem, hvor de kan se sig selv bo,« siger Louise Holm.

Vælger man at få sin bolig stylet, er der flere forskellige pakker at vælge imellem. Man kan f.eks. vælge en komplet indretning med udskiftning af tæpper, puder og møbler, som man lejer i den periode, hvor boligen er til salg. Det er oftest kunder, som allerede er fraflyttet boligen, der vælger den løsning. Men mindre kan også gøre det.
»Vi har gode resultater med at tage en samtale med sælger, inden der skal tages billeder. Med vores blik for, hvad der tager sig godt ud, kan vi rykke lidt rundt på møbler, fjerne de ting, der støjer i billedet og fremhæve de særligt flotte og lækre detaljer i hjemmet,« siger Louise Holm.

Skal ses som en investering
langt de fleste kunder ser boligen første gang i selve salgsopstillingen på nettet. Derfor er det vigtigt, at boligen her præsenterer sig flot og indbydende. Det skaber opmærksomhed og interesse, hvilket i sidste ende kan medføre et hurtigere salg – og måske en bedre pris.
Boligstyling kan således ses som en investering. Et møde med rådgivning og hjælp til at forskønne boligens look koster fra 2.400 kr. og op. Her kommer en konsulent fra SalesStyling på besøg i hjemmet og rådgiver om, hvordan man selv kan gøre boligen mere attraktiv.
Vælger man en større pakke, hvor SalesStyling står for at gøre boligen helt klar til fotoshoot, koster det fra cirka 7.000 kr. og op. Her tager firmaets stylister ekstra fat, flytter rundt på møbler, tilfører eller fjerner nipsgenstande, lamper og møbler, og skaber en atmosfære, der appellerer til målgruppen for boligen.
»Vi mærker det hver dag. Boliger, der fremstår moderne og giver en fornemmelse, der rammer købersegmentets livsstil, fanger købernes interesse hurtigere,« siger Louise Holm.

Ét af flere værktøjer
Hos &LIVING er der stort fokus på levere en skræddersyet service til kunderne tilpasset den enkelte bolig. Boligstyling er i den sammenhæng ét af flere værktøjer, kæden benytter til at fremme et godt og effektivt boligsalg.
»Vores hjem har en stor følelsesmæssig betydning for os. Enhver bolighandel er derfor også mere end en bare en handel. Det er afslutningen på et kapitel for sælger og starten på et nyt for køber. Med en boligstyling hjælper vi køberne til at kunne se, hvordan deres boligdrømme kan blive til virkelighed,« siger Thomas Boye Jensen, der er kædechef hos &LIVING.
Han er samtidig sikker på, at &LIVING’s detaljeorienterede tilgang til bolighandel gør en forskel for kunderne.
»Det handler om, at vi lige går den ekstra mil for vores kunder, og har blik for detaljerne, når vi skal hjælpe dem på vej. Her er boligstyling ét af de værktøjer, vi bruger. Men det står ikke alene. Det er blot et supplement til hele processen,« siger Thomas Boye Jensen.

Hos &LIVING bliver der i det hele taget lagt stor vægt på, at markedsføringen skal skille sig ud. Således har kæden f.eks. udviklet sin helt egen fotostil, og i forbindelse med både salgsopstillinger, markedsføring og fremvisninger er en æstetisk præsentation i højsædet.
»Man skal kunne se og mærke, at det er &LIVING, der tager sig af boligsalget. Det skal afspejle sig i den måde, vi præsenterer boligen på. For eksempel har vi udviklet vores egen æstetiske fotostil. Samtidig er det en kerneværdi for os, at vores kunder skal føle sig trygge og godt tilpas igennem hele processen. Derfor sørger vi for at tage os god tid, når vi holder møder med kunderne eller viser boliger frem for dem. Nærværet er vigtigt,« siger Thomas Boye Jensen.
Vil du vide mere om, hvad &LIVING kan gøre for at hjælpe dig trygt og effektivt i mål med dit boligsalg, så kontakt os i dag. Du finder din nærmeste &LIVING-mægler her.
Nøgleord
Kontakter
Presse (Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING)Nykredit Mægler
Tlf:+45 4455 1504Tlf:+45 5123 8432Om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Boligsalget og boligpriserne steg markant i 202417.1.2025 10:55:33 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 85.000 bolighandler, endte boligsalget i 2024 væsentligt højere end i både 2022 og 2023. Samtidig steg boligpriserne over hele landet for både huse og ejerlejligheder – flere steder markant.
Savner du overblik over din boligskat i 2025?16.12.2024 14:08:38 CET | Pressemeddelelse
Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner gør det nu muligt for dig at få en indikation af din boligskat i 2025. Er du blandt de mange boligejere, som har fået en for høj skatterabat, kan du samtidig se, hvor meget du risikerer at skylde.
Pæn fremgang i salgspriserne landet over9.5.2024 14:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Salgspriserne for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse steg fra marts til april. Udviklingen gør sig gældende i stort set alle dele af landet.
Se de nye boligskatter i dit nabolag21.12.2023 14:50:54 CET | Pressemeddelelse
Om lidt træder de nye regler for boligskat i kraft. Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING, gør det nu muligt for boligejerne at se boligskatten i deres nabolag.
Forskudsopgørelsen er landet: Det betyder det for dig som boligejer14.11.2023 12:23:32 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan du se og rette i din forskudsopgørelse for 2024. Her giver vi dig et overblik over, hvad du som boligejer skal være særligt opmærksom på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum