På lørdag kommer fællesskabsdrømmen til live i Aarhus
Hvad har arabiske og thailandske kulturforeninger, klimabevægelser, løbeklubber og blæseorkestre tilfælles? De har komSAMMEN – den store fællesskabsdag på lørdag under Aarhus Festuge 2023.
I Aarhus har man et særligt fællesskab og nogle helt særlige fællesskaber. Skulle man være i tvivl, er det blot at tage rundt i smilets by lørdag den 2. september.
Her slår Aarhus Festuges store fællesskabsinitiativ komSAMMEN sine folder. Godt 40 forskellige fællesskaber og foreninger i hele byen og omegn afholder åbne arrangementer i fællesskabets navn, som Festugen har hjulpet med at ideudvikle og bidraget med indslag til.
"Ved at invitere byens mange foreninger og fællesskaber til at fejre deres sammenhold og dele det med resten af byen har vi nærmest åbnet en Pandoras æske af ideer og engagement. Hvis man ikke i forvejen var det, så bliver man bare super imponeret og stolt over alt det, Aarhus har at byde på", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge om de mange fællesskaber, hvor størstedelen holder dørene åbne for alle interesserede.
Fra Thailand til Todbjerg
KomSAMMEN havde sin succesfulde urpremiere under sidste års Festuge. Her var forstæder som Hjortshøj og Malling dagens hovednavne i Festugeprogrammet - til stor begejstring for de involverede.
I årets udgave finder man ikke blot en stor geografisk spredning med aktiviteter i Todbjerg, Ormslev og Ajstrup. De deltagende fællesskaber tegner også et smukt miniportræt af byens mange forskellige kulturelle stemmer.
Her kan man på dagen tage del i alt fra Blæseorkestrenes Dag, og klimaoptog med Extinction Rebellion Aarhus til 150-års jubilæum for Botanisk Haves Venner og kunstudstilling på Galleri Tese arrangeret af Aarhus for Solidarity med beboere fra udrejsecentret Kærshovedgård.
Flere af arrangørerne er endda gået sammen om at afholde arrangementer. Det gælder blandt andet de to thailandske foreninger Moradok og Thai Heritage Aarhus, som vil fremvise aspekter af traditionel thailandsk kultur på Vesterbro Torv – hvor man desuden også kan stifte bekendtskab med foreningen Usbekiske Initiativer.
Når kulturmøder bliver en realitet
Også Gellerup er stærkt representeret med to arrangementer til komSAMMEN. Flere fællesskaber i bydelen arrangerer en stor fælles havefest med masser musik og børneaktiviteter, mens Arabisk Dansk Kulturhus fylder Gellerupscenen med fællesspisning, film og koncerter. Begge åbne arrangementer, der rækker hånden ud – ikke mindst til dem, der sjældent færdes i Aarhus V.
"Vi har altid nydt at dele vores kulturelle sammenkomster med så mange som overhovedet muligt fra nær og fjern. Det at mødes om kultur bliver først til et kulturmøde, når vi deler den med andre, og det er i kulturmødet, at vi fremmægler udvikling og sammenhold", fortæller Imad Kaaovach fra Arabisk Dansk Kulturforening, der tidligere bl.a. har arrangeret Palæstinensisk Film Festival i Aarhus.
Med komSAMMEN er kimen lagt for, at unikke kulturmøder kan spirre i hele Aarhus.
Info om komSAMMEN
- Læs mere om alle arrangementerne og de deltagende fællesskaber på dette link: https://www.aarhusfestuge.dk/samlinger/komsammen-2023/
- Aarhus Festuge har i foråret haft to open calls, hvor fællesskaber kunne byde ind med arrangementer og forslag til at få hjælp af Festugen.
- komSAMMEN er blevet til med støtte fra C.A.C Fonden, Nordea Fonden og Aarhus Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder
Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
En alien i Moesgård Skov? – Årets Festugeplakat viser os fremtidens naturvæsner7.5.2024 12:59:53 CEST | Pressemeddelelse
Til årets Festuge har kunstnerduoen Studio ThinkingHand skabt et tankevækkende plakatværk, der udforsker, hvordan fremtidens naturvæsner kunne se ud – i aarhusianske søer og skove.
Aarhus Festuge i internationalt samarbejde om fremtidens bæredygtige turnémodel29.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Festuge indgår samarbejde med én dansk og to britiske kulturorganisationer. Målet: At udforske en turnémodel med vægt på miljøansvar.
Aarhus Festuge 2024 bliver ikke helt "normal"21.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Festuge har netop åbnet for arrangørtilmeldinger og præsenterer i samme ombæring et undertema til Aarhus Festuge 2024: 'Udenfor Normen'.
Festugens åbningsforestilling får brandvarm modtagelse13.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 30. august åbner Aarhus Festuge 2024 med forestillingen 'FLAMMENWERFER' af Hotel Pro Forma. I weekenden havde den musikdramatiske forestilling baseret på den berømte svenske kunstmaler Carl Fredrik Hills liv og værker verdenspremiere i Malmö. Og anmelderne er begejstrede for det spektakulære sceneværk med ikoniske Blixa Bargeld i front.
Hotel Pro Forma og international musiklegende åbner Aarhus Festuge 202426.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sand stjernebesætning med to af tysk musiks mest markante internationale navne medvirker i Hotel Pro Formas musikdramatiske forestilling FLAMMENWERFER, der har danmarkspremiere til åbningen af Aarhus Festuge 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum